Det var efter sigende en morgen under bruseren i temmelig beruset tilstand, at Poul Henningsen fandt på den første af sine mange revyviser, "Ølhunden". Men Poul Henningsens talent førte ham langt videre end den danske revyscene. Han gjorde sig også gældende som samfundsdebattør, designer og arkitekt, og mest kendt er han nok for sin karakteristiske PH-lampe.
Nu skal et forskningsprojekt på Syddansk Universitet kaste nyt lys over multitalentet under overskriften "PH og den danske kulturarv", og det er dermed første gang nogensinde, at Poul Henningsen bliver genstand for videnskabelig forskning.
Det er Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, som har bevilliget 4,7 millioner kroner til projektet, og formålet er at undersøge, hvordan han blev forstået i sin samtid, og hvilke spor han efterlod sig.
Cand.mag. Jørn Guldberg, lektor ved Institut for Kultur, Medier og Litteratur ved Syddansk Universitet, er leder af projektet. Han mener, det er på sin plads, at der nu ses nærmere på en af nyere dansk kulturlivs mest betydningsfulde personligheder.
– Poul Henningsen placerede sig centralt i debatten om kulturarv og modernitet og var på mange måder en sammensat person. På den ene side var han stærkt kritisk over for den måde, vi forvaltede kulturarven på, men på den anden side er han selv blevet en del af den. Han var skeptisk over for underholdningsindustrien, men var samtidig selv storproducent af revytekster. Vi vil gerne undersøge, om der var sammenhæng mellem det, han sagde, og det, han gjorde. Vi skal forsøge at finde ud af, om der var 10 PH'er, eller om der var en fællesnævner, siger Jørn Guldberg.
– Der er skrevet mange gode biografier om ham, og han er meget hurtigt blevet en næsten mytisk figur, men han har aldrig været genstand for kritisk, videnskabelig forskning. Vi mangler det store billede af, hvem han var, og hvilken position han egentlig havde som kritiker og bidragyder til en central udvikling i Danmark om forholdet mellem modernitet og velfærdsudvikling, siger han.
Selvom Poul Henningsen i den brede offentlighed nok er mest kendt som designer og revyforfatter, så er hans virke som samfundskritiker og debattør også en væsentlig brik i det samlede billede. En anden af forskningsprojektets deltagere er lektor Anne Borup fra Center for Dansk og Engelsk ved Syddansk Universitets afdeling i Kolding. Hun fremhæver netop PH's rolle som intellektuel kritiker som vigtig for forståelsen af det hele menneske bag hans gøren og laden.
– PH er interessant, fordi han deltog på så mange fronter. Han var teoretiker og praktiker på samme gang, og han virkede inden for mange felter. Politisk var han venstreorienteret, men han blev ofte mødt med kritik fra venstrefløjen, fordi han ikke var kommunistisk nok. Han indtog hele tiden synspunkter, som i samtiden var provokerende og kontroversielle. Eksempelvis satte han efter Anden Verdenskrig fokus på, hvordan vi behandlede tyske flygtninge, og det var dengang et meget ømtåligt emne. Han turde sige det, andre ikke gjorde, og han prægede en stor del af den danske kultur- og samfundsdebat fra 1918 og frem til midten af 1960'erne, siger hun.
Men spørgsmålet er, om Poul Henningsens eftermæle er blevet større end ham selv, eller om han virkelig har sat så dybe spor i dansk debat og kulturliv, at han er værd at forske i. Det mener professor i Moderne Kultur og Kulturformidling, Peter Madsen, Københavns Universitet.
– Han har haft stor betydning for både moderne design og for den politiske debat i Danmark. Han var en klar demokrat i en tid, hvor de venstreintellektuelle ellers var meget lidt tilbøjelige til at kritisere, hvad der foregik i Sovjet. Han gik på tværs og stod frit i forhold til, hvad han mente, og han var ikke bange for at sige sine nærmeste imod eller debattere det, som ingen andre rigtig turde, siger han.
Og der er heller ingen tvivl om, at Poul Henningsen har haft betydning for dansk design. I hvert fald ikke, hvis man spørger lektor Jørgen Rasmussen, leder af designafdelingen på Arkitektskolen Aarhus.
– PH var en af bannerførerne for funktionalismen, som dansk design siden har været meget kendt for. Demokrati og humanisme er indlejret i den måde, vi tænker design på herhjemme i dag. Vi tager udgangspunkt i mennesket, når vi designer. Vi undersøger det menneskelige behov for et produkt, før vi designer og producerer det. Vi tænker på, at hænder, fødder og krop skal fungerer godt med det produkt, som designes, og det er klart et levn fra blandt andre PH, siger Jørgen Rasmussen.
For forskningsprojektets leder, Jørn Guldberg, er det vigtigt, at resultatet bliver tilgængeligt for den brede befolkning. Det skal altså ikke ende med højpandede rapporter, som kun kan læses af universitetets eget personale. Derfor er det tanken, at der løbende skal laves udstillinger på blandt andet Brands Klædefabrik i Odense og Trapholdt Kunstmuseum i Kolding.
– Vores afsluttende publikation skal også være læselig for den almene læser, som interesserer sig for PH. Vi synes, det er vigtigt, at viden om en så stor personlighed, som de fleste har et forhold til, formidles ud til folk i al almindelighed, siger han.
PH og den danske kulturarv
For første gang nogensinde bliver et forskningsprojekt om Poul Henningsen nu en realitet. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har bevilliget 4,7 millioner til et treårigt forskningsprojekt på Syddansk Universitet.
Forskningsprojektet er inddelt i fire temaer: PH og moderne design, PH og kunstarterne, PH og den danske kulturdebat og PH og det fysiske miljø.
Der bliver under de fire temaer lavet seks delprojekter: PH's rolle som kulturkritiker, PH som kunstteoretiker og kritiker, PH og forholdet mellem modernitet, velfærd og design, PH og det moderne kulturlandskab, PH og forholdet mellem funktion og æstetik inden for formgivning, arkitektur og skulptur. Det sidste delprojekt bliver en ph.d.
-afhandling, som endnu ikke er fastlagt.