Denne sommer har Nina Rasmussen tilbragt en stor del af tiden på øen Endelave i det sydlige Kattegat, hvor hendes yngste datter har købt en grund. Der er intet hus på grunden, så Nina Rasmussen har hjulpet med at sætte en traditionel mongolsk jurte-hytte op, som hun og hendes mand Hjalte Tin har foræret datteren. Siden er en skurvogn kommet til, og med tiden skal der bygges et hus. Men for Nina Rasmussen er det ikke nødvendigt med de store bekvemmeligheder for, at hun kan føle sig godt tilpas – nærmest tværtimod.
”Da Hjalte og jeg begyndte at rejse sammen, rejste vi af sted på motorcykler med vores to fælles børn og et lille telt. Vi spiste på jorden og havde ikke ret meget med. Vi har stadig teltet, og vi har holdt det løfte, vi tidligt gav hinanden: Vi ville hellere samle på oplevelser end på materielle ting,” siger Nina Rasmussen, der siden 1982 har levet som forfatter og foredragsholder – med afsæt i de eventyrlige rejser, hun er taget på sammen med Hjalte Tin eller alene. I dag fylder hun 80.
”Jeg har vel været i omkring 100 lande, så der er jo mindst 100 endnu. Men det vigtige for mig er ikke, hvor mange lande, jeg har været i, men de oplevelser, jeg får, og de mennesker, jeg møder. Jeg har altid haft en stærk eventyrlyst, og den er ikke blevet mindre med årene” siger hun.
Nina Rasmussens forældre rådede hende ellers til at få en god uddannelse og et fast job med pensionsopsparing. Det var det sidste, hun drømte om. Som barn slugte hun den ene rejseroman efter den anden og drømte om selv at blive eventyrer og forfatter. Men i skolen holdt det hårdt for hende at skrive en hel stil, fordi emnerne kedede hende, så hun var i tvivl om, hvordan hun skulle gøre drømmen til virkelighed.
I første omgang drev hendes eventyrlyst hende derfor i en lidt anden retning. Som 15-årig blev hun optaget på dispensation på Kunsthåndværkerskolens tekstillinje og uddannet inden for stoftryk. Som udlært fandt hun dog hurtigt tekstilernes verden for lille og langsom. I stedet involverede hun sig i teaterverdenen, hvor hun gennem 12 år både fotograferede, tegnede, malede, digtede og skrev og på den måde fik afløb for sin trang til at eksperimentere og udtrykke sig. I 1969 var hun desuden med til at oprette den nyskabende teatergruppe Solvognen, hvor hun frem til 1980 arbejdede ulønnet.
I samme periode flyttede hun ind på Christiania, hvor hun mødte den 11 år ældre Hjalte Tin. De besluttede hurtigt, at de ville have børn og drage på eventyr. Da deres børn var et og fem år gamle, tog de på motorcykelrejse gennem Sydamerika med dem og skrev i 1983 bogen ”Held og lykke - på motorcykel med Emil og Ida gennem Sydamerika”, som blev en rejsebogsklassiker.
”Mange mennesker har fortalt os, at den bog har inspireret dem til at rejse med deres børn. At rejse sammen og være sammen døgnet rundt har knyttet os meget tæt sammen som familie,” fortæller Nina Rasmussen og tilføjer:
”Da jeg mødte Hjalte, havde han allerede en motorcykel, og jeg havde valget mellem at blive jaloux på den eller få min egen. Så jeg tog motorcykelkørekort og fik min egen motorcykel.”
Succesen med den første fælles rejse og bog gav dem mod til at fortsætte med de eventyrlige rejser, som de omsatte til bøger og foredrag. Over 15 bøger er det blevet til om alt fra kamelsafari i Indien, knallertrejse i Albanien, en rejse alene i Iran, et besøg i Mekka, der krævede, at Nina Rasmussen først konverterede til islam, og en jordomrejse i elbil.
Under sin rejse i Iran mødte Nina Rasmussen for første gang kurderne og blev dybt fascineret af dem.
”De var mere farvestrålende og frie og mere udogmatiske end andre iranere, og samtidig blev jeg optaget af deres politiske forhold,” fortæller hun.
Nogle år senere rejste hun sammen med Hjalte til de kurdiske områder i Tyrkiet, Irak og Syrien og skrev bogen ”Rejsen til landet der ikke findes”. Da flygtninge fra Syrien begyndte at strømme til Europa i 2015, rejste eventyrerparret den modsatte vej for at besøge de kurdiske områder og tale med de kurdere, der valgte at blive tilbage i forsøget at på at bygge et demokratiske kurdisk selvstyreområde op. Rejsen beskrev de i bogen ”Dem der blev”, som udkom 2018. Siden har Nina Rasmussen mange gange tænkt på at rejse tilbage for at gense nogle af de kvindelige krigere, hun mødte blandt kurderne. Indtil videre har krig og corona dog udskudt ideen, og Nina Rasmussen har i stedet brugt en del tid på at redigere en bog med 50 beretninger fra medlemmer af Kvindelige Eventyreres Klub, som hun selv er medlem af.
Desuden bruger hun tid på at male og passe den store have omkring parrets selvbyggede hus i Mørke på Djursland. I et interimistisk drivhus dyrker Nina Rasmussen blandt andet kæmpe-græskar. Huset, der består af fem sekskantede værelser omkring en glasoverdækket havestue, er blandt andet inspirereret af hytter i Ny Guinea og paladser i Indien, og byggeprojektet har ligesom rejserne bundet parret sammen.
”Selvfølgelig har vi også haft problemer, men hvis man vil blive ved med at være gift, må man lade være med at blive skilt. Det har vi valgt, og derfor kan vi fejre guldbryllup om et par år, og det er jeg meget taknemlig for,” siger hun.