Prøv avisen

Forfatterkontrovers sætter gang i kulturstøttedebat

Lotte Garbers, formand for Forfatterforeningen, og forfatter Jens Christian Grøndahl er de seneste til at krydse klinger i debatten om kunststøttesystemet. En debat, iagttagere kalder "ude af proportioner". Foto: Simon Knudsen og Hans Ole Madsen.

Selvom tonen i debatten om kulturstøtte er hård, er der i virkeligheden ikke mange, der vil tilslutte sig et andet system. At kunst og kultur overhovedet prioriteres og finansieres, er vigtigere, end hvem der får pengene

Der har i de senere år været mange udfald mod det danske kulturstøttesystem både inden for litteratur, billedkunst og film. Anklagerne er gået på nepotisme, smagsdommeri og en konserverende indspisthed i det parnas, som Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og Det Danske Filminstitut udgør. For som med alle andre offentlige udgifter er der kun en vis pulje penge at dele ud af, og ikke alle kunstneriske talenter kan få støtte. Og det giver grobund for utilfredshed.

LÆS OGSÅ:
Luk for kulturstøtten et år og se, hvad der sker

Senest har Forfatterforeningens formand, Lotte Garbers, i Politiken foreslået, at den livsvarige ydelse til forfattere sættes op, så kunstnere ikke samtidig fristes til også at søge arbejdslegater.

Forslaget kommer som svar på forfatteren Jens Christian Grøndahls beskyldninger tidligere på ugen mod Statens Kunstfond. Grøndahl mener, at Statens Kunstfonds vurdering af, hvilke forfattere der skal have støtte, er sat på automatpilot. De samme forfattere får år efter år arbejdslegater, mener Grøndahl, på bekostning af kolleger, som må undvære, deriblandt Grøndahl selv.

Men selvom kritikken til tider er benhård, er den et får i ulveklæder.

For når alternativer til kunststøttesystemet skal diskuteres, forstummer hovedparten af de kritiske røster. Og det skyldes en tilfredshed med et system, som flertallet anser for at være det mindst dårlige, mener Jørn Langsted, professor ved Institut for Dramaturgi på Aarhus Universitet, der har forsket i kulturstøtten:

I en situation, hvor der findes flere kvalificerede kunstnere, end der er penge til, vil der altid være misundelse og nogle, der føler sig forbigået. Det kan være relevant nok at rejse kritikken, men jeg har svært ved at forestille mig et bedre system end det, vi har. Udvalgene under Statens Kunstfond udskiftes hvert tredje år, og dermed må man gå ud fra, at de repræsenterer en vis bredde i kunstsynet. Jeg tror ikke, man vil kunne se noget bestemt mønster i deres uddelinger, ud over at de går efter kunstnerisk kvalitet, siger han.

Peter Duelund, lektor i moderne kultur ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, mener også, at det er sundt at tage debatten, men at kritikken af kunststøtten er ude af proportion:

Da den første danske kulturminister, Julius Bomholt, indførte kunststøttesystemet i 1964, kaldte man det for verdens bedste kunstlov. Bomholts motto var: Nok støtte, men ikke styre, og det er stadig det armslængdeprincip, vi bruger i dag. For det er uden sammenligning det bedste og mest demokratiske system, der findes. Det viser de europæiske erfaringer også.

Adrian Lloyd Hughes, journalist og vært på Smagsdommerne på DR 2, forsøgte tidligere i år at se kulturdebatten efter i sømmene og give albuerum til kritik med programrækken Kulturkøbing. Erfaringen fra projektet får ham til at kalde debatten for en diskussion, der farer op som en drage og falder ned som en harekilling.

For selvom man kan kritisere, at der er kommet flere politisk øremærkede puljer til for eksempel kunst i Udkantsdanmark, er det stadig i høj grad kunstnerne selv, der gennem udvalgsarbejde i Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bestemmer fordelingen af kunststøtten.

Og sådan bør det være, mener Adrian Lloyd Hughes, for kunstnere ved mere om kunst end politikere. Men det er ingen hemmelighed, at systemet har indbyggede fejl.

Kunstnere er på godt og ondt også mennesker, og derfor er de mere opmærksomme på folk, de selv er uddannet sammen med eller kender fra andre sociale sammenhænge. Så når der kommer en ansøgning fra en, man kender, vil man være mere opmærksom på det forfatterskab, siger han og understreger, at det jo også netop er grunden til, at udvalgene udskiftes efter en kort årrække.

Kritikken af kunststøtten har dog fået kulturminister Per Stig Møller (K) til at nedsætte et udvalg, der skal se, hvad der eventuelt kan forbedres. I den forbindelse er der kommet forslag om flere udenlandske kunsteksperter i rådene, så færre kender hinanden for godt, og mere fokus på, at genrelitteratur som krimier og fantasy skal have bedre mulighed for at søge støtte. Rapporten ventes færdig sidst i august.

julie.hansen@k.dk,

Forfatter Jens Christian Grøndahl. Foto: .