Det er kun lige akkurat blevet lyst, da de første biler triller ind på parkeringspladsen foran Gimsing Menighedshus i den sydlige udkant af Struer. Dagens foredrag er vanen tro klokken 10, men allerede halvanden time inden summer det indenfor i den gamle rødstensbygning af snak og foretagsomhed. De ni medlemmer af Gimsing Sognehøjskoles bestyrelse, de tre suppleanter plus mindst en håndfuld andre hjælpere er i gang med at dække borde, brygge kaffe, smøre rundstykker og finde højskolesangbøgerne frem.
Det hele ligner noget, der er indøvet efter et fast program, men det er blot resultatet af mange års erfaring. Alle ved, hvad der skal gøres hvornår, og hvem der er bedst til hvad.
”Jeg kan huske dengang, hvor vi helst skulle skynde os at lave kaffen færdig og så komme ind i salen, så det da så ud til, at der var kommet nogen. Det er ligesom ikke nødvendigt mere,” siger Birgit Østergaard og kaster et blik fra køkkenet ind i salen, hvor der allerede er flere deltagere, der har taget plads ved bordene.
48 ens, sorte termokander er stillet op i rækker foran hende på køkkenbordet, og det er Birgit Østergaards opgave at fylde dem op, hver gang kaffemaskinerne har brygget endnu en glaskolbe fuld af den sorte, opkvikkende drik, der hører med til ethvert folkeligt foredrag i Danmark.
Siden 1995, hvor hun var med første gang, har de fleste af hendes mandag formiddage i efterårs- og forårshalvåret handlet om Gimsing Sognehøjskole, og den eneste åbenlyse forandring, der er sket, handler om antallet af deltagere. Det er kun gået én vej siden det første foredrag for 31 år siden, og det er opad. Derfor har Birgit Øster- gaard og de mange andre bestyrelsesmedlemmer og hjælpere i køkkenet vænnet sig til at høre foredragene ved højtalerne eller ved at stå i døråbningen mellem køkken og sal.
”Du må endelig ikke tro, at vi går glip af noget,” bemærker Ninna Dahlgaard. Hun står bøjet over et A4-ark, hvor salens 10 borde er tegnet ind og har fået numre på. Til hvert bord føjer hun et navn, så alle ved, præcis hvilket bord de skal være klar til at servicere med kaffe og rundstykker, når foredragets pause nærmer sig.
Denne dag har 152 meldt sig til at høre efterskoleleder Flemming Nees fra Lomborg fortælle om dannelsens væsen, muligheder og betydning ud fra overskriften ”I de stunder, hvor timeglasset blunder”.
Det er sådan set omkring 10 flere, end der er plads til i menighedshusets store sal, men erfaringen er, at der altid er nogle, der bliver syge eller på andre måder forhindret. Det sker så ikke i dag, hvor der derfor lige må klemmes et par ekstra stole ind hist og her. Dertil kommer en venteliste på omkring 20, der havde håbet på afbud.
Ved indgangen har bestyrelsen sat et bord op med pengekasse og deltagerlister, og her sidder blandt andre sognehøjskolens leder, Frode Peitersen, og konsulent Edith Laustsen klar til at tage imod folk, der for fleres vedkommende har kørt fra blandt andet Holstebro, Vinderup, Haderup og Skive. Mange har betalt for hele foredragsrækken på forhånd, men det er også muligt at betale fra gang til gang. Derfor pengekassen.
”Det gælder om at være klar, for folk kommer tidligt,” som Edith Lausten bemærker.
Foran hende ligger fem stabler med de små ”Tænke-pause”-bøger fra Aarhus Universitetsforlag. Tro, vilje, sorg, lyd og overvågning er de fem emner, som Gimsing Sognehøjskole har planlagt inden for temaet menneskelivet i forårssæonen.
Medlemmerne skal have mulighed for at forberede sig ved at købe bøgerne med hjem til juleferien for en fordelagtig pris. I forårssæsonens andet temaspor, litteraturen, er der også planlagt fem mandage. De kommer til at handle om Tyskland mellem 1989 og 2019, og oplægsholderne er blandt andre Lykke Friis og Moritz Schramm. Litteraturmandagene samler generelt flere deltagere end de mandage, der handler om menneskelivet, så de er henlagt til multisalen på Limfjordsskolen, hvor der er mere plads.
Gertrid Bysted er formand for Gimsing Sognehøjskole, og hun sætter en ære i at trykke hver eneste gæst i hånden til velkomst. De fleste er hun på fornavn med, for der er overvejende gengangere blandt deltagerne.
”Det er en stor berigelse at få lov til at møde alle de her søde og interesserede mennesker hver uge,” siger hun, der er pensioneret bibliotekar.
