I kulturen vil vi være unge for evigt

Det er et ideal i tiden at være ung, skøn og omstillingsparat. Men ungdommen er ikke kun rosenrød, og det ender ikke nødvendigvis godt, når de voksne opfører sig ungt, advarer ungdomsforsker. Historiefestivalen Golden Days dykker fra i dag ned i lysten efter at være ”Forever Young”

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt.

”Ungdom er en kort rus. Alderdom en lang faste,” lyder et tysk ordsprog. Men måske er den ungdom ikke så kort endda. I hvert fald føler 67 procent af danskerne sig unge. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for historiefestivalen Golden Days, der i dag skydes i gang under det – til undersøgelsens resultat – meget passende navn ”Forever Young”.

Over de næste 17 dage vil festivalen gennem foredrag, udstillinger, koncerter og begivenheder i København og omegn rette kikkerten mod fænomenet ungdom, både i dag og gennem historien. Om valget af tema fortæller festivalleder Svante Lindeburg:

”På den ene side blev vi inspireret af unge kræfter, der mobiliserer sig omkring demokrati, køn, identitet og klima, blandt andet personificeret af ikoner som Greta Thunberg og det, der ligner et ulmende ungdomsoprør. På den anden side synes vi, at det var på tide at give begrebet ungdom et kulturhistorisk eftersyn og undersøge den flertydighed, der ligger i det. Ungdom har altid været feteret, for eksempel i kunsten, men på samme tid også foragtet, når de voksne løfter pegefingre, fordi de unge ikke kan finde ud af at sætte kommaer og bruger for mange timer på sociale medier,” siger Svante Lindeburg.

I virkeligheden er ungdom et relativt nyt begreb, som opstod i kølvandet på 1950’ernes økonomiske opsving. Inden da var det sådan, at når man blev konfirmeret, trådte man fra barndommen direkte ind i de voksnes rækker.

Som årene er gået, tyder det på, at vi er unge i længere tid end tidligere, fortæller Svante Lindeburg. Både biologisk, fordi børn i dag kommer tidligere i puberteten, og fordi vi lever længere, men også adfærdsmæssigt, når bryllup, børn og fast indkomst i stigende grad får lov at vente. Og måske i særdeleshed af sind, når 67 procent af danskerne i den omtalte undersøgelse svarer ”ja” til, at de føler sig unge.

Når man isoleret ser på de adspurgte personer over 60 år, har halvdelen af dem svaret, at de føler sig unge.

”Det kan selvfølgelig læses som dybt patetisk, at man nægter at blive voksen, og at man ligesom Peter Pan bare drømmer om at forblive på ønskeøen. Men det kan også læses som positivt, at vi har så mange mennesker, der føler sig nysgerrige og stadig har mod på livet,” siger Svante Lindeburg.

Men det store fokus på ungdom stopper ikke her. I samarbejde med Golden Days genudgiver forlaget Gyldendal i september en række ikoniske ungdomsværker i en serie ved navn ”Forever Young”. Det gælder blandt andet ”Ungdom” af Tove Ditlevsen, ”Den unge Werthers lidelser” af Goethe og ”Call Me by Your Name” af André Aciman. Desuden er der med initiativet K7 gratis adgang for personer under 27 år på i alt 70 museer, kunsthaller og udstillinger over hele landet i uge 37. Med al den ungdom alle vegne kunne man undre sig over, om vi lige nu er vidner til en omgang decideret ungdomsdyrkelse?

Ikke rigtigt, mener Christian Hjortkjær, der er filosofilærer på Silkeborg Højskole og forfatter til bogen ”Utilstrækkelig” med henvisning til den grundfølelse, han mener, nutidens unge går rundt med.

”Der har været perioder, hvor for eksempel mode- og skønhedsidealerne har været langt mere præget af ungdomsdyrkelse. I dag dyrker vi ikke de unge, men vi er ret forhippede på at forstå os selv som en del af kategorien ung. Som barn vil man gerne være ung, og som voksen vil man gerne holde fast i det. Se bare på min mor, der er midt i 60’erne og går i en ’pigeklub’,” siger han.

Selvom ungdom biologisk og æstetisk set altid har været efterstræbt, mener Christian Hjortkjær alligevel, at der netop nu er noget i tidsånden, som efterspørger ungdommelige personlighedstræk og gør personlighedskassen af ”unge” ekstra eftertragtet at befinde sig i.

”I dag har vi nogle samfundsidealer, der ikke handler så meget om de traditionelle ’voksen-idealer’ som visdom, eftertænksomhed, myndighed, der let kan virke forstokkede. Det er mere idealiseret at være smidig, omstillingsparat og initiativrig, som er de karaktertræk, vi typisk besidder, når vi er unge.”

Til gengæld er den måde, man i dag er ung på, helt forskellig fra den måde, man tidligere var ung på. Det er akkurat lige så svært, men hvor de unge før i tiden følte skyld, er det i dag følelsen af skam, der dominerer, fortæller Christian Hjortkjær:

”Nutidens unge bakser ikke med, at de gør ting forkert, som det var tilfældet på min bedstemors og min mors tid. De bakser med følelsen af, at de ikke gør nok. Hele tiden at være bagud på point og ikke kunne leve op til samfundets og deres egne idealer.”

Derfor er ungdomsgenerationen heller ikke lige så højtråbende som eksempelvis 68’erne. Og måske er det helt okay.

”På lærermøderne på højskolen diskuterer vi ofte, hvordan vi kan få de unge til at være mere rebelske. De er så pæne og afrettede – de opfører sig vidunderligt pænt på en næsten dødssyg måde. Forleden aften fik jeg en sms fra nogle af højskoleeleverne, der spurgte, om de måtte tænde for musikken, mens de vaskede op. Vi har en tendens til at forbinde ungdom med oprør, men nutidens ungdomsoprør er ikke ligesom 68’ernes. Det er mere stilfærdigt, og det er ikke nødvendigvis dårligere,” siger han.

Man kan skelne mellem to typer af unge, de ”alders-unge” og de ”livs-unge”, mener ungdomsforskeren Søren Østergaard. Det helt overordnede, som de to typer af ”unge” har tilfælles, er, at de skal træffe en række valg – om blandt andet deres krop, partner, identitet og arbejde. Forskellen er bare, at hvor de alders-unge, altså dem der reelt har en lav alder, skal træffe dem for første gang, skal de livs-unge, der er højere oppe i årene, vælge for måske tredje eller fjerde gang.

”Hvor man tidligere kunne blive tømrer eller snedker som sin far, er der i dag ’valgtvang’. Og fordi der er flere valg, er der også flere muligheder for at vælge forkert,” siger Søren Østergaard.

I øvrigt mener han, at det kan føre til endnu større tumleri og usikkerhed blandt de alders-unge, når de vokser op med nogen, der ligner dem selv.

”Hvor de voksne tidligere var de kloge og jordforbundne, er de i dag indlejret i det samme projekt som de alders-unge. En stor del af de alders-unge vokser op med nogle voksne, der er lige så famlende som dem selv. Og det har stor betydning for, hvad man taler om ved middagsbordet. For hvis mor eller far selv er utrygge på deres krop, kæreste eller arbejdsplads,holder man måske samtalen på de trygge ting. Det betyder, at der er mange unge, der ikke har specielt mange at tale med lige nu,” siger han.