Forfatterprotest mødes med skepsis

500 forfatteres protest mod USAs efterretningstjenestes masseovervågning vækker opsigt, men får næppe nogen effekt, vurderer Cepos-jurist

Blandt de fremtrædende forfattere, der protesterer mod USA's efterretningstjenestes overvågning, er Ian McEwan fra Storbritannien
Blandt de fremtrædende forfattere, der protesterer mod USA's efterretningstjenestes overvågning, er Ian McEwan fra Storbritannien. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Statsovervågning af personlige data er tyveri. Det mener 500 anerkendte forfattere fra hele verden, som i et åbent brev kræver opstramninger over for vestlige efterretningstjenesters indsamling af oplysninger gennem blandt andet internet, e-mail og mobiltelefoner.

Blandt de fremtrædende forfattere er nobelprisvinderen Günther Grass fra Tyskland, Amos Oz fra Israel og Ian McEwan fra Storbritannien. Initiativet til protesten er taget af blandt andre den danske forfatter Janne Teller.

LÆS OGSÅ: Snowden: Håber mine afsløringer fører til reformer

Forfatterne er fra 81 forskellige lande, og budskabet, de står for, deles af chefjurist i den borgerligt-liberale tænketank Cepos Jacob Mchangama. Men han tror ikke, det åbne brev vil få den store effekt.

Jeg tvivler på, at det vil rykke ved så meget. Der er selvfølgelig nogle store navne imellem, men det er ikke dem med den største fagkundskab inden for området. Jeg har ikke noget imod, at de gør det, men der findes langt bedre kvalificerede aktører, som kan komme med bud på, hvordan man kan gøre det anderledes, siger han.

De 500 forfatteres initiativ er en reaktion på Edward Snowdens afsløringer af masseovervågning for et halvt år siden i den britiske avis The Guardian. Han arbejdede hos efterretningstjenesten National Security Agency i USA.

Med afsløringerne fulgte store debatter om retten til privatliv, det frie samfund og ytringsfrihed. Fortalere for masseovervågning argumenterer blandt andet for, at metoderne er med til at beskytte netop ytringsfriheden for eksempelvis forfattere mod religiøse ekstremister. Det bør dog ikke afholde forfatterne fra at frembringe deres appel, mener Jacob Mchangama:

Der er helt sikkert grund til at råbe vagt i gevær over for den overvågning, vi ser. Særligt fordi det almindelige menneske og de fleste politikere ikke har haft kendskab til omfanget af det. Det er naivt at forestille sig en verden helt uden overvågning, men man kan godt foreslå, at der bliver opstillet klare regler for, hvor grænsen må gå, og hvilke oplysninger man må bruge, siger han.