Hendes opskrift på den succes, som Gimsing Sognehøjskole er blevet, bygger på flere ting. Seriøsiteten og den høje kvalitet i foredragene er af afgørende betydning, og derfor bruger hun og den øvrige bestyrelse rigtigt meget tid på at tilrettelægge årets temaer. Når temaerne er fastlagt, nedsættes der to udvalg, der hver arbejder videre og sørger for at skaffe relevante foredragsholdere. På den måde er hele bestyrelsen aktiveret ikke bare med det praktiske, men i høj grad også med det indholdsmæssige. Andre parametre, der har betydning for den fortsatte succes, er ifølge formanden det sociale fællesskab og overkommelige priser. En serie på fem foredrag inden for enten litteratur eller menneskeliv koster 275 kroner, et enkelt foredrag koster 70 kroner. Kaffen kan fås for en femmer, og vil man have et rundstykke til, koster det 15 kroner.
”Det er vigtigt for os at holde det nede i pris, så vi ikke forhindrer nogen i at være med,” siger Gertrid Bysted, mens hun rækker hånden ud og byder endnu en gæst velkommen.
En ganske særlig gæst er 86-årige Jenny Melchiorsen, der er æresmedlem af Gimsing Sognehøjskole. Det var hende, der tilbage i 1987 fik idéen til det hele. Dengang var hun formand for Gimsing Menighedsråd og tog kontakt til Edith Laustsen, der var aktiv i husholdningsforeningen, med sin idé om en formiddagshøjskole. Og så havde Gimsing Sognehøjskole set dagens lys.
”I forbindelse med vores første foredragsrække satte vi en lille annonce i kirkebladet og var meget spændte på, om der kom nogen. Der kom 30. Det var vi virkelig glade for, og siden har det jo bare udviklet sig,” siger Jenny Melchiorsen.
Hun forlod bestyrelsesarbejdet, da hun fyldte 80 år, men er stadig deltager ved foredragene.
”Noget af det, jeg gerne ville med sognehøjskolen, var at gøre den lokale kirkes tærskel lav. I begyndelsen havde vi også nu afdøde sognepræst Hardy Christensen med. Han var blandt andet rejseleder på to ture til Rom og Grækenland, og han ville gerne have noget mere kirkeligt stof ind. Det har jeg også efterlyst igennem årene, for eksempel en studiekreds med mere religiøst indhold, men det er jeg ikke kommet igennem med.”
”Jeg synes desuden, det er lidt ærgerligt, at der til litteraturforedragene kommer så mange mennesker udenbys fra, at vi ikke kan være i vores dejlige menighedshus,” siger Jenny Melchiorsen, inden hun bliver hjulpet på plads ved et af bordene i salen.
Ordstyrerrollen går på skift hos bestyrelsens medlemmer, og denne mandag er det Karen Frølund, der griber mikrofonen og introducerer foredragsholderen. Det er også hende, der fortæller, at en bil på parkeringspladsen holder med lys på, og at dagens første sang er Jørgen Gustava Brandts salme ”Tænk, at livet koster livet”. Før hun overlader mikrofonen til Flemming Nees, siger hun:
”Jeg er vokset op et sted, hvor kragerne ikke kom, for de var vendt om inden.” Det sted viser sig at være Thyborøn, som også er Flemming Nees’ fødeby og udgangspunkt for hans foredrag om, at dannelsestid er langsom tid, og at den er til stede, dér hvor man er engageret, anfægtet og aktivt deltagende sammen med andre mennesker.
”Jeg vil gerne gøre opmærksom på nødvendigheden af den langsomme tid og det gode rum som det her,” siger han og løfter sin højre arm ud mod den tætpakkede sal.
Efter en time, hvor publikum er både lydhør og grinende, er der pause. Termokanderne og de store fade med smurte rundstykker er på bordene i løbet af et minut, og efter præcis 15 minutter er de væk igen, og Flemming Nees kan fortsætte sin fortælling om blandt andet den ordknappe far og en egn, hvor man ikke satte sig selv i centrum.
Til sidst synger forsamlingen Grundtvigs ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”, inden de bryder op, finder overtøjet i garderoben og begiver sig ud mod bilerne i vinterkulden.
For bestyrelsen og alle dens hjælpere tager det blot en halv time, så er stolene stablet, bordene sat på plads og opvasken klaret. Igen går det som et smurt maskineri, hvor alle tandhjul passer ind i hinanden.
”Farvel”, ”tak for i dag” og ”god jul” lyder det, før også de spredes. Den 7. januar er de klar igen. Efter samme langtidsholdbare model.