Folkekirken er Danmarks største koncertarrangør

Det er blevet populært for landets mange sognekirker at holde koncerter i kirken. I kirkerummet er der højt til loftet både fysisk og billedligt. Det skaber en særlig kontakt mellem publikum og musiker, siger sanger

Folkekirken er blevet Danmarks største udbyder af koncerter, og det mærkes især i løbet af juletiden. Her spiller alt fra den lokale musikskole til klassiske og rytmiske musikere koncert, når over 1000 koncertarrangementer løber af stablen rundtom i de danske folkekirker i perioden mellem den 1. og den 24. december.
Folkekirken er blevet Danmarks største udbyder af koncerter, og det mærkes især i løbet af juletiden. Her spiller alt fra den lokale musikskole til klassiske og rytmiske musikere koncert, når over 1000 koncertarrangementer løber af stablen rundtom i de danske folkekirker i perioden mellem den 1. og den 24. december. Foto: Jørn Deleuran/Ritzau Scanpix.

Popsangerinden Medina, børneentertaineren Sigurd Barrett og lederen af slagtøjsuddannelsen ved Det Jyske Musikkonservatorium Henrik Knarborg Larsen har på papiret ikke meget tilfælles, ud over at de inden for det seneste år har spillet koncert i en af Danmarks sognekirker. Og det gør flere og flere også ikke-kirkelige musikere. Folkekirken er blevet Danmarks største udbyder af koncerter, og det mærkes især i løbet af juletiden. Her spiller alt fra den lokale musikskole til klassiske og rytmiske musikere koncert, når over 1000 koncertarrangementer løber af stablen rundtom i de danske folkekirker i perioden mellem den 1. og den 24. december.

At der er en øget interesse for at holde koncerter i kirkerummet, oplever man hos koncertarrangørerne Koncert i Kirken, der repræsenterer en række både kirkelige og ikke-kirkelige musikere. Sidste år hjalp de i forbindelse med reformationsåret flere kirker end nogensinde før med at arrangere kirkekoncerter. En tendens, der er fortsat ind i år, hvor de dagligt bliver kontaktet af kirker rundtom i landet, fortæller arrangør Michael Vitten.

Men hvorfor er det så populært?

”Kirkerummet tilfører en på papiret helt almindelig koncert noget ekstra og mere intimt for publikum, end de eksempelvis er vant til på det lokale spillested. Kirken har en historie og noget tyngde i sig, som understøtter det, der foregår i rummet, hvad enten det er musik til en vielse, begravelse eller det, vi som oftest formidler koncertnavne til, nemlig kirkekoncerter, musikgudstjenester og koncerter for børn eller konfirmander,” fortæller bookeren.

Samme følelse har folk-duoen Lasse og Mathilde, med de borgerlige navne Lasse Helner og Mathilde Bondo. Siden de for første gang optrådte med deres musikalske version af Tove Ditlevsens ”Pigesind” i en kirke tilbage i 1975, har kirkekoncerter haft en særlig plads i deres hjerte. For det er fantastisk at mærke den umiddelbare kontakt mellem musiker og publikum i kirken, fortæller duoens kvindelige halvdel.

”Der er noget smukt, spirituelt og refleksivt over kirkerummet. Der er højt til loftet både i fysisk og billedlig forstand. Det giver en mulighed for at servere nogle mere eftertænksomme tekster og noget mere dybsindighed, for den særlige aura omkring kirkerummet forstærker ordene i vores tekster. Det trænger vi til i en til tider overfladisk verden, hvor det hele skal gå stærkt,” siger Mathilde Bondo.

Selvom der ikke er nogen af deres sange, som er decideret uegnede til at spilles i kirken, så gemmer de dem med mere ”skraldebang” til koncerter andre steder, fortæller hun. Det handler rigtig meget om respekt for kirken, både for dem selv og publikum, fremhæver musikeren. Derfor spiller det en stor rolle for duoen, at de tilpasser deres repertoire til kirkerummet.

”Jeg har en umiddelbar respekt for kirkerummet, og det som rummet bliver brugt til. Det danner rammen om mange store livsbegivenheder og rummer både sorg og glæde, livets store følelser. Og det betyder klart noget for mig, at det er en kristen kirke,” siger hun.

Kritiske røster vil nok sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er folkekirkens opgave at holde ikke-kirkelige koncerter. Et spørgsmål, der ikke har noget entydigt svar, mener sognepræst i Hadsten Marie Hedegaard Thomsen, der tidligere har skrevet ph.d.- afhandling om menighedsliv.

Den primære opgave for folkekirken er at forkynde evangeliet, understreger hun. Men der kan være mange faktorer, der spiller ind i, hvorfor man som kirke inviterer til koncert, siger hun og bruger det lille landsogn som eksempel.

”I et lille landsogn kan der være enormt god mening i at lave en koncert, der ikke eksplicit har et kirkeligt præg. Kirkerummet er jo bygget til musik og til at samle folk. Mange steder ude på landet er der ikke noget koncertsted, så det giver mening, at kirken forsøger at bidrage til det kulturelle og folkelige liv. Det skal kirken selvfølgelig også kunne rumme,” siger hun.

Der skal være balance mellem det kirkelige og det folkelige. Men det er vigtigt, at menighedsrådet gør sig klart, hvilken taburet de sidder på hvornår, indskyder hun.

”Et tænkt eksempel kunne være, at man besluttede sig for at invitere Kandis til at spille i kirken. Det kan man for så vidt roligt gøre. Men evangeliet bliver ikke nødvendigvis forkyndt den aften, og man skal være klar over, at dem, der kommer til koncerten, heller ikke nødvendigvis dukker op til gudstjenesten søndagen efter,” siger Marie Hedegaard Thomsen.

At det forkyndende fylder mindre, når kirker og menighedsråd henvender sig, oplever booker Michael Vitten. For selvom det for dem er et sikkert hit, når det musikalske og det kirkelige mødes, eksempelvis med Sigurd Barrets bibelhistorier, så oplever han en stigende efterspørgsel på deciderede koncertnavne.

”For tre år siden virkede det som om, at hvis ikke indholdet var meget forkyndende eller udelukkende var båret af salmer, så var det ikke en mulighed at lande en aftale. Det har ændret sig rigtig meget de sidste par år. I dag vil jeg næsten vove at påstå, at det kun er omkring halvdelen af henvendelserne, som lægger vægt på forkyndelse, mens resten mere handler om at tilbyde kirkegængerne noget utraditionelt, som afviger fra de almindelige gudstjenester,” siger han.