Prøv avisen
Film

Forbandet ungdom

Thomas Daneskovs debutfilm "Eliten" skildrer en kreativ ungdom med dekadent og naiv livsudfoldelse. Pressefoto.

Thomas Daneskovs debutfilm ”Eliten”, der vises i dag ved CPH PIX festival, gør indtryk ved sin autenticitet

Hver generation af unge kunstnere fortæller denne type af historier. Historier om, hvordan ungdommens drømme leves helt ud i et forsøg på at gribe tilværelsen og fastholde den i et spontant nu. Som fortællinger har de op igennem kulturhistorien været temmelig enslydende. Det handler om at sætte sanserne fri i et midlertidigt fællesskab, der har indbygget sin egen undergang. For ingen mennesker kan holde til den form for hedonisme i længden. En dag melder tømmermændene sig, og drømmens faner foldes sammen.

Thomas Daneskovs spillefilmsdebut ”Eliten” adskiller sig ikke fra normen i den henseende. Det er historien om digterspiren Carl, der samler sine kunstnervenner og veninder i fars store slotslignende villa ned til søen et sted i Danmark. Far har fået en hjerneblødning og sidder tavs på plejehjemmet, mens de unge besætter hans palads og åbner for alle flasker, haner, sluser og baner af hvid kokain i et dekadent overbud af livsudfoldelse. Carls påskud for det store gæstebud er, at de som musikere, billedkunstnere og digtere skal realisere deres potentiale i fællesskab, og så at sige døbes ind i en alternativ livsform.

I sanselige billeder og med en effektiv og livfuld klipning skildres optakten til den store fest i kavalerfløjen. Der er masser af kreativ energi på færde i udfoldelsen af temaet, hvor ungdommens kroniske uskyld møder virkeligheden og ikke i længden kan opretholde illusionen om evig ungdom og ansvarsfrihed. Der er også ansatser til et interessant psykologisk portræt af Carl, hvis generøsitet og idealisme alene er en facade. Dybest set er det et egoistisk projekt, Carl sætter i scene. Dage og nætter med fest og ballade skal fungere som råstof til hans nye roman, som ingen andre må se.

Men Carl bedrager ikke kun de andre, men også sig selv. ”Eliten” skildrer en villet åndsaristokrat, der, i lighed med så mange forgængere i feltet, lider af den vrangforestilling, at den kreative energi udspringer af rusen, og at stofferne er den egentlige motor i kunsten. Filmen afdækker Carl som både erotisk og menneskeligt usikker med en udpræget mangel på empati. I den altdominerende rolle som Carl er debutanten Nikolaj Bæk overbevisende; sårbar, farlig, naiv og med et mærkeligt indolent udtryk i sit ansigt.

Der er masser af kreativ energi i ”Eliten”, prægnante enkeltscener og sjove replikker, præget af en gennemgribende autenticitet. ”Ungdom er noget vi digter”, som det siges et sted. Ja, hold da op! Filmens scener og manus er angiveligt improviseret frem i en åben proces mellem instruktøren og det uprøvede skuespillerkollektiv.

Men dramaturgisk kommer filmen til at lide under sin egen metode. Episk savner ”Eliten” fremdrift. Det er sikkert bevidst og helt i overensstemmelse med historiens karakter og instruktørens intentioner, men i længden bliver det monotont og lettere uvedkommende. Filmen har svært ved at holde sin kadence i de korte 78 minutter og falder organisk fra hinanden i en række enkeltstående scener. Men nogle er mindeværdige. Som en, hvor den lokale pusher (Ali Sivandi) dukker op ledsaget af en reallyd fra en af de unge, der spiller elektrisk guitar. De knurrende overstyrede toner fra E og G-strengen skaber en klangbund af uhygge omkring den farlige fremmede.

Og slutscenen, hvor Carl er i skumbad med en pige og klistrer sit gennemblødte romanmanuskript op på væggene, er både sjov og manende. Scenen har klassikerpotentiale. Her forliser Carl og konsorters våde drøm. Thomas Daneskovs ”coming of age”-projekt er også selv lidt af en våd drøm. Man aner et fint talent i det duggede badeværelsespejl. Dertil en insisteren, som er vedkommende.

”Eliten” er produceret uden om det etablerede filmstøttesystem i Danmark for kun 500.000 kroner, fordi nogen har villet det. Dogmekonceptet lever stadig, og det er i den henseende rigtig godt, at ”Eliten” har premiere på dette års CPH PIX og er med til at tegne festivalens progressive profil.

Se traileren til filmen her:

nL6xFpyslM0