Prøv avisen

De forhadte åbne kontor-landskaber gentænkes flere steder

”Når man sidder i det åbne kontorlandskab, er man tilgængelig både fagligt og socialt. Men mange har også behov for at arbejde med deres egen utilgængelighed,” siger organisationsanalytiker Eva Bjerrum. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Indretningen af de åbne kontorlandskaber er mange steder blevet en hæmsko for medarbejderne. Det får mange virksomheder til at redesigne deres kontorer

Mangt og meget er blevet sagt om de åbne kontorlandskaber, og det har sjældent været positivt. Indeklimaet er dårligt, medarbejderne har svært ved at koncentrere sig, og de bliver mindre produktive. Nu gentænker flere virksomheder de åbne planløsninger for at optimere dem i forhold til den moderne arbejdsplads.

En af dem, der har genovervejet deres storkontorer, er mejerivirksomheden Arla. Virksomheden spurgte for et par år siden sig selv, hvorvidt indretningen af dens aarhusianske hovedkontor understøttede det arbejde, som den lavede. For at svare på det spørgsmål hentede mejerigiganten hjælp hos organisationsanalytiker på Alexandra Instituttet Eva Bjerrum, der vejleder virksomheder i, hvordan de opnår den bedste kobling mellem forskellige arbejdsprocesser og fysisk indretning.

Hun kunne konstatere, at hverdagen for mange af medarbejderne havde ændret sig, og at de ændrede arbejdsrutiner ofte kolliderede med indretningen af lokalerne. Hun anbefalede, at virksomheden tænkte forskellige zoner ind i kontorlandskabet, som medarbejderne kunne bevæge sig imellem, alt efter hvad de arbejder med og på. En gentænkning af, og ikke et farvel til, storkontoret.

”Når man sidder i det åbne kontorlandskab, er man tilgængelig både fagligt og socialt. Men mange har også behov for at arbejde med deres egen utilgængelighed, både virtuelt og fysisk. Derfor anbefaler jeg ofte, at man etablerer eksempelvis læsesale,” siger hun.

”Idéen er ligesom togets stille- og normalkupé. Har man nogle opkald, der skal klares, så sætter man sig i storrummet. Skal man derimod læse op på noget eller have ro til at koncentrere sig, så sætter man sig ind i læsesalen, hvor man ikke bliver forstyrret.”

Arla er langtfra den eneste virksomhed, der har gen-overvejet, hvordan man bedst indretter storkontoret. Erhvervs-ph.d. hos NCC Property Development og Københavns Universitet Thomas L.W. Toft ser en klar tendens til, at virksomheder i dag går væk fra tanken om, at ”one size fits all” i deres kontorindretning. I stedet har mange en mere holistisk tilgang til det, hvor de tager udgangspunkt i deres medarbejderes behov og forskelligheder.

”Nogle steder er kontorets indretning blevet en hæmsko for, at medarbejderne yder optimalt, og det ødelægger en del af deres arbejdsglæde. For den hænger for mange også sammen med, at man præsterer godt på arbejdet,” siger han.

Derfor er det gode storkontor et sted, hvor virksomheden har taget stilling til, hvordan det indrettes bedst muligt. Eksempelvis ved at tage stilling til, hvem der i virkeligheden har gavn af og behov for at tale sammen over skrivebordet. Og hvor man nøje har overvejet, hvilke medarbejdere som har arbejdsgange, der harmonerer godt med hinanden, fortæller han.

Den nuværende bølge af nytænkning af storkontoret er også et opgør med idéen om, at alle synes, at den bedst mulige arbejdsstilling er på en stol foran et skrivebord, siger fremtidsforsker og direktør for Fremforsk – Center for Fremtidsforskning Jesper Bo Jensen. Det bliver nødvendigt, fordi en ny generation af unge er på vej ud på arbejdsmarkedet, hvor mange aldrig rigtig har siddet ved et skrivebord og arbejdet.

”Det er unge mennesker, som igennem hele deres folkeskole- og gymnasietid har ligget i deres seng eller sofa med en laptop (bærbar computer, red.) i skødet og arbejdet. En arbejdsstilling, som de er fortsat med igennem deres videregående uddannelse. Det bliver man nødt til at overveje, når man indretter arbejdslokaler til de unge mennesker, for de arbejder bedst med en caffe latte i hånden og en masse mennesker, kaos og larm omkring sig,” siger han.