Prøv avisen

Forlagenes nye virkelighed

Forlaget Gyldendal holdt traditionen tro den store efterårsreception torsdag d. 25 august 2011 i København. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Gyldendals efterårsreception bar præg af, at magtforholdet på bogmarkedet er ved at ændre sig, så forfatterne ikke længere er nær så afhængige af forlag end omvendt

Det er altid en betydelig bogbegivenhed, når Danmarks største forlag, Gyldendal, holder sin årlige efterårsreception i hjertet af København. For mange opfatter med rette den tale, som forlagets litterære direktør, Johannes Riis, hvert år holder som et temperaturtjek på bogmarkedet. Og i år bar talen præg af, at forlagsverdenen er ved at vågne op til en ny virkelighed, hvor håbefulde forfattere ikke længere nødvendigvis behøver at banke på forlagsdøren med hatten og manuskriptet i hånden.

TEMA: Bøger

Det illustrerer en aktuel historie, som Johannes Riis indledte med, hvor en ukendt amerikansk forfatter for nyligt har solgt en million eksemplarer af sin nye roman uden brug af noget forlag. For der var udelukkende tale om en e-bog:

Forfatteren havde klaret det hele selv via sin computer, sagde Johannes Riis og kiggede et øjeblik op fra sit papirmanuskript for at kaste et blik udover skaren af de fremmødte vindrikkende forfattere i Gyldendals gård:

Se, en historie af den art kan jo nok give én sved på panden og noget at tænke over. Det er galt nok at forestille sig en forfatter uden forlag; men det omvendte, altså et forlag uden forfattere, som jo i sidste instans kunne blive konsekvensen, det er en tanke, der ikke er til at tænke til ende. Et forlag uden forfattere, det kan jo ikke lade sig gøre.

Og ifølge en af forlagets fremmødte bestsellerforfattere, Blekingegadebande-forfatteren Peter Øvig Knudsen, er det netop den virkelighed, som forlagene nu må tage til efterretning:

I gamle dage måtte forfatterne nærmest komme på knæ til forlagene, og hvis forlagene nu skal til at komme på knæ for forfatterne, er det jo udtryk for en herlig omfordeling af magten, siger Peter Øvig Knudsen, der dog ikke selv ville undvære det kvalificerede modspil, han får gennem sin forlagsredaktør på Gyldendal:

Jeg tror, at det er meget forskelligt fra forfatter til forfatter. Men jeg bruger mange redaktører eller medlæsere udover den, jeg har på forlaget. For jeg har et enormt behov for godt modspil, så det eneste, der gør et forlag berettiget af egentlig kvaliteten af det modspil. For både bogen og bogmarkedet er ved at gennemgå et stor revolution, og det tror jeg først lige, at forlagene er ved at opdage. For enten må de omstille sig eller også må de dø, siger Peter Øvig Knudsen og giver sit eget kommende tobindsværk om hippiebevægelsen som eksempel. For snart udsender han ikke alene en normal bog med to stykker pap om en samling papir, men også en e-bog, der både består af tekst, billeder, musik og anden lyd:

Fremtidens bog bliver en helt anden størrelse, end den vi er vant til i dag. Men jeg tror stadig, at teksten bliver kernen omkring lyd, billeder og levende billeder, som så også kan ryge ind og ud af internettet. Og forlagene leder i øjeblikket efter argumenter for, at de stadig har en rolle der. Men for mig må det handle om, hvorvidt de kan konkurrere på kvalitet i redigeringen af bøgerne, siger Peter Øvig Knudsen. Og ifølge Johannes Riis er det også stadig kerneopgaven for forlagene:

Redigering er blevet en selvfølge på forlagene, der er rift om de gode redaktører, både forfatterne og forlagene imellem, og de fleste forfattere nu til dags opfatter samarbejdet med deres redaktør som en afgørende del af deres tilknytning til deres forlag, ja, som en integreret del af deres arbejde som forfattere.

Den kommende roman debutant Alen Meskovic, der snart udsender sin debutroman Ukulele-Jam, er enig:

For mig har det i hvert fald været meget gavnligt at have en dygtig medlæser af min roman undervejs. Vi begyndte samarbejdet, da jeg havde skrevet ti sider, og jeg synes, at det har bidraget til, at jeg blev hevet ud af min glasklokke for at se på min tekst med nye øjne, så jeg både kