Tilfældigheder, passion og hårdt arbejde. Storladne følelser og trivielle hverdagskonflikter. Relationen mellem to mennesker kan være alt fra et kort møde til en livslang forpligtelse, og i år er den også hovedtemaet i en ny forestilling af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed.
På en opdagelsesrejse gennem både kendte og ukendte tekster af kvindelige forfattere fra de sidste 100 år vil kollektivet i forestillingen ”I et forhold” få publikum til både at grine og græde – uden at det bliver på bekostning af forholdets betydning.
”En kvindegruppe, der laver noget om parforhold. Det kan jo lyde hæsligt,” ler Leila Vestgaard.
”Men vi insisterer på, at parforholdet ikke er banalt. Det er det alt for vigtigt til, og de involverede følelser er alt for store til at kunne blive reduceret på den måde,” siger hun.
Til daglig er hun redaktør på forlaget Gyldendal, og så er hun del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed sammen med teaterdirektør Elisa Kragerup, der sidder ved siden af hende. I selskab med kollektivets otte andre medkunstnere har de brugt det sidste halve år på at udvælge tekster til forestillingen og iscenesætte parforholdets mange aspekter.
De understreger, at de ikke er ude på at ville definere hverken god litteratur eller den rigtige kærlighedsrelation. Med eksempelvis et digt af Ursula Andkjær Olsen, en enkelt sætning fra Christina Hagen og en roman af Agnes Henningsen fra 1921 vil de forsøge at skabe et rum, hvor folk kan genkende og mærke følelserne, for hvad er teatret ellers til for?
”Når vi læser tekster igennem, så leder vi efter det, der rammer os. Vi har valgt at lave en forestilling med flere tekster og forskellige udtryk, for jo flere stemmer, vi kan låne, jo større et billede af kærligheden kan vi forhåbentlig vise,” siger Leila Vestgaard.
For Elisa Kragerup er der ikke noget endegyldigt svar på, hvad en rigtig kærlighedsrelation er, og det mener hun sagtens, gruppen kan folde ud. Selv er de 10 medlemmer vidt forskellige steder i deres personlige kærlighedsliv – fra sammentømret med en langvarig partner til at have været alene i årevis: ”Vores forestilling forherliger hverken tosomhed eller kernefamilien. Et kriterie for vores materiale er, at det beskæftiger sig med noget, vi alle kender, men som måske er svært at vedkende sig eller sige højt. I det banale kan der ligge store sandheder, og det er fantastisk at mærke genkendelsen hos et publikum, også når vi er ude i randområderne af de menneskelige følelser, hvor man måske tænker ting som,’det er latterligt, så hævngerrig jeg er, efter at du er gået fra mig’, eller hvor man bliver forlegen over, hvor fjollet man er i sin forelskelse,” siger hun.
Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed har eksisteret siden 2007, hvor det fik sit gennembrud med forestillingen ”Hvid magi”. Her tolkede gruppen sange af Anne Linnet ved hjælp af tale, råbekor og eventyrlige figurer som havfruer og amazoner.
Et par år senere gik de på scenen som fem forskellige udgaver af forfatteren Tove Ditlevsen i forestillingen ”Tove, Tove, Tove!”, og begge gange er deres arbejde blevet anerkendt med priser. Alligevel illustreres anerkendelsen måske bedst ved, at deres nye og tredje forestilling solgte halvdelen af billetterne, før den overhovedet havde fået sin titel, hvilket nu, allerede inden premieren, har resulteret i en forlængelse med flere spilletider.
Både Elisa Kragerup og Leila Vestgaard er taknemmelige for den tillid, kollektivet bliver vist, og ser det som et stort ansvar at forvalte teksterne. Både over for publikum, men også over for forfatterne, siger Elisa Kragerup: ”Det er jo noget helt særligt at få lov til at fortolke materiale af forfattere, som lever. Når det ikke er en nulevende dramatiker, er der en anden frihed i det. Man...”
”... Man generer ikke nogen,” indskyder Leila Vestgaard. De ler begge to.
Elisa Kragerup sidder med det ene ben under sig på stolen. Leila Vestgaard sidder ved siden af og har en notesbog liggende på bordet foran sig. Hun noterer i den af og til. De er stadig i gang med at finpudse forestillingen, og det gælder om at gribe ordene, når de er der.
Sådan er mange af omstændighederne ved Sort Samvittighed blevet til: i øjeblikket.
Temaet for den kommende forestilling blev fundet i samtalerne under de pauser, kollektivet tog fra arbejdet for at finde på det.
Det gik op for dem, hvor centralt parforholdet er i mange fortællinger både i deres egne liv, men også i litteraturen.
"Vi slog ned på den kærlighedsrelation, der skabes over tid mellem to mennesker, for vi har haft nogle fantastiske og helt eksistentielle samtaler. Det handler helt grundlæggende om, hvordan vi er over for andre mennesker her i verden. Der er vanvittig mange dimensioner i det at vælge at leve sammen med et andet menneske, hvor svært og vidunderligt og også nogle gange trivielt det er. Hvor meget nydelse og smerte, der kan være i den samme relation. Der sker noget, når man er sammen med et andet menneske i længere tid. Den fordybelse og de rum, der kan åbne sig, er værd at se på. Det er en livskunst,” siger Elisa Kragerup.