Prøv avisen

Folk på kontanthjælp holdes ude af ghettoer

Fredag kunne beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsentere endnu en delaftale på ghettoområdet. Den betyder, at folk på kontanthjælp ikke må flytte til de hårdeste ghettoer. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Endnu en delaftale er faldet på plads på ghettoområdet. Denne gang i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Boligformand advarer om, at mange vil komme i klemme.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF blev fredag enige om endnu en delaftale på ghettoområdet.

Aftalen betyder, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ikke må flytte til de hårdeste ghettoområder. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.

- Vi tager nye værktøjer i brug for at tage et opgør med parallelsamfund i Danmark, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

- Det her kan være med til at forandre ghettoområderne og sætte en stopper for parallelsamfund, som er en alvorlig trussel mod vores moderne samfund, siger han.

Det er regeringens ambition, at Danmark er uden ghettoer senest i 2030.

En række delaftaler på ghettoområdet er faldet på plads i ugens løb. Det hele begyndte tirsdag.

Her blev regeringen, S, DF og SF sammen med De Radikale enige om finansieringen af den samlede ghettoplan.

Herefter er der kommet delaftaler på plads i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt i Undervisningsministeriet.

Det er forskelligt, hvilke partier der er med i de forskellige delaftaler.

Aftalen fredag i forhold til personer på kontanthjælp omfatter de hårdeste ghettoområder.

Palle Adamsen, der er formand for Danmarks Almene Boliger og direktør i Lejerbo, frygter, at en stor gruppe mennesker risikerer at komme alvorligt i klemme på lejeboligmarkedet som følge af den ny aftale.

- Konsekvensen bliver, at en forholdsvis stor gruppe af boligsøgende nu får et nej til en bolig, at vi ikke kan anvise et alternativ, og at vi sender dem over i favnen på kommunerne, siger han.

Palle Adamsen mener, at det er en helt forfejlet plan at nægte en del af samfundets udsatte afgang til boligområder.

- Det er simpelthen den forkerte medicin til det problem, vi står med, og som vi er enige om, skal løses, siger han.

Ifølge ham er der allerede rig mulighed for, at boligselskaberne kan prioritere personer med uddannelse eller job foran i køen, når der skal anvises boliger.

En indsats, der ifølge Palle Adamsen bliver brugt, og viser at man allerede er på vej i "den rigtige retning".

Men nægter man de almene boligselskaber muligheden for at anvise eksempelvis kontanthjælpsmodtagere til ghetto-områder, så forhindrer man også effektivt folk i overhovedet at få en fod ind på markedet for almene boliger.

Det skyldes, at der er så høj efterspørgsel på de almene boliger, at mange af ghetto-områderne er de steder, man bliver nødt til at starte, hvis man vil ind på de almene boligers ventelister.

Palle Adamsen tror heller ikke, at kommunerne får let ved at løse anvisningsudfordringen.

- Så må vi sende dem til kommunen, og så må kommunen bruge deres boligsociale anvisning, der er presset i forvejen.

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), er en af dem, der kan se frem til at få tilflyttere.

- Når man tvinger folk væk, så tvinger man dem jo til at kigge sig om efter en anden bolig, som de kan klare med deres små indtægter. Så er det, at de ofte får øje på en kommune som vores, siger han.

- Det er en underlig diskriminering af folk ud fra deres indkomster, jeg synes, det er usmageligt, siger han.

/ritzau/