To af navnene er kendte bestsellerforfattere, der har haft stor succes med at skrive nært om deres eget følelsesliv, om sønderknusende sorg og fødselsdepression. Og to er mere ukendte i den brede offentlighed, men stærkt roste af anmelderne.
Danmarks fineste litterære institution, Det Danske Akademi, meddelte i går, at fire nye medlemmer er valgt ind i forsamlingen på i alt 20 personer. Det sker knap et år efter, at fire medlemmer udtrådte under store protester, fordi de mente, at tonen i debatten var blevet for hård, og at det især skyldtes én person, nemlig MeToo-kritikeren og litteraten Marianne Stidsen, der har været medlem af akademiet siden 2014. Ved samme lejlighed kom det frem, at Marianne Stidsen af seks akademimedlemmer var blevet opfordret til at trække sig fra sin plads. Senere på året trak sekretæren for Det Danske Akademi, digteren Søren Ulrik Thomsen, sig.
Om Olga Ravn, Naja Marie Aidt, Cecilie Eken og Harald Voetmann kan rette op på situationen og være med til at sikre freden i den i år 60-årige institution, vil tiden vise. I hvert fald glæder akademiets nye sekretær, litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard, sig over, at de fire, der alle virker som forfattere, er optaget og dermed – i udgangspunktet – medlemmer på livstid.
”Med deres store spændvidde og viden styrker de vores blik for alt det, der er på færde i litteraturen lige nu, såvel som for de lange linjer i litteraturens historie. Med indvalget har vi fået yngre generationer ind i Akademiet og for første gang en forfatter, der fortrinsvis skriver til unge læsere. Deres litterære kraft kommer både af erfaring, fantasi og formbevidsthed,” siger han.
Henvisningen til de ”unge læsere” gælder Cecilie Eken, der har udgivet en række roste børne- og ungdomsbøger og debuterede i 1993 med romanen ”Troldmandens søn”.
Gennemsnitsalderen for de nye medlemmer er 46 år. ”Mit arbejde”-forfatteren Olga Ravn er yngst med sine 34 år, og 57-årige Naja Marie Aidt, der i 2018 udgav ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”, også kendt som ”Carls bog”, ældst. Begge forfattere har i år modtaget priser uddelt af Det Danske Akademis medlemmer, senest modtog Naja Marie Aidt i december Akademiets Store Pris på 300.000 kroner.
Hverken Naja Marie Aidt eller Olga Ravn ønsker over for Kristeligt Dagblad at kommentere deres optagelse i akademiet.
Harald Voetmann har både selv skrevet skønlitteratur og oversat en række, især ældre, klassiske værker. I 2020 fik han ros for romanen ”H.C. Andersens Quarantine-Dagbog”, der udkom under første coronanedlukning og fiktivt genoplivede nationaldigteren for en stund.
Henrik Wivel, forfatter og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad, har fulgt akademidebatten tæt, og bifalder de nye tilføjelser.
”De fire er fortræffelige valg; virkelig talentfulde skønlitterære kræfter af den yngre og lidt ældre generation, og så er en af dem, Voetmann, tillige klassisk filolog, og en anden, Cecilie Eken, skriver primært for børn og unge, fremtidens læsere og sprogbrugere,” siger han.
Også Lars Handesten, lektor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet, ser valget af en ”ren” børnebogsforfatter som det mest markante ved de fire nye akademimedlemmer.
”Børne- og ungdomslitteraturen har været stedmoderligt behandlet, og det er kun omtrent 10 år siden, akademiet indførte en pris på området, Silas-prisen. På den måde er det skelsættende, at Cecilie Eken er kommet ind,” siger han.
Resten overrasker ham ikke.
”Umiddelbart har Det Danske Akademi været kendt for vægtningen af den modernistiske litteratur. Det har været modernistisk prægede forfattere, der har siddet på det siden Klaus Rifbjerg og Torben Brostrøm (begge nu afdøde akademimedlemmer, red.). Med valget af Harald Voetmann og vel også i nogen grad Naja Marie Aidt og Olga Ravn, som alle går i en eksperimenterende, avantgarde-agtig retning, er der ikke nogen synderlige nyheder i forhold til den hidtidige linje,” siger Lars Handesten.
Det Danske Akademi blev stiftet i 1960 af blandt andre Karen Blixen og holder månedlige møder på Rungstedlund i Nordsjælland.
De fire, der i foråret forlod akademiet, er Jens Smærup Sørensen, Astrid Saalbach, Suzanne Brøgger og Ida Jessen. Ida Jessen og Suzanne Brøgger er dog stadig passive medlemmer af akademiet og har således stadig mulighed for at komme til eksempelvis sociale arrangementer.
Det Danske Akademi er stadig relativt ukendt i den brede offentlighed, siger Lars Handesten. Og selvom en forfatter som Naja Marie Aidt er kendt, tror Lars Handesten ikke på, det kommer til at betyde noget for, hvor mange der kender til akademiet og dets arbejde. Han tror dog heller ikke, det betyder ændringer for konfliktniveauet i akademiet.
”Offentligheden interesserer sig for akademiet, når der er nogen, der ryger i totterne på hinanden eller slår hinanden oveni hovedet. Roden til konflikterne har indtil videre været Marianne Stidsens person. Og hun sidder jo stadig i akademiet. Hun vil måske stadig komme med rabiate udsagn om dette eller hint, så dén bombe ligger stadigvæk under det hele. Dermed ikke sagt, at hun ikke bør være der. Men grundkonflikten er for mig at se stadig uløst.”