Prøv avisen

Flere nye festivaler kommer til

Billedet her er fra musikfestivalen Tinderbox i Odense, som åbnede første gang sidste år. Foto: Helle Arensbak

Det sidste år har otte nye danske festivaler skrevet sig ind i rækken af allerede eksisterende. På festivaler bliver besøgende en del af et fællesskab, mener eksperter

Det var ikke tilfældigt, at Copenhagen Crime, der fandt sted den 11. og 12. juni i København, blev en festival frem for en temadag eller udstilling.

”En festival kan give så meget mere. Du har nogle rammer, hvor du kan få forskellige oplevelser. En forfatter, der bliver interviewet, debatter og så videre. Det giver et spændende miks, som kan tiltrække mange,” siger Bjarke Larsen, festivalens direktør.

Og Copenhagen Crime er ikke den første af sin slags det seneste års tid. Siden marts 2015 har mindst syv andre danske festivaler om alt fra kirkemusik over Norden set dagens lys.

Ifølge Fabian Holt, lektor i musik og event ved Roskilde Universitet, er tendensen en forlængelse af 2000’ernes festivalboom, hvor det daværende antal danske festivaler blev fordoblet. I dag findes cirka 200 danske musikfestivaler og et ukendt antal kulturfestivaler – dem, der ikke handler om musik. De har været under udvikling siden 1980’erne, men er de seneste seks år atter blevet populære. Det skyldes et publikumsbehov for begivenheder, der fokuserer på mere end blot musik eller film, siger Holt.

”Festivaler er gået fra at være en form for ritual, som fejrede en by eller en bestemt slags kultur, til et eventkoncept, man kan bruge på hvad som helst. Enhver interesse, som optager folk, kan man lave en festival om,” forklarer Fabian Holt.

Derudover giver betegnelsen ”festival” noget særligt til et arrangement.

”For det første at det er stedet at komme, hvis du interesserer dig for temaet eller trenden. For det andet er ordet forbundet med noget autentisk, fordi publikum forventer at blive involveret og ikke bare underholdt. Ordet festival er forbundet med fællesskab,” siger han.