Prøv avisen

At forelske sig i verden og sproget

Den forelskede unge. Af Marianne Larsen Foto: Forsiden.

ROMAN Marianne Larsen har med sin uforlignelige evne til at gengive barnets verden givet os en bedårende smuk bog

Det er sjældent, man bliver grebet af en roman på bogens allerførste side. De fleste forfattere skal bruge mere tid til at overbevise læseren om fiktionens bærekraft. Ikke Marianne Larsen. Med en lyrikers fornemmelse for sprog gør hun romanens lyse sommerstemning nærværende i et trylleslag. Som læser er man øjeblikkeligt til stede i en anden verden, fiktionens verden, hvor sprog skaber billeder, og erindringer giver ordene betydning.

På første side i "Den forelskede unge" fortælles det, hvordan den lille pige sidder på skrivebordet og lytter til sin mors telefonsamtale med moster Anni, kaldet Mos-Anni. Den lille pige kan høre, at moster Anni inviterer dem til formiddagskaffe. "Din husbond og Verner og lille Lars er også velkomne", siger stemmen i det splinternye telefonrør, moderen holder op til øret. Romanen foregår på et tidspunkt, hvor det ikke var så almindeligt at have telefon. Der er heller ingen computer og intet fjernsyn i hjemmet. Et forsigtigt gæt er, at romanen udspiller sig i 1950'ernes Danmark.

Synsvinklen har forfatteren lagt hos den lille pige. Det er igennem hendes nysgerrige øjne og delvis med hendes fem et halvt år gamle sprog, alting opleves og indoptages. Hun opfatter invitationen således: "Mos-Annis stemme er en maskine, der kalder Venne for Verner og Lillas for lille Lars og julegavebånd for husbånd." Venne og Lillas er kælenavne for hendes to brødre, og ingen i familien kalder dem ved andre navne. Men det er den lille sproglige fejltagelse af ordet husbond, man uvilkårligt fryder sig over.

For et femårigt barn er bemestringen af de voksnes sprog en stor udfordring, dels kræver det øvelse at udtale lange ord, dels ligger misforståelserne som her lige for. Hvorfor skulle der i øvrigt ikke findes noget, der hedder husbånd, når der findes noget, som hedder julegavebånd? Man kunne også hævde, at der er tale om en kreativ misforståelse, en slags ubevidst metafordannelse. Afstanden mellem barnets og lyrikerens forhold til sproget er ikke stor. De oplever begge sproget som et materiale, der frit kan formes af fantasien.

Det synes nærliggende at læse "Den forelskede unge" som en erindringsroman. Den forelskede unge er Marianne Larsen selv, der som femårig møder en stor, forunderlig verden af fremmede mennesker. Truslen fra det nye er til stede, men overvindes hver gang af den kærlige og allestedsnærværende familie. Hun er forelsket i den verden, hun møder, i de strålende slør, den kaster ind over hende. Og hun er allerede som femårig forelsket i sprogets magi.

Romanen forløber over en enkelt sommerdag fra morgen til aften, hvor pigen når at gøre sig en hel stribe almene erfaringer af kropslighed, stolthed, flovhed, dårlig samvittighed, frygt og rædsel. Skal man være kritisk, kan man indvende, at ingen dage i livet indeholder så mange forskellige, dramatiske optrin. Men det bør på ingen måde skygge for de indlysende kvaliteter i romanen. Marianne Larsen har med sin uforlignelige evne til at gengive barnets verden givet os en bedårende smuk bog.

Marianne Larsen. 192 sider. 250 kroner. Den forelskede unge. Borgen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk