Flest muligt skal synge godt

Med blik for både bredde og elite arbejder de nationale sangkraftcentre målrettet for at udbrede sangen i Danmark. I Sønderborg får Det Sønderjyske Sangcenter nu egne lokaler på byens nedlagte kaserne

Do-re-mi-fa-sol-la-si, synger Mette Rasmussen, og pigerne på ”Aktiv Sommerferie” får hurtigt fat på tonerne, når de bruger armene til hjælp. –
Do-re-mi-fa-sol-la-si, synger Mette Rasmussen, og pigerne på ”Aktiv Sommerferie” får hurtigt fat på tonerne, når de bruger armene til hjælp. – . Foto: Anders Brohus/ritzau.

De begynder med ”Jeg ved en lærkerede” og ”Se min kjole”, men det varer ikke mange minutter, før tonerækken do-re-mi-fa-sol-la-si bliver introduceret.

Pigernes stemmer er først tøvende og næppe hørbare, men efter et par gennemsyngninger, hvor hænderne også tages i brug til markering af tonerne, bliver de modigere og mere sikre. Og i løbet af den første time lyder de syv- til niårige piger i salen på Sønderborg Bibliotek næsten som et sammensunget kor.

Det er de dog langtfra. Tværtimod er de kommet fra flere skoler i Sønderborg og omegn for at fordrive en af de første dage i sommerferien med et af kommunens tilbud om ”Aktiv Sommerferie”. Kun få af dem er vant til at bruge deres stemmer til at synge med.

”Ud over at man bliver glad af at synge, så er det fantastisk at opleve, hvordan man kan rykke børnene, fra de ankommer og betuttet sætter sig i hver sin ende af lokalet, til de står tæt sammen og samarbejder om at få en melodi til at lyde rigtigt,” siger Mette Rasmussen. Hun er kunstnerisk leder af Det Sønderjyske Sangcenter i Sønderborg og er også den, der denne formiddag får pigerne til ikke bare at synge, men også synge godt.

Og det er præcis, hvad arbejdet på sangcentret, der er et af Danmarks 10 nationale sangkraftcentre, handler om: At få så mange som muligt til at synge så godt som muligt. Og godt betyder i denne forbindelse rigtigt, påpeger Mette Rasmussen.

”For os er det helt relevant at stille kvalitetskrav, ikke bare, fordi det skal lyde godt, men fordi vi mennesker også på den måde får det bedre af at synge. Når vi bruger stemmen rigtigt, så er det de rigtige stoffer i hjernen, der bliver frigivet,” siger hun.

Mette Rasmussen har en fortid som basunist i Helsingør Pigegarde og sanger i diverse semiprofessionelle kor. Hun er cand.phil. i musikvidenskab, men siden hun flyttede til Sønderborg i 1997 og overtog byens pigekor, har sangen for hende fyldt mere og mere.

Det Sønderjyske Sangcenter, der blev oprettet for fem år siden, har vist sit værd i en grad, så Sønderborg Kommune nu anerkender det med en bevilling på 7,5 millioner kroner. Pengene skal bruges til at sætte en del af den nu nedlagte Sønderborg Kaserne i stand til brug for centret, der får adresse sammen med Sønderjyllands Danseakademi.

Det Sønderjyske Sangcenter bliver dermed det første sted i landet, hvor et sangkraftcenter har et samlet, fysisk sted til deres aktiviteter. Dermed er et vigtigt delmål nået for dirigenten for Herning Kirkes Drengekor Mads Bille, der i 2012 var initiativtager til sangkraftcentrene. Han er i dag kunstnerisk leder af Sangens Hus i Herning, der koordinerer sangcentrenes aktiviteter i hele landet.

”Mette Rasmussen er et godt eksempel på de ildsjæle, der er mange af i den her branche. Men på et tidspunkt brænder ildsjælene ud, og så skal der være en organisation bagved til at sørge for, at det hele kører videre,” siger Mads Bille.

I samtlige sangkraftcentre er kommunerne involveret i driften, og det betragter han som en vigtig forudsætning for centrenes arbejde.

Men tilbage til biblioteket i Sønderborg, hvor de 12 piger har sat sig i en halvcirkel omkring Mette Rasmussen, mens de ihærdigt klapper en rytme på skuldre, lår og knæ og i talekor siger en remse af uforståelige, afrikanske ord. Ordene betyder, fortæller Mette Rasmussen, ”Av, jeg har klemt min finger under en sten” og det bliver der fniset en del af.

”Det er sjovt, når vi danser og synger sammen i rundkreds. Det lyder også godt,” siger syvårige Lea Dohrmann, da hun bliver spurgt om, hvad hun godt kan lide ved at synge.

21-årige Ida Hymøller sidder ved klaveret og spiller til sangene. Indimellem rejser hun sig for at hjælpe pigerne, der nu er delt i to korstemmer, med at finde de rigtige toner og holde dem, selvom de andre synger noget andet. Ida Hymøller er netop optaget på kirkemusiklinjen på Det Jyske Musikkonservatorium, og er i sig selv et eksempel på, hvad et sangkraftcenter også kan. Nemlig dyrke og dygtiggøre eliten.

Hun kom som otteårig med i Ulkebøl Kirkes kor, og derfra har hun taget vejen over klaverundervisning og korsang til i dag, hvor hun synger i Sct. Marie Kirkes Motetkor og er ansat hos Mette Rasmussen som assistent.

Planen er at blive organist med særlig interesse for sang og kor. Det er der, ifølge Mads Bille, god brug for i de danske kirker. Der mangler generelt dirigenter til kor på alle niveauer, lige fra folkekor over rytmiske kor og til de professionelle vokalensembler.

”Det gælder for os om at få skabt en generation, der kan videreføre og forny den danske sangtradition. Vi ser gerne, at flere bliver sangere inden for alle genrer, men samtidig er vi til for at styrke breddearbejdet, så flere får et naturligt forhold til deres egen stemme,” siger Mads Bille.

Han glæder sig over, at Sønderborg Kommune bruger Det Sønderjyske Sangcenter i et projekt som ”Aktiv Sommerferie” på lige fod med eksempelvis idrætsklubberne. Hans kongstanke er nemlig, at sangkraftcentrene kan lære meget af den måde, tingene foregår på i idrætsklubberne.

”Når lille Søren scorer sit første mål, er han oppe i sit hoved allerede på vej mod superligaen. Den slags er der ingenting af i sangverdenen. Når et barn viser sig at kunne synge en ren tone, er der ingen, der tænker: Hun skal da være operasanger. Vi har i Sangens Hus en drøm om at skabe den store mytologiske fortælling om sangens kraft, og læsset skal blandt andet trækkes af de regionale sangcentre.”

”Når man synger sammen, hører man sammen, siger Mads Bille og citerer dermed daværende kulturminister Marianne Jelved (R), da hun i 2013 bevilgede i alt ni millioner til Sangens Hus i Herning frem til udgangen af 2017. Hvad der herefter skal ske, er usikkert. Sangens Hus har selv skaffet fondsmidler på omkring 40 millioner kroner, og i forhold til de bevillinger er det vigtigt, at staten stadig er en medspiller. Mads Bille er optimistisk, for som han siger:

”Der er en enorm sanglyst i Danmark, men den er ukoordineret. Vi har derfor et stort potentiale for at bringe sangen tilbage som en del af fællesskabet og folkesundheden.”

”For os er det helt relevant at stille kvalitetskrav. Ikke bare fordi det skal lyde godt, men fordi vi mennesker også på den måde får det bedre af at synge, siger Mette Rasmussen om ambitionerne i Det Sønderjyske Sangcenter. –
”For os er det helt relevant at stille kvalitetskrav. Ikke bare fordi det skal lyde godt, men fordi vi mennesker også på den måde får det bedre af at synge, siger Mette Rasmussen om ambitionerne i Det Sønderjyske Sangcenter. – Foto: Anders Brohus/ritzau