Folkemøde om Genforeningen begynder i Ribe: Tredje gang er lykkens gang

Et folkemøde i Ribe markerer i weekenden Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland kom tilbage til Danmark

Fredag kan man møde tyskfødte Marc-Christoph Wagner (tv.), redaktør på Louisiana Channel, til debat om forholdet mellem Tyskland og Danmark i fremtiden. Lørdag er det DR 2’s studievært Clement Kjersgaard (th.), der modererer en debat i forsamlingshuset
Fredag kan man møde tyskfødte Marc-Christoph Wagner (tv.), redaktør på Louisiana Channel, til debat om forholdet mellem Tyskland og Danmark i fremtiden. Lørdag er det DR 2’s studievært Clement Kjersgaard (th.), der modererer en debat i forsamlingshuset. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix, Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Torsdag skyder Ribe Stift et folkemøde i gang, som skal handle om forholdet mellem Danmark og Tyskland. Gennem en række debat- og kulturarrangementer sættes der fokus på grænseområdet og nationalstatens betydning for grænselandet. Arrangementet skulle først være holdt i foråret 2020, da Genforeningen, hvor Sønderjylland igen blev dansk, havde 100-årsjubilæum. Men da blev det aflyst på grund af coronapandemien. Det samme skete i foråret. Men tredje gang er lykkens gang.

En central person i planlægningen er Signe von Oettingen, sekretariatsleder for folkemødet og sognepræst i Ribe Domkirke.

Hun har et nært forhold til spørgsmålet om det dansk-tyske, for hun er vokset op i Sydslesvig, nærmere betegnet i Husby uden for Flensborg. Senere tilbragte hun en del af sin studietid på universitetet i Kiel og blev samme sted lektor efter studiet på instituttet for systematisk teologi.

Her fandt hun sin mand, som er tysk teolog og i dag provst for den tyske mindretalskirke på den danske side af grænsen.

”Når temaet for folkemødet er grænsen, er det, fordi den fysiske grænse mellem landene på mange måder er blevet tydeliggjort de sidste par år. Der er blevet opført vildsvinehegn, og der har været grænselukninger under coronakrisen. Men samtidig er mange af vores udfordringer grænseoverskridende: klima, migration og den globaliserede økonomi,” siger Signe von Oettingen.

At det er folkekirken, der sætter fokus på de problemer, giver ifølge Signe von Oettingen god mening, da kirken i grænselandet historisk har været kultur- og samfundsbærende på tværs af grænsen.

”Kirken har historisk været samlingspunkt for de store fejringer. Derudover er kirkerne og kirkegårdene i grænselandet mellem Danmark og Tyskland bærere på kulturen og historien om Genforeningen. Helt konkret er der mindetavlerne over dem, som er faldet i 1864 og Første Verdenskrig,” siger Signe von Oettingen og tilføjer:

”Det er vigtigt, at kirken også markerer sig ved nationale fejringer og tager erindringskulturen til sig. Kirken har et sprog, som bevæger sig ud over en sondring mellem af vindere og tabere og egen identitet – fordi vi har et sprog, som rummer både glæde og sorg, tab og skyld, fred og forsoning.”

Folkemødet fortæller om nogle af de personer, som var med til at forme den nuværende grænse. Flere foredrag og debatarrangementer tager udgangspunkt i Otto Didrik Schack, lensgreve til Schackenborg, og Hans Peter Hanssen, som var politiker, både i den tyske rigsdag og senere i det danske folketing. De var begge meget involverede i genforeningsafstemningen efter Første Verdenskrig og bevarelsen af dansk sindelag i tiden, hvor Sønderjylland var en del af det tyske rige.

Signe von Oettingen har svært ved at vælge særlige arrangementer, som hun kan anbefale. Men hun når alligevel frem til to.

“Jeg synes, at de to debatarrangementer, som vi har om lørdagen, der hedder ‘Er danskerne stadig et folk – eller hvordan skal de blive det?’ og ’Hvad skal kirken i nationen?’ er virkelig interessante,” siger Signe von Oettingen.

Derudover fremhæver hun to forsamlingshus-arrangementer, der ligger fredag og lørdag aften. I morgen kan man møde tyskfødte Marc-Christoph Wagner, redaktør på Louisiana Channel, til debat om forholdet mellem Tyskland og Danmark i fremtiden. Lørdag er det DR 2’s studievært Clement Kjersgaard, der modererer en debat i forsamlingshuset. Her diskuteres nationalstaten, dens genkomst og de globale udfordringer, som den står over for.