Prøv avisen

Flere vælger at bo på en lille ø

”Vi har fundet fodfæste på Fur. Her har vi har oplevet et fællesskab,hvor alle hjælpe alle,” siger Lisbeth og Jørgen Christiansen, der før var henholdsvis kantinemedhjælper og butiksbestyrer. Nu har de overtaget et naturskønt overnatnings-og spisested på den lille ø i Limfjorden. – Foto: Jens Bach

For første gang i over hundrede år er der befolkningstilvækst på de danske småøer. Forskere kæder det sammen med økonomisk opsving

Lisbeth og Jørgen Christiansen er taget ud på herrens mark. For halvandet år siden rykkede det midaldrende par fra Viborg til Limfjordsøen Fur. De sagde deres respektive jobs op og overtog i stedet overnatnings- og spisestedet ”Café Herrens Mark” på Fur.

At de ikke er de eneste, der har taget det spring, viser nye tal fra Danmarks Statistik over befolkningsudviklingen på de 27 øer, der udgør Sammenslutningen af Danske Småøer. For første gang siden 1901 er der ikke befolkningstilbagegang på øerne. Tallene fra 2016 viste status quo, og pr. 1. januar i år viser tallene en samlet befolkningstilvækst på 40 personer. 14 ud af de 27 småøer står for befolkningstilvæksten, mens de øvrige 13 stadig har tilbagegang.

”40 mennesker lyder ikke af meget, men for en lille ø med måske 100 indbyggere kan blot en enkelt familie gøre en stor forskel,” siger Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

I 1988 flyttede hun til Omø med sin mand og tre børn for at blive lærer på øens skole. Hun forestillede sig dengang, at familien ville flytte tilbage til fastlandet, når deres ældste barn skulle begynde i syvende klasse. På Omø Skole er der kun undervisning til og med 6. klasse. Men familien er blevet hængende og har gjort ø-livet til en livsstil.

”Livet på en lille ø tilbyder et forpligtende fællesskab, som ikke findes i de store byer, hvor man møder nye mennesker hele tiden,” siger Dorthe Winther.

Hun håber, at gode ø-historier vil brede sig som ringe i vandet, så endnu flere af de danske småøer kan få tilført ny vitalitet.

Ifølge Hans Thor Andersen, der er forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet, er det slet ikke usandsynligt, at småøerne i fremtiden vil tiltrække flere. Han er netop gået i gang med forskningsprojeket ”Bosætning og befolkningsmobilitet”, hvor han vil gå tættere på myterne om, hvor og hvordan danskerne vælger at bo.

”Det er blevet en fastslået kendsgerning, at folk søger mod storbyen. Det er langt hen ad vejen rigtigt nok, men der er altså også nogle få, der går imod strømmen i det, man kan kalde en anti-urbaniseringsbølge. Bruttostrømmen går stadig fra land til by, men det nye er, at vi i en økonomisk opgangstid som nu ser en optimisme og et mod til at udleve uforløste drømme,” siger Hans Thor Andersen.

Pia Heike Johansen, der er lektor på Center for Landdistriksforskning på Syddansk Universitet, erklærer sig enig:

”Vi ser den samme tendens i mange mindre sogne. I opsvingstider er der overskud til at fokusere på andet end blot at få skrabet huslejen sammen. Vi kan se, at villigheden til at pendle mellem hjem og arbejde er stigende, og at flere værdsætter en boform og en livsstil, der ikke nødvendigvis er tæt på deres arbejde,” siger hun.

Det er svært ud fra tallene at se noget generelt mønster i, hvilke øer der tiltrækker tilflyttere. Fur er dog suverænt højdespringeren med en nettobefolkningstilvækst på 28 personer i 2017.

For Hanne Tanvig er der ingen tvivl om, at det hænger sammen med øens ihærdighed i forhold til tilflyttere. Hun er seniorrådgiver ved sektion for Landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet og er medinitiativtager og projekleder på KeFur, der står for kreativt entreprenørskab Fur.

”På Fur er det lykkedes at skabe en effektiv kombination af herlighedsværdier samt social og kulturel kapital. Det er sådan noget, der skal til for at trække nye folk til øerne,” siger hun.