Databasen på Herzl-bjerget i Jerusalem med navnene på jødiske holocaustofre fra Anden Verdenskrig vokser for hver dag, der går. Og det, der for nogle år siden lignede en uendelig lang søgen efter lige så uendelig mange navne, er nu et projekt, man kan se enden på.
I denne uge meddelte ledelsen for holocaustmuseet Yad Vashem, at fire millioner af de i alt seks millioner myrdede jøder er blevet identificeret. Nu kæmper museets ansatte for at identificere de resterende to millioner navne med omfattende arkivsøgninger og gennemgang af holocaustoverleveres vidneudsagn.
Alene i løbet af de seneste 10 år har Yad Vashem tilføjet 1,5 millioner navne til databasen.
"Tyskerne forsøgte ikke kun at myrde jøderne, men også at tilintetgøre ethvert minde om dem. Derfor vil vi fortsætte vores anstrengelser for at finde frem til de ukendte navne. Det er vores pligt at give hvert offer et ansigt og et navn," siger Avner Shalev, der er direktør for Yad Vashem.
Metoden, der omfatter indhentning af vidneudsagn fra overlevere, er en del af et særligt projekt, der kaldes for "11-time-projektet". Her uddeler man særlige spørgeskemaer og formularer ud til holocaustoverlevere, der skal oplyse om myrdede venner og familiemedlemmer. Et projekt, der tilskrives stor vigtighed, af den grund at mange af de overlevende på grund af deres høje alder ikke vil være i stand til at deltage i sådan et projekt om 10 eller 15 år. Af det nuværende tal på fire millioner navne stammer mere end halvdelen fra de mange spørgeskemaer.
Søgning efter navne i arkiver er ofte problematisk, især fordi en række af de syd- og østeuropæiske lande ikke har opbevaret informationer og lister fra krigen på samme systematiske måde som en række vesteuropæiske lande.
Identificeringsprocessen er også vanskelig, fordi hele familier i nogle tilfælde blev myrdet, og mange dokumenter blev brændt af nazisterne før befrielsen af Europa og de mange koncentrationslejre. Samtidig er det ofte vanskeligt at identificere de myrdede børns navne. Halvanden million børn blev myrdet i de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.
"Yad Vashem fokuserer i øjeblikket først og fremmest på de lande, hvor uvisheden om de myrdede jøders navne er størst. Og i løbet af de seneste fem år har vi gjort store fremskridt," siger Alexander Avraham, der er direktør for den del af Yad Vashem museet, der hedder "Navnenes Sal".
I den nævnte femårs periode er identificeringen af myrdede jøder i Ukraine steget fra 20 procent til 35 procent. I samme periode er tallene i Hviderusland steget i procent fra 23 til 37. I Polen fra 35 til 46. I Ungarn fra 45 til 65 og i Grækenland fra 35 procent til 70 procent.