Detaljerede analyser og stor skønhed: Det er to sider af samme sag i idéhistorikeren og naturfotografen Rune Engelbreth Larsens bog ”Danmarks genforvildede natur”. Den genoptager tematikken i en af forfatterens tidligere bøger, ”Vildere vidder i dansk natur” (1917). Og – mener han selv – gør det ved at grave dybere og række videre. Stofmængden er i hvert fald overvældende. Og den præsenteres i en for det meste let glidende sproglig form, der er umiddelbart tilgængelig for alle interesserede.
På den ene side fremlægger Engelbreth Larsen et udførligt oplæg til et paradigmeskift i dansk naturforvaltning. På den anden side ønsker han at bidrage til formidling af ”naturpotentiale og inspirerende naturoplevelser i danske naturområder i almindelighed”. Det sidste sker i høj grad via hans egne over 100 meget smukke fotos. Indledes bekendtskabet med bogen med at glæde sig over disse, skærpes samtidig lysten til at læse den.
”Danmarks genforvildede natur” karakteriseres træffende som en oplevelses- og oplysningsbog.
Den alvor og det perspektiv, som er baggrunden for værket, opridses straks ved begyndelsen til første kapitel. Her fastslåes det, at vi befinder os i en epoke med ”masseuddøen”. Det samme er sket flere gange i løbet af de seneste godt og vel 500 millioner år. Som årsager nævnes drastiske klimaforandringer, vulkanudbrud og meteornedslag.
Ifølge Engelbreth Larsen er vi i denne epoke ramt af en så voldsom artsuddøen og destruktion af naturlige levesteder, at vi skal over 65 millioner år tilbage for at finde den overgået. Ifølge forfatteren er den nuværende situation forårsaget af vort kolossale og pladskrævende ressourceforbrug. ”I dag foregår klodens artsuddøen med en hastighed, der er mindst 100-1000 gange hurtigere end normalt (...) men forskere anslår, at udviklingen accelererer, og at det i fremtiden vil foregå 10.000 gange hurtigere end normalt”.
Engelbreth Larsen fremhæver, at det trods den herskende forarmelse ikke er for sent at genskabe en forudsætning for en større, vildere og rigere dansk natur. I bogen kan man læse om initiativer, der i løbet af de foregående par årtier er taget med henblik på dette – og om hvad der ifølge forfatteren yderligere bør gøres. Han er meget konkret i sine anvisninger, der gives for at rette op på det problem, at ”naturen end ikke i ’naturområderne’ får lov til at være natur”. Derfor præsenterer han 15 bud på vildere naturnationalparker. De vil ikke kræve opkøb, idet projekterne tænkes gennemført på områder, der i forvejen ejes af offentlige kulturforvaltere – eventuelt i tilknytning til arealer opkøbt af blandt andet private naturfonde.
Bogen, der fortjener stor udbredelse, omfatter mange emner, herunder friluftsliv, der under passende hensyntagen skønnes at være forenelig med en vildere natur. Som en mere kompliceret udfordring angives lovgivning og bureukrati. Vi får et eksempel – med opremsning af 18 love, der hæmmer og bureaukratiserer etablerirngen af vildere og mere selvbærende naturområder. Også spørgsmålet om ulve i Danmark forholder Engelbreht Larsen sig til og skriver i den forbindelse – ikke så elegant, men dog forståeligt: “Et naturligt og dermed effektivt rovdyrtryk i Danmark afhænger bl.a. af et tilstrrækkeligt antal ulve, hvis økosystemfunktioner ikke kan erstattes af mindre rovdyr”.