Prøv avisen
Interview

Hvorfor går forfattere ind i flygtningearbejde?

Jeg kunne sagtens forestille mig at skrive om flygtninge-problematikken i en roman. Hvis vi ikke kan hjælpe folk, der går gennem mørket med et barn på armen og har mistet alt, så har vi virkelig tabt til noget grimt i os selv, siger Katrine Marie Guldager (midten). Til venstre er det Kristina Stoltz, til højre Anne Lise Marstrand-Jørgensen. - Leif Tuxen/

En række danske forfattere er medlemmer af frivilliggruppen Venligboerne. Vi har spurgt, hvad der driver dem, og om indsatsen vil påvirke deres litteratur

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Hvorfor er du medlem af Venligboerne, og hvordan er du aktiv?

”Jeg er administrator på Venligboernes københavnske gruppe, der blev oprettet i februar. Dengang var der 500 medlemmer, i dag er der over 30.000. Som administrator betyder det, at jeg bruger en hel del tid på at holde øje med facebooksiden, svare på spørgsmål og sikre, at retningslinjerne bliver overholdt. Og jo flere medlemmer, jo mere tid tager det alt sammen.

Det primære fokus er jo at hjælpe flygtninge til at føle sig velkomne i Danmark og som en del af samfundet. Jeg har en ret bred aktivitet i hjælpen. Det gælder ugentlig sprogcafe med lektiehjælp og danskundervisning, fællesmiddage, juridisk rådgivning, maling af lejligheder og formidling af kontakt. Kernen er at skabe netværk til folk, der har mistet et netværk.”

Er det vigtigt som forfatter at bruge sin stemme i den aktuelle samfundsdebat?

”Det er faktisk ligegyldigt, hvem man er. Det, jeg kan, er at formulere mig, og man skal bruge de evner, der er til rådighed for en. Jeg kan bruge min stemme på den måde og har eksempelvis også skrevet en kronik. Det er blot en adgang til at sige sin mening højt.

Jeg synes ikke, at en forfatter har en større pligt end andre. Kunstnere får tit at vide, at de har en pligt til at kommentere på samfundet. Mange gør det gennem de bøger, de skriver, og måske ikke direkte i forhold til flygtningeemnet. Forfattere kan i romaner bidrage med værdier og en holdning til, hvordan samfundet skal skrues sammen.”

Kunne du forestille dig at inddrage flygtningeproblematikken i din litteratur fremover?

”Jeg har ingen aktuelle planer om at gøre det. De grundværdier, der gør, at jeg gør en indsats for flygtninge, går igen på alle områder. Jeg kan ikke afvise, at det vil ske.”

Kristina Stoltz

Hvorfor er du medlem af Venligboerne, og hvordan er du aktiv?

”Jeg er blevet medlem af Venligboerne, fordi jeg som civil borger gerne vil udtrykke min støtte til de flygtninge, der kommer hertil, og fordi jeg gerne vil hjælpe helt lavpraktisk. Forleden kørte jeg til Rødby og afleverede taletidskort og simkort ved sportshallen, hvor de nyankomne flygtninge opholdt sig, men vi fik ikke lov til at møde eller tale med nogen. Der var massiv politibemanding rundt om hele bygningen.”

Er det vigtigt som forfatter at bruge sin stemme i den aktuelle samfundsdebat?

”For mig er det, men sådan tror jeg også, det ville have været, hvis ikke jeg var forfatter. Den ulighed, der er i verden, har altid gået mig på, og jeg føler mig kaldet til at skrive og tale op imod den, bruge min pen som en ventil og et våben.”

Du har før skrevet om flygtninge i din roman ”Æsel”. Kunne du forestille dig at inddrage flygtningeproblematikken i din litteratur fremover?

”De konflikter og problematikker, der er i verden fra de helt små til de katastrofalt store, trænger helt naturligt ind i min litteratur - det er ikke noget, jeg kalkulerer mig frem til. Da jeg skrev 'Æsel', var der allerede et kæmpe globalt skred i gang, folk flygtede fra konflikt og krig, og der var for mig ingen tvivl om, at det kun var begyndelsen på den folkevandring, vi nu er vidner til. Det føltes nødvendigt at skrive den bog. Hvordan den næste bog ser ud, og hvad der befolker den, er aldrig til at vide.”

Merete Pryds Helle

Hvorfor er du medlem af Venligboerne, og hvordan er du aktiv?

”Jeg har en stor frustration over den danske flygtningeretorik. Måske er man som sprogmenneske ekstra følsom over for, hvor meget ord betyder, at flygtninge strømmer og stormer, og alt det grimme, der siges på for eksempel Facebook. Det betyder noget. I virkeligheden tror jeg, at det er for at ændre det sprog, at jeg er med. Så har jeg konkret organiseret og hjulpet en flygtning fra Syrien, der bor i Varde, med at hente hans blinde kone og fem børn i Kastrup og hjælpe dem til Varde. Det var konkret og overskueligt og utroligt rørende. Inden vi stod af toget, havde børnene allerede lært måske ti ord; de var så sultne og så parate. Og den blinde kvinde sagde, at nu var hun i Danmark, så nu skulle hun studere. Åh, sagde manden, jamen du skal vel mest passe børnene og lave mad. Nej, sagde hun. Jeg skal studere. Og så blev han meget stolt af hende.”

Er det vigtigt som forfatter at bruge sin stemme i den aktuelle samfundsdebat?

”Det er vigtigt, at vi siger, hvad vi mener, fordi vi er vant til at udtrykke os. Jeg oplever tit, at jeg skriver eller siger noget, som rigtig mange mener, jeg har måske bare nemmere ved at formulere det. Det er vores evne, og i denne situation er det vigtigt, at alle bruger den evne, de har.”

Kunne du forestille dig at inddrage flygtningeproblematikken i din litteratur fremover?

”Jeg er kæreste med en iransk flygtning, som har sin statsborgerskabssag liggende til behandling. Jeg oplever, hvor usikker og ked af det al talen om stramninger gør ham. Han ved ikke, om han er købt eller solgt. Og det betyder noget for et menneske, helt ind i sjælen. Jeg tror ikke, jeg kommer til at skrive direkte om det, der sker nu. Men det menneskelige sind og de udfordringer, der er i at være flygtning, oplever jeg så tæt på, og det er jo det menneskelige sind, jeg skriver om, så noget sniger sig nok ind.”

Katrine Marie Guldager

Hvorfor er du medlem af Venligboerne, og hvordan er du aktiv?

”Jeg er ikke medlem af Venligboerne som sådan, men har været i Rødby for at hjælpe. Jeg synes dog, det er rimeligt nok at reagere, når det, der sker, er for grelt. Det er vi mange, der bør.”

Er det vigtigt som forfatter at bruge sin stemme i den aktuelle samfundsdebat?

”Ja, forfattere har jo generelt en forpligtelse til at deltage i den offentlige debat, til at diskutere, hvor samfundet er på vej hen. Det vil sige, at man selvfølgelig ikke er forpligtet ud over sine evner.”

Kunne du forestille dig at inddrage flygtningeproblematikken i din litteratur fremover?

”Det bliver spændende at se, om vi får vendt skuden, så vi igen får en human indstilling til folk i nød i dette land. Vi trænger i den grad til det. Og det bobler alle steder. Skulle det ske, ville det være en roman i sig selv. Skulle det ikke ske, ville det også være en roman, men en virkelig trist en.

Jeg kunne sagtens forestille mig at skrive om flygtningeproblematikken i en roman. Hvis vi ikke kan hjælpe folk, der går gennem mørket med et barn på armen og har mistet alt, så har vi virkelig tabt til noget grimt i os selv. Det er et drama, jeg sagtens kunne forestille mig at iscenesætte.”

Anne Lise Marstrand-Jørgensen. - Foto: Leif Tuxen
Kristina Stoltz. - Foto: Scanpix
Merete Pryds Helle. - Foto: Scanpix
Katrine Marie Guldager. - Foto: Scanpix