Forfatter frifindes i strid om roman

To kunstnere i usædvanligt opgør i landsretten. Das Beckwerk alias Claus Beck-Nielsen får medhold i striden

Forfatteren og kunstneren Claus Beck-Nielsen ankommer til Østre Landsret i København torsdag d. 17 marts 2011. Claus Beck-Nielsen ´s tidligere samarbejdspartner Thomas Skade-Rasmussen Strøbech kræver 90.000 kroner, og at forlaget Gyldendal tilbagekalder C
Forfatteren og kunstneren Claus Beck-Nielsen ankommer til Østre Landsret i København torsdag d. 17 marts 2011. Claus Beck-Nielsen ´s tidligere samarbejdspartner Thomas Skade-Rasmussen Strøbech kræver 90.000 kroner, og at forlaget Gyldendal tilbagekalder C Foto: Marie Hald

Et af de mere usædvanlige opgør i kunstverdenen er ført til ende i Østre Landsret, hvor dommerne torsdag har frifundet forfatteren til romanen "Suverænen."

Claus Beck-Nielsen frifindes for kravet om, at romanen kaldes tilbage fra alle forhandlere, og at den aldrig optrykkes.

Heller ikke kravet om 90.000 kroner er Beck-Nielsens modstander kommet igennem med.

Det er Beck-Nielsens tidligere samarbejdspartner, Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, der har anlagt retssagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har påstået, at "Suverænen" går alt for tæt på hans liv. Romanen indeholder en række personfølsomme detaljer om Strøbechs liv.

Dommerne har skullet afgøre, hvor tæt forfattere i deres værker kan tillade sig at gå på virkelige personers private liv.

Netop forholdet mellem virkelighed og fiktion optager forfatteren til romanen.

Nogle gange kaldes han Das Beckwerk, og han benytter også navnet Helge Bille Nielsen.