Musik er en vigtig del af børns dannelse. Det slog kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) fast, da hun i går offentliggjorde ”Musikhandlingsplan 2019-2022”. I handlingsplanen, der løber fra årsskiftet og tre år frem, er en del af pengene nemlig øremærket tre projekter, der skal få flere børn og unge til at udøve musik. I projekterne lægges der særlig vægt på, at børn og unge ikke bare skal høre og opleve musik, men også at de lærer selv at spille, og at fokus er især på klassiske instrumenter som slagtøj, strygere og blæsere.
”Der er rigtig mange børn, som er interesseret i rytmisk musik, og som går på den lokale musikskole eller spiller i et lille band. Og det er rigtig fint og kører rigtig godt. Med handlingsplanen siger vi, at vi gerne vil styrke den musikalske dannelse også vedrørende klassik musik, og at vi vil gerne have, at børnene tager fat, fra de er helt små,” siger Mette Bock.
Som eksempel fremhæver hun projektet OrkesterMester. Siden skoleårets start har projektet kørt på ni forskellige folkeskoler landet over, og på længere sigt er ambitionen at nå alle kommuner.
I OrkesterMester begynder eleverne på 2. og 3. klassetrin at spille i orkester sammen som hel klase. Orkestrene består af enten slagtøj, strygere, blæsere eller en kombination af de tre. Og det er vigtigt, at alle børnene får lov at være med, ikke bare de særligt talentfulde, fremhæver projektleder på OrkesterMester Benedicte Christiansen. Projektets klare målsætning er at give børnene ”selvtillid, sammenhold, samspil og skolestolthed”, siger Christiansen. Hun suppleres af projektmedarbejder Bent Hjort:
”Hvert barn får sit eget instrument. De oplever musikken via deres eget instrument, og de oplever også musikken, når mange spiller sammen. Når en enkelt violin spiller, så lyder det af en violin, men når mange spiller samtidigt, så lyder af et strygeorkester. Vi lægger stor vægt på, at hvert barn har sit eget instrument. For det opstår en symbiose, som er magisk. Og det giver det enkelte barn tillid til egne evner.”
Ud over musikundervisningen samarbejder OrkesterMester med DR’s Symfoniorkester og andre landsdækkende ensembler. Derigennem får børnene mulighed for at stå på profilerede scener, forklarer Benedicte Christiansen:
”Det har en stor betydning for deres stolthed, selvtillid og spilleglæde, og det spreder sig som ringe i vandet fra børnene til deres forældre, til hele skolen og i sidste ende til hele kommunen.”
Netop den brede dannelse, som børnene får ved at spille musik, er en af grundene til, at kulturministeren har inkluderet det i handlingsplanen. For der er flere sidegevinster ved at lære børn at spille musik i en tidlig alder. Eksempelvis værdien af at øve sig, at blive bedre til at koncentrere sig og at øve evnen til at samarbejde, mener Mette Bock.
Hun bliver bakket op af den mangeårige musik- og folkeskolelærer Birgitte Grün Christensen fra Lem ved Ringkøbing, som længe har efterlyst flere musikalske tiltag målrettet folkeskoleeleverne.
”Noget af det vigtigste er, at børnene lærer at lytte, at høre noget og så gengive det. Det bliver meget naturligt, når de lærer det, fra de er ganske små. Børn indgår meget naturligt i fælleskaber og er gode til at rette sig ind efter hinanden. Der skal selvfølgelig indlæring og disciplinering til, men det lagrer sig også i dem for livet,” siger hun.
”Alle har noget musikalsk i sig, enten igennem bevægelse, rytme eller sang. Det er så vigtigt, at vi dyrker det, fordi det også en del af at være et helt menneske.”