Prøv avisen

Fokus på kroppen øges i kompleks hverdag

Min antagelse er, at kroppen er den sidste ressource til at opleve identitet og udøve selviscenesættelse," siger Reinhard Stelter, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Foto: Michael Daugaard/ Denmark

Kroppen er genstand for stigende opmærksomhed i litteraturen, teatret og på landets universiteter. I Norden har vi det eksistentielle overskud til at dyrke os selv, og kroppen er blevet en adgangsbillet til det umiddelbare i et stadigt mere diffust samfund, mener forsker

Når litteraturfestivalen KBH læser løber af stablen i starten af marts, er det med kroppen som hovedtema. Gennem cykelture, debatter og digtoplæsninger i svømmehaller sætter festivalarrangørerne fokus på danskernes stigende opmærksom på kropsligheden. Festivalen undersøger kropslitteratur lige fra litteraturhistoriens klassikere til tidens store sundhedsbøger.

Vi kan konstatere, at kroppen er i fokus i alle mulige kulturelle udtryksformer og i samfundet i det hele taget. Vi vil gerne være med til at vise flere aspekter af denne tendens. Kroppen er udgangspunkt for erfaringer og noget, vi alle sammen må forholde os til, siger Annette Matthiesen, der er festivalleder for KBH læser.

Festivalen er ikke alene om at tage fat i temaet om kroppen. Nye forfattere som Bjørn Rasmussen og Olga Ravn undersøger kroppen som et fænomen, der både er vildt og ukendt. Det er biologiens pres, der får opmærksomhed i den nye litteratur, hvor unge forfattere udforsker kroppens muligheder og besværligheder.

LÆS OGSÅ: Kroppen og kulturen

Identiteten er et hylster af hud, der kan fyldes med hvad som helst men kroppen slipper vi ikke for," siger Bjørn Rasmussen, der i 2011 vandt Montanas litteraturpris, til Information.

Også i scenekunsten og på landets universiteter er kroppen noget, der i stigende grad bliver fremstillet og diskuteret. Med udstillingen Kære krop, svære krop får Steno Museet i Aarhus publikum til at reflektere over skønhedsidealer, madkultur og blufærdighed, og på Københavns Universitet sætter et nyt undervisningsinitiativ fokus på køn og krop.

Kroppen er på vej ind som genstandsområde i kønsforskningen. Vi planlægger at udbyde en række undervisningstilbud, der belyser kroppen fra historiske, litterære, seksuelle og bio-sociale synsvinker. Vi vil gerne give en differentieret forståelse af kroppen i dag, der også omfatter nye kropsteknologier og nye politiske og etiske udfordringer, siger Hilda Rømer Christensen, der er lektor i køn og ligestilling på Københavns Universitet og koordinator for initiativet Køn og Kropsdynamikker i det 21. århundrede.

Reinhard Stelter er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem krop, læring og identitet. Han mener, at det store fokus på kroppen handler om oplevelse og iscenesættelse.

I dag er personlig identitet blevet en meget større og vanskeligere opgave end tidligere. Før i tiden fik vi vores identitet i vuggegave, i dag suser vi ind og ud af sociale nicher. Vi er ikke længere i de konstituerede kulturelle klasser, der før i tiden forankrede folk i deres sociale identitet. Min antagelse er, at kroppen er den sidste ressource til at opleve identitet og udøve selviscenesættelse, siger Reinhard Stelter og påpeger, at de tidligere umiddelbare kendetegn på succes og fiasko for eksempel på arbejdsmarkedet er visket ud.

Vores samfund bliver mere og mere diffust. Kroppen er med til at give en følelse af retning og viser hen til det umiddelbare i en kultur, som bygger på kompleksitet. I sport sætter man konkrete mål for sig selv, som man faktisk kan opnå. Kroppen er blevet et måleinstrument og vores måde at skille os ud på.

LÆS OGSÅ: Udstilling: Med kroppen som værktøj

Ifølge Reinhard Stelter er det kulturelle fokus på kropsligheden et velstandsfænomen, som præger de nordiske lande, hvor man ikke behøver at slås med umiddelbare hverdagsudfordringer.

Et stigende kropsfokus er udpræget i Skandinavien, fordi vi har et eksistentielt overskud til at dyrke os selv. Hvis man er græker, vil man gerne bare have mad på bordet. Der er et grotesk fokus på mad og diæter i Danmark, men vi har mistet den sociale dimension i måden at dyrke vores krop på.

Også i teologien er kroppen blevet en del af pensum. Johanne S. Teglbjærg Kristensen, der er lektor i systematisk teologi på Københavns Universitet ser det stigende kropsfokus et udtryk for en søgen, der rækker udover den synlige krops grænser. Kroppen er blevet et symbol på, at vi har fast grund under fødderne.

Man kan argumentere for, at tilværelsen fremstår endnu mere uhåndgribelig end nogensinde før, og derfor har kroppen fået rollen som det mest håndgribelige, vi kan forholde os til. Livskvalitet kan pludselig måles på kroppen, men det snyder. Det giver indtryk af, at når vi har fat i kroppen, har vi fat i livet. Hvis vi har en sund krop, så har vi også et sundt liv, et liv, som er rigtigt, siges det, siger Johanne Stubbe Kristensen.

Problemet opstår, når man gør et bestemt kropssyn til målestokken for det gode liv.

Tilværelsen er ikke et spørgsmål om biologi alene. Biologien ved ikke noget om kærlighed og håb. Hvis man gør livskvalitet til et spørgsmål om tallet på vægten, så reducerer man livet. Min pointe er, at vi ser en vending mod kroppen, men egentlig er den vending et udtryk for, at vi fået mere og mere svært ved at forholde os til alt det, vi ikke kan måle og veje. Vores ambivalente omgang med det usynlige har fået os til at vende os mod det synlige.