Flot, festligt og farverigt festskrift til salmedigteren Holger Lissner

Flot, festligt og farverigt festskrift til salmedigteren Holger Lissner

For nylig fyldte Holger Lissner 80 år. I den anledning har en lille redaktionsgruppe med professor emeritus Kirsten Nielsen og sognepræst Morten Skovsted i spidsen besluttet at udgive et festskrift som en hyldest til Lissner og en anerkendelse af det store salmearbejde, han har stået bag i snart fem årtier. Med bidrag fra studiekammerater, præstekolleger, salmevenner, salmedigtere, litterater, komponister, ministre, biskopper med flere er det lykkedes at samle en flot, festlig og farverig buket med over 40 vidt forskellige bidrag.

Hver bidragyder synger med sit næb, og samlet set tegner festskriftet et billede af et usædvanligt levende, produktivt og engageret menneske, som har haft stor betydning for både dansk og internationalt kirkeliv. Lissner vandt som bekendt de europæiske evangeliske kirkers salmekonkurrence i december 2015 med reformationssalmen: ”Når du vil”.

Og den kendte aftensalme ”Nu går solen sin vej”, som oprindeligt blev skrevet til FDF’s landslejr i 1981, er siden blevet oversat til færøsk, norsk, svensk, finsk, tysk, engelsk og italiensk.

Hvad der for alvor satte Lissner i gang med salmedigtningen, var, da han i 1970 vandt Kristeligt Dagblads salmekonkurrence med salmen: ”Du gav os, o Herre, vort arbejde her”. Siden er det blevet til et utal af salmer og sange og ikke mindst en hel kollektrække til brug ved gudstjenesterne.

Det er i det hele taget gudstjenesten, som er omdrejningspunktet for Holger Lissner:

”Vi, der skriver salmer, skriver, fordi vi skal holde gudstjeneste på søndag og har trang til at synge på et sprog, der får os til at synge med hjertet.”

Naturligvis er han bevidst om, at salmedigtningen i Danmark står i skyggen af de fire store: Grundtvig, Kingo, Brorson og Ingemann; men gør det noget, om salmen ”mister sin poetiske løvemanke og bliver et gement trækdyr?”. Vor Herre red også ind i Jerusalem på et gement trækdyr uden poetisk løvemanke.

Festskriftet minder om, at de nye salmer ikke altid er blevet modtaget med hyldest. Men på trods af modstand og modvilje fortsatte Lissner ufortrødent med at skrive sine salmer. Niels Johansen skriver til Lissner: ”Man siger, at et flag er smukkest i modvind. Du holdt fanen højt. Og der, hvor man smækkede kirkedørene i for de nye toner, smuttede de lystigt ind gennem nøglehullet. Og hvem kunne stå stille, når du tog din guitar og sang Sidney Carters ’Dansens Herre’”.

Lissner er nemlig ikke bare præst og salmedigter. Han er også komponist og musiker, en gudsbenådet inspirator og fornyer, en dygtig teolog og sjælesørger – og sætter sig naturligt for bordenden, når gruppen af nyere salmedigtere, ”Holgerbanden”, mødtes i Løgumkloster for at drøfte hinandens salmer.

Redaktionen har ikke gjort forsøg på at ensrette eller redigere de enkelte bidrag, men har nøjedes med at rubricere dem under 12 overskrifter, hvor der fortælles om Lissners salmer, teologi, kollekter, musik og andet, og hvor også anmelderne får ordet. Henriette Bacher Lind, som har været en meget kritisk anmelder af nyere salmer, beskriver, hvordan hun er blevet mildere stemt, blandt andet fordi Lissner er kommet fri af påvirkningen af 1970’ernes politiske, moraliserende teologi. Hun finder det helt uforståeligt, at Lissners salme ”Mellem travle gader”, som blev skrevet til Gellerup Kirkes 25-årsjubilæum, ikke er repræsenteret i salmetillæggets 100 salmer. En anden salme, som denne anmelder savner, er salmen: ”Da vor Herre Jesus gik omkring på jord”, som Lissner skrev på opfordring fra undertegnede til et konfirmandundervisningsmateriale. Det er en bevægelsessang, som Lissner i øvrigt skrev og komponerede i en situation, hvor han ikke kunne bevæge sig, nemlig i bilen på vej fra Fyn til Sjælland med trailer!

En mangel ved denne i øvrigt mageløse bog, er et register over de Lissnersalmer, som bliver citeret og omtalt.

Men lad da i stedet en anden salmedigter få det sidste ord, nemlig Hans Anker Jørgensen, som skriver en hyldestsang til Holger på melodien: ”Nu går solen sin vej”:

For den gave, du blev

Til dit folk og din kirke

Må takken – den fattige – rettes til Gud.

Og når du går din vej, vil

Vi mødes hos Jesus

Og synge i Solen, der aldrig går ud! 8