”Vær her nu – Hvad præster ved om lykke” blev første gang udsendt for 15 år siden på forlaget Pretty Ink. Nu har People’sPress genudgivet interviewbogen uden de mange fotos af Sif Meincke. Den er stadig bygget op som en slags 10 bud, hvor hver kapitel begynder med ”Du skal…”
Men det handler ikke meget om, at ”du skal tro”. Den kristne tro er sært fraværende i denne lille bog af Lotte Garber. Selvfølgelig nævnes den, men jeg tror faktisk, at H.C. Andersens eventyr omtales hyppigere end Jesu lignelser. Bogen bærer på den måde præg af, at det er længe siden, interviewene blev gennemført. Præster i dag ville næppe være så blufærdige eller tilbageholdende med at tale om kristendom, som mange af deltagerne i bogen er det.
Den nuværende biskop Marianne Christiansens bud på lykke lyder blandt andet sådan: ”Lykken er måske også bare at være menneske blandt mennesker, ikke?”
Flere steder bedriver præsterne pjank med alvorlige sager, som når den nu afdøde Anne Braad får sagt, at det jo godt kan være, man skal have mistet et barn for at blive lykkelig.
Dette tankeløse udsagn får lov at stå uimodsagt, for ”Vær her nu ” består af medløberinterviews, hvor Lotte Garbers spreder tomme snakkekalorier omkring sig.
I indledningen til samtalen med Leif Bork Hansen begiver hun sig straks ud på et bølgende hav af velvilje:
”Han er et stort menneske. Hvis den fandtes, ville han få prisen for Danmarks Godeste Menneske”.
Jo, det står der. Og så får Hansen ellers lov til at sludre side op og side ned. Et eksempel:
”Jeg kunne godt have lyst til at forføre alle kvinder, men der er blandt andet den grund, at jeg ikke kunne holde ud at se den, jeg elsker, se hendes ansigt, hvis jeg gjorde det. Den lidelse kunne jeg ikke klare, forstår du det?”
Dette i virkeligheden meget selvoptagede argument forstår Garbers selvfølgelig. I familien er forståelsen for Hansen vistnok knap så stor. Hansen får at vide, at han kun er glad, når han er sammen med flygtninge, hvad han begrunder med denne banalitet: ”Det er selvfølgelig, fordi jeg der fornemmer, at livet er levende, jeg sidder i samhørigheden.”
Igen ser man, hvor forældet bogen er. Hvem ville i dag argumentere for, at øget indvandring bidrager til lykken?
Selvom bogen prætenderer at ville tale om de dybe ting, minder den samtidig om et dameblad. Når Garbers opsøger tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen, møder hun ”en myndig, adræt, feminin kvinde med figursyet jakke og et smækkert guldkors i udskæringen”.
Et smækkert guldkors?
Men det skal i øvrigt siges, at Dons Christensen sammen med Kjeld Holm og Agnete Brink hører til dem, der faktisk får sagt de bedste ting om lykke, fordi de får bragt evangeliet ind i sammenhængen.
Ellers ligner ”Vær her nu” allerede årets mest overflødige genudgivelse.