Prøv avisen

Folkekirkens frække dreng

For mange platheder svækker en ellers god bog, skriver Sørine Gotfredsen om Poul Joachim Stenders nye bog "Med Gud i sengen"

Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at sognepræst Poul Joachim Stender nu har udgivet en bog om sex og kristendom. Stender hører til blandt folkekirkens mere sanselige præster, og efter at have skrevet om Gud og mad, følger det naturligt også at skrive om Gud og sex.

Det sker med bogen "Med Gud i sengen", der overordnet set vil meget godt. Stender vil tage det nødvendige opgør med et historisk problematisk forhold mellem sex og kristendom, og hans hovedtese er klar. Det er teologerne og kirkefædre som Origines og Augustin, der for egen regning har skabt et usundt forhold mellem tro og sex, for i sig selv er Bibelen en bog, der hylder det seksuelle. Stender har et klart og fint mål med sin bog, og mens noget lykkes, kommer han også løbende galt af sted.

Uheldene starter allerede på bogens forside, hvor man finder en kvinde stående i Marilyn Monroe-positur med flagrende hår, side 9-pige-negle og præstekjolen susende om lårene. Bogen ligner en lummer vittighed, og det er en gåde, at man kan tænke så plat og samtidig have et så reelt projekt på sinde. For det har Stender faktisk.

Dette udfoldes i sin kerne gennem en lang række skriftsteder. Med stor fortællelyst beskriver Stender, hvordan Det Gamle Testamente rummer sex og kropslighed til overflod med folk som David, Samson og Isak i yderst aktive roller. Også temaer som incest, voldtægt og onani er dybt integreret stof.

Mere uklart bliver det hele i Det Nye Testamente, hvor forfatteren tvinges til i højere grad at tolke sig frem til pointerne. For eksempel i teksten fra Johannes 4, 5-26 om Jesus og den ugifte kvinde ved brønden. Stender skriver: "Desværre er det i dag ikke muligt at se hverken Jesu eller kvindens mimik. Men man fornemmer flirten mellem dem." Og samtidig begynder læseren at fornemme, at Stenders bibellæsning og kristendom i det hele taget bygger på en vis sexfiksering.

Som udgangspunkt har han jo ret i, at Jesus som helstøbt menneske i princippet må opfattes som et erotisk væsen, ligesom kødets opstandelse kan tolkes som en hyldest til alt, hvad kroppen er og kan. Men de seksuelle tegn i evangeliet er meget få, og det kræver en yderst farvet læsning at få øje på dem. Stender insisterer imidlertid, og konsekvensen af hans fysiske tydning bliver, at han faktisk helt sidestiller det åndelige og det kropslige uden vel at mærke at tage tilstrækkelig højde for forholdet mellem drift og selviskhed. Det har teologiske følger, for mens Stender ikke er blind for den destruktive udgave af seksualiteten, er han så begejstret for det gudgivne sexliv, at han negligerer kompleksiteten mellem ånd og krop. Med vold og magt vil han integrere den spontane nydelse i gudsforholdet, og dermed ophæver han kristendommens basale modsigelse af mennesket og gør troen på Gud til et spørgsmål om den enkeltes behov.

Denne sammensmeltning af drift og gudsforhold og medfølgende nedprioritering af syndsbevidsthed viser lige nøjagtig, hvorfor de gamle kirkefædre opfattede det seksuelle med skepsis. Deres ekstreme forsagelse af kroppen skal selvsagt ikke efterleves, men bogen her viser, hvordan kristendommen kan blive gjort til medgørligt medløb, når menneskets umiddelbare driftsliv hyldes som grundlæggende godt.

Bogens andet store problem er desuden, at Stender er temmelig forfalden til platheder. Faktisk i en grad, der gør, at jeg her vil undlade at nævne bogens værste bundskrabere, da man ikke bør bidrage til barnlig forfladigelse af kirkens ritualer. Men det skal nævnes, at det er ret umuligt at tage Stender seriøst, når han for eksempel skriver: "Der er et eller andet galt med gudstjenesten, hvis den ikke også er i stand til at gøre os erotisk opstemte."

Bedre bliver det ikke, når han trækker en klar parallel mellem en højmesse og et samleje og ser kirkerummet som et sted, der "oser af erotik" med døbefonten formet som en vagina. Alt afhænger jo af øjnene, der ser, og i denne læsers øjne falder meget på gulvet, når Stender forlader rollen som engageret teolog og bliver til en lille fræk dreng.

På bundlinjen er Poul Joachim Stender en både bibelkyndig og dygtig skribent, der her får luftet et væsentligt tema. Men man ville unægteligt ønske, at de værste platheder inklusive forsiden var blevet sorteret fra undervejs.

Poul Joachim Stender: Med Gud i sengen. 149 sider. 199 kroner. Unitas Forlag. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Der er rigeligt med eksempler på store frontfigurer i Bibelen, som ikke venter til de bliver gift med at "kende hinanden på bibelsk vis", siger sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen.