Prøv avisen
Film

Forført af ungdom

4 stjerner
Ben Stiller som mesteren (th.) og Adam Driver som hans troløse elev i Noah Baumbachs intelligente komedie ”While we're Young”. Foto: Fra filmen.

”While we're Young” er en elegant turneret lille komedie fra Noah Baumbach om at blive ældre med illusionen om at være ung

Under forteksterne til Noah Baumbachs seneste udspil ”While we're Young” citeres nogle linjer fra slutningen af første akt af dramatikeren Henrik Ibsens sene både selvrefleksive og symbolske drama ”Bygmester Solness” fra 1892.

Linjerne referer til skuespillets aldrende entreprenør Solness, der er i færd med at fuldende sit livsværk og ikke længere ønsker at forbinde sig med hverken ungdommen eller nye tendenser i samfundet. Indtil den unge kvinde Hilde viser sig for ham som en slags syn, ja nærmest en hallucination. Hilde hævder at kende den gamle bygmester, og hun beundrer angiveligt, hvad han har skabt igennem livet.

Nu vil hun - som hun siger - ”have sit eget kongerige”, og tage ved lære af den gamle mester ved at arbejde for ham. Men bygmester Solness afviser hende. Han er blevet bange for ungdommen og ønsker kun at lukke døren for den og låse sig inde. Hilde mener, at Solness i stedet skal åbne døren for den nye generation og lukke den ind i sin verden. Ingen kan løbe fra alderen, så hvorfor ikke lige så godt prøve med det gode?

Kendere af Henrik Ibsen ved, hvad der sker, da bygmester Solness åbner døren for Hildes betagende ungdom, og lukker hende ind i sin livsverden. Han bliver forført til en grad af eufori og fatal fascination, der helt truer med at tage livet af ham og det bygningsværk, han har rejst så himmelstræbende i vejret. Helt så galt går det ikke i det efterhånden ikke helt unge talent Noah Baumbachs lille charmerende, begavede og elegante komedie. Men det er tæt på.

I filmen møder et midaldrende par fra New Yorks kreative klasse Josh (Ben Stiller) og Cornelia (Naomi Watts) det unge hipsterpar Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried). Josh har fået et vist ry som instruktør af dokumentarfilm og opsøges af Jamie, der tilsyneladende beundrer ham grænseløst og gerne vil det samme: blive en anerkendt dokumentarist. Josh og Cornelia er gået i stå med deres karrierer og deres ægteskab og ser i de to unges åbne tillidsfulde ansigter og tilsyneladende afslappede livsstil en mulighed for at komme tilbage på sporet af den tabte tid.

De unge par inspirerer det ældre til en ny livsstil og en ny kreativitet. Tilsyneladende. For intet er jo, som det giver sig ud for at være. Det burde en klassisk skolet dokumentarist som Josh vide alt om.

Det gør han måske også. Men som bygmester Solness fjaser han sin viden bort i skæret fra den lysende ungdom. Både han og hustruen blændes aldeles, indtil en form for sandhed og biologisk logik begynder at gå op for dem. Livet går kun en vej, og ingen bliver yngre med alderen. Det biologiske ur tikker ned og spørger ikke om lov, før det går i stå.

Noah Baumbachs komedie fortæller sin historie uden Henrik Ibsens bitre indsigt i alderens frugtesløse illusioner. Filmen har sin egen lette tone og indimellem vidunderlige komik, alt som de to ældre mennesker glider ind i et ungt liv, som visselig ikke er deres. Instruktøren udleverer kærligt begge generationer. De ældre med deres hjerteskærende naivitet, de unge med deres ambitiøse mummespil. Der spilles fortræffeligt i de bærende roller af de etablerede stjerner og deres frø. Ikke mindst Adam Driver er helt suveræn som den hamrende irriterende, intelligent udspekulerede og alt andet end troskyldige Jamie, der kender alle sin mesters svagheder og formår at udnytte dem.

Som en tankevækkende sideeffekt får ”While we're Young” faktisk også vendt de seneste års væsentlige diskussion inden for dokumentarfilmgenren. Nemlig om, hvor meget iscenesættelse og hvor meget fiktion, der kan indgå, før dokumentar forvandler sig til drama, og sandheden fordufter.

Det bliver i filmen til en konfrontation mellem den sandhedssøgende instruktør med den objektive tilgang til filmmediet over for en ny tids vildt subjektiv iscenesætter og manipulator. Noah Baumbachs film byder således ikke blot på et godt grin, men vækker også eftertanken hos beskueren. Hvad mere kan man egentlig forlange? Fin film!