Forlægger: Bogbranchen må ikke glemme, at den lever af mangfoldighed

Aldrig har der været så meget brug for debatbøger, og aldrig har det været sværere at få dem ud, mener Claus Clausen, der efter 43 år som forlægger overdrager sit forlag til Gyldendal

Tiderne Skifter får ny ejer fra den 1. februar, når Claus Clausen overdrager sit forlag til Gyldendal. Siden han i 1973 grundlagde Tiderne Skifter, har han udgivet næsten 2000 bøger i alle genrer.
Tiderne Skifter får ny ejer fra den 1. februar, når Claus Clausen overdrager sit forlag til Gyldendal. Siden han i 1973 grundlagde Tiderne Skifter, har han udgivet næsten 2000 bøger i alle genrer. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

En falmet Bob Dylan-plakat hænger med god grund på døren til forlaget Tiderne Skifter i Københavns indre by. ”The Times They Are A-changin'” sang Dylan i 1964 i profetisk poesi.

10 år senere var verden allerede ændret, da Claus Clausen besluttede sig til at starte sit eget forlag, Tiderne Skifter, der altså tog navn efter Bob Dylans sang, mens tiderne stadig skiftede.

”Navnet viser også, at forlaget fra begyndelsen var dybt rodfæstet i ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen. Og det var også et forsøg på at lave et forlag, der var i pagt med de strømninger, der var i 1970'erne,” siger Claus Clausen, der tidligt udviklede et særligt talent for at læse tidens ånd.

Allerede i 1966 udgav han selv interviewbogen ”Digtere i forhør” hos Gyldendal, og som redaktør på forlaget Rhodos fik han straks succes ved i 1968 at foreslå at udgive Che Guevaras dagbog, der kom til at sælge næsten 50.000 eksemplarer her i landet. Claus Clausen havde blik for talenter som Ib Michael, Ebbe Kløvedal Reich og Hans-Jørgen Nielsen, og det gav ham altså i 1973 lyst til selv at forsøge sig som forlægger.

Tiderne Skifter havde med Claus Clausens egne ord også tidsåndens medvind i ryggen fra begyndelsen. Allerede forlagets første udgivelse, ”Derfor kvindekamp” af Suzanne Giese, Clausens daværende kone, ”solgte”, som han siger. Og forlagets tidlige succes var definitivt sikret med bestselleren ”Kvinde kend din krop”, der gennem tiden er udkommet i fem forskellige udgaver skrevet af fem forskellige hold forfattere.

Da han i 1979 udgav vennen Hans-Jørgen Nielsens senere romanklassiker ”Fodboldenglen”, viste han, at man nu både skulle regne med forlaget som udgiver af debatbøger og skønlitterære udgivelser.

Siden er det blevet til små 2000 bøger i nær sagt alle genrer, men han har gennem alle årene formået at fange tidsånden nok til at køre forlaget videre som en overskudsforretning. For selvom forlaget begyndte som venstreorienteret, behøvede tallene jo ikke at blive røde. Og det har de heller aldrig været, fortæller han.

Men fra den 1. februar er den gode forretning ikke længere hans. Forlaget har han solgt til Gyldendal, og dermed er en ring i hans karriere sluttet, når han overdrager sit eget forlag til det forlag, hvor han selv fik debut som forfatter i 1966. Men tanken er, at han selv skal fortsatte på Tiderne Skifter - først som leder og siden som redaktør, når Mette Jokumsen fra Informations Forlag afløser ham som leder af Tiderne Skifter den 31. juni.

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Tiderne har ændret sig meget siden 1973, men ånden i forlaget Tiderne Skifter er den samme, bedyrer han og tilføjer, at der sådan set ikke er langt fra ”Derfor kvindekamp” til Klaus Rifbjergs erindringer ”Til rette vedkommende”, der udkommer i næste uge som den sidste bog med Claus Clausen som ejer af forlaget.

”Det har været 43 års forlagseventyr, som jeg slet ikke havde forudset, da jeg i 1973 besluttede mig til at forsøge at starte for mig selv som debatforlag og siden som et forlag, der har udgivet alt det, som jeg syntes havde kvaliteten til at blive udgivet,” siger han og tilføjer:

”Vi lever jo i en tid, hvor alle ytrer sig, men for det meste uredigeret. 'Eget forlag' er vel det største forlag, der findes. Og på de sociale medier er der ingen grænser for, hvor grimt og racistisk man kan tale til hinanden. Det opfatter nogen som et smukt udtryk for ytringsfrihed. Sådan ser jeg det ikke. Jeg er heller ikke nogen ytringsfrihedsfundamentalist, der for alt i verden vil have fjernet både racismeparagraffen og blasfemiparagraffen. For jeg mener ikke, at ytringsfriheden skal være ubegrænset - som visse af dens fundamentalistiske forkæmpere stræber efter. Ytringsfrihed uden grænser fører til det, vi nu ser på internettet, hvor det højeste mål åbenlyst er retten til 'hate speech', at tale så grimt som muligt. Jeg er tilhænger af den oplysningstradition, som på den mest radikale vis afsøger og overskrider ytringsfrihedens grænser, men altid i den universelle humanismes navn. Og her spiller de redigerede bøger en vigtig rolle i demokratiet. Måske mere end nogensinde.”

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Til gengæld er det unægtelig blevet sværere at udgive debatbøger, siden Tiderne Skifter startede. For mangfoldigheden i forlagsverdenen er truet af en bestsellerisme-tankegang, der har sneget sig ind hos boghandlere, købere og medier, påpeger han:

”Bogbranchen må ikke glemme, at den lever af mangfoldighed. Mange boghandlere vælger at satse på det såkaldt sikre ved kun at købe de første bestsellere, men det bliver deres egen død, hvis de glemmer mangfoldigheden. For hvis folk først er gået fem gange forgæves, begynder de jo først for alvor at købe bøger på nettet. Men der er brug for kvalitetsbøger, der kan kvalificere debatten,” siger han og trækker en tysk udgave af den argentinske forfatter Martin Caparros' debatbog ”Sult” frem:

”Denne her udgiver vi snart på dansk, selvom det økonomisk set er risikabelt. For dens 600 sider handler om et af verdens største problemer - sult i verden. Og det har denne fremragende argentinske forfatter og journalist undersøgt i blandt andet Indien og Niger. Han er en ny generations Kapuscinski. Men sandheden er, at det er nemmere at få presseomtale, hvis man udgiver en bog med en dansk forfatter, uanset hvor meget mindre vedkommende har på hjerte, eller hvor dybt han eller hun har efterforsket sit stof - så er det lettere at blive synlig i Danmark, hvis du er dansk og skriver på dansk. Det gælder i den grad også for skønlitteratur. Men hvis alle forlag og boghandlere tænker sådan, får vi et demokratisk problem, fordi vi simpelthen ender med at have dårligere bøger til at oplyse os om verdens problemer, end de for eksempel har i Holland, som er et større sprogområde og derfor har et mere mangfoldigt bogudbud,” siger han og tilføjer:

”Og jeg tror, at en af de vigtigste udfordringer i fremtidens forlagsliv er at bevare mangfoldigheden. Ellers bliver vi alle sammen dummere, mere uvidende, dårligere informerede og horisontforsnævrede.”