Porten til Riget har åbnet sig på ny, og efter 25 års stilhed er det okkulte spøgelseshospital på Blegdamsvej i København blevet genoplivet. Indgangen er stadig snæver, men alligevel får seriens nye hovedperson, søvngængeren Karen (Bodil Jørgensen), i et mareridt tillusket sig adgang til hospitalet. Her følger hun i seriens tidligere hovedperson Fru Drusses (Kirsten Rolffes), fodspor på en mission om at forløse ånderne gennem Rigets port. Serien hedder ”Riget Exodus”, fordi den handler om åndernes udfrielse.
Den nye sæson foregår i nutiden, 25 år efter anden sæson udkom i 1997. Stig Helmers (Ernst-Hugo Järegård) ældste søn, dr. Helmer jr. (Mikael Persbrandt), er lige blevet fløjet ind på Rigshospitalet, hvor han skal agere overlæge på neurokirurgisk afdeling – præcis som sin fader. Han er kommet til Danmark for at blive klogere på den komplet talentløse nation, som gjorde hans far sindssyg. Han forsøger at være positiv, men blandt andet hans nye kollega dr. Pontoppidans (Lars Mikkelsen) ledelsesstil gør det umanerligt svært for ham.
Dr. Helmer jr. og dr. Pontoppidan er karikaturer bygget over Stig Helmer og Einar Moesgaard (Holger Juul Hansen), og godt nok er ”Operation Morgenluft” fortid, men de i svenske øjne fjollede tiltag fortsætter og denne gang som ”De åbne døres gennemgribende politik”.
Den dansk-svenske kulturelle strid videreføres i stor stil. Som sin far er Helmer jr. af den faste overbevisning, at alt er bedre i Sverige. Som noget af det første italesætter han den skæve etniske fordeling i lægestanden, hvilket medfører en række komiske scener, og allerede første dag sætter han også en ”henificering” i gang. Fornavnet og det sidste tal i patientens personnummer, der identificerer personens kønsidentitet, fjernes fra journalerne. Alle er hen.
Udstiller en komisk woke-kultur
"Riget Exodus" er en politisk samtidskommentar, der laver satire både over danskerne og svenskerne. Danskerne mangler både alvor og er håbløst politisk bagud. De nærmest tvinger den nye overlæge igennem gammeldags ydmygende drukritualer pakket ind i tradition. Alligevel bliver det budskab, der står stærkest frem, hvor komisk woke-kulturen er, simpelthen fordi den er så uendelig uduelig og kejtet at navigere i, når det kommer til praksis.
Med "Riget" var og er von Trier med til at legitimere åndeligheden. Han problematiserer skismaet mellem det videnskabelige og det åndelige og fortæller os, at man med åndeligheden kan se klarere. Rigets overlæger opfatter sig selv som videnskabens højeste forfægtere, men videnskaben kan blive så tunnelsynet, at den ender med at blive dum.
En af de mange skønne ting hos von Trier er hans evne til at tage de skøre og skæve eksistensers perspektiv: idioterne, nymfomanerne, underdogs og dem, der ser syner. Dem, som omverdenen så let som ingenting kan reducere til at være nogle skøre koner, er hos von Trier dem, der er tættest på sandheden. De foræres ved deres åndelige åbenhed den esoteriske adgang – endda i levende live – indtil det swedenborgske rum, det mellemstadie, hvor død møder og definerer liv, dødens ventesal – på sin vis pendanten til katolikkernes skærsild.
Satans repræsentationer
Mange ting går igen i den nye sæson af "Riget". Man må stadig tage det gode med det onde, og det onde er nu inkarneret i Willem Dafoe, den evige superskurk, der spiller Satan selv. Von Trier har udtalt, at det er mange år siden, han lod sig inspirere af Twin Peaks. Alligevel minder Dafoes rolle mest af alt om en levende blandingsinkarnation af Killer Bob og The Man from Another Place fra Black Lodge – begge Satans-repræsentationer. Dafoe, Rigets Satan, der kan ændre form til en ugle, ved som den eneste, hvad Karen ved, og derfor vil han stoppe hende.
Mange af de gamle skuespillere spiller igen med, herunder Birgitte Raaberg, Søren Pilmark, Solbjørg Højfeldt, Ghita Nørby og Peter Mygind. Serien er et kæmpe virvar af referencer til de to tidligere sæsoner, og alt ses stadig igennem det samme gulligt-rødlige grumsede filter, som skaber en genkendelighedens glæde, men som fungerer bedre inde på hospitalet end uden for hospitalets mure.
"Riget Exodus" har taget en stilmæssig drejning og er det nok mest platte fra instruktørens hånd, men han er tilgivet, da det virker som en absolut bevidst stiløvelse udi kultisk bad taste.
Bevægelsen understreger von Triers fornøjelse ved det folkelige, en fornøjelse, som første gang slog igennem med "Riget": hans folkelige gennembrud. Lydniveaet er højnet, der er splatterstemning, jokesene er flere, politikken er mere, og den tidligere sublime uhygge er blevet mere direkte. Det betyder, at den åndelige spookiness og okkultisme, der prægede de første to sæsoner, er gået tabt.
Selvom de første to afsnit af "Riget Exodus" langt fra er det bedste fra instruktørens hånd, er de absolut anbefalelsesværdige. Fire kæmpestore stjerner til von Trier, og nu glæder jeg mig bare til de sidste tre afsnit.
"Riget Exodus" havde danmarkspremiere på Viaplay den 9. oktober 2022. Her er de to afsnit frigivet, som her er anmeldt, og herefter følger ugentligt et afsnit, inden serien senere får premiere på DR.