Flere forfatterpar udleverer hinanden

Yahya Hassans tidligere kæreste udgiver roman om forholdet, og Lone Hørslev skriver skilsmissedigte. At skrive om eksen er blevet et fænomen i ny dansk litteratur

I Lone Hørslevs skilsmissedigte "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale" fra 2009, fantaserer hun blandt andet om at stikke en kniv i en mand. Privat var hun på det tidpunkt ved at blive skilt fra forfatterkollegaen Martin Glaz Serup.
I Lone Hørslevs skilsmissedigte "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale" fra 2009, fantaserer hun blandt andet om at stikke en kniv i en mand. Privat var hun på det tidpunkt ved at blive skilt fra forfatterkollegaen Martin Glaz Serup. Foto: Sigrid Nygaard.

I dag udkommer en roman med titlen Ord, som ifølge flere medier er historien om det seksuelle forhold mellem den dengang 16-årige Yahya Hassan og hans 38-årige kontaktperson, Louise Østergaard.

Det var faktisk Hassan, der startede, da han i sine bøger beskrev kontaktpersonen som en fugtig rille. Nu skriver Østergaard så tilbage om mødet med en langlemmet, fjortenårig, karseklippet knægt ikke ulig fedtmule i gestik på den institution for kriminelle børn, hvor hun arbejdede.

Bogen er ikke den eneste i ny nordisk litteratur, hvor et forfatterpar udleverer hinanden i detaljen. I Lone Hørslevs skilsmissedigte Jeg ved ikke om den slags tanker er normale fra 2009, fantaserer hun blandt andet om at stikke en kniv i en mand. Privat var hun på det tidpunkt ved at blive skilt fra forfatterkollegaen Martin Glaz Serup.

LÆS OGSÅ: Roman kritiseres for at skildre overgreb som et eventyr

Et andet eksempel er den norske forfatter Karl Ove Knausgaards selvbiografiske seksbindsværk Min kamp. Her møder vi konen Linda, ekskonen Tonje og den 13-årige elev på en skole, hvor Knausgaard var lærer. Gennem hele værket indvier Knausgaard læseren i sine tanker om, hvor oprevet han tror Linda vil blive, den dag hun læser det, han skriver om hende. Linda Knausgaard har endnu ikke svaret offentligt tilbage, men det har ekskonen Tonje. Hun blev så træt af at blive gjort til romanfigur, at hun lagde en radiomontage ud på nettet som svar.

Martin Glaz Serup har ikke givet et kunstnerisk svar på Lone Hørslevs skilsmissedigte, som han i øvrigt synes er ret klichefyldte.

Jeg har prøvet flere gange, at folk gav os elevatorblikket, kiggede på de stakkels børn og tilbage på mig. Det var da vældig irriterende og vældig ubehageligt, men det har jo ikke ret meget med selve litteraturen at gøre. Den bog syntes jeg ikke var særlig god.

I den nye bølge af selv-fiktion, hvor forfattere skriver helt tæt op af deres eget liv spiller parforhold en stor rolle, forklarer Jon Helt Haarder, lektor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet. Når partneren så skriver tilbage kan det sammenlignes med, at forsmåede mænd lægger hjemmelavede sexvideoer ud på nettet med deres ekskærester for at hævne sig, mener han.

Hvis man er blevet gjort til objekt, så kan man blive til subjekt igen ved at skrive tilbage. Det handler om magt i en vis grad, for hvem skal bestemme, hvem man egentlig er? Men i virkeligheden er det en fantasme. Man tror, man tager billedet af sig selv tilbage, men i virkeligheden findes der jo mange versioner af hver af os, alt efter øjnene, der ser. Facebook er et godt eksempel på, at vi konstant selv arbejder på det billede, der vises frem.

Det er dog ikke nyt, at forfattere udleverer deres partnere. For eksempel skrev svenske Märta Tikkanen eksplicit om sin mands alkoholisme i 1970erne, og Suzanne Brøgger har løbende beskrevet sit seksualliv i sit forfatterskab. Amerikanske Philip Roth skrev i 1998 romanen Jeg blev gift med en kommunist med et isnende kvindeportræt, som mange betragtede som hævn over forfatterens ekshustru, skuespilleren Claire Bloom, der tidligere havde udleveret Roth i sine erindringer.

I 1970erne sagde man, at det private er politisk, og mente det, der foregik i køkkenet og soveværelset. I dag er det private ikke så meget en stabil sfære, som det er en tilstand, man kan bryde ud af, og så ophæves også privatheden, som var mellem to mennesker. Når nutidens forfattere skriver om nutidens parforhold, gør de det med nutidens virkemidler. Ét virkemiddel er den direkte forbindelse til personerne i deres virkelige liv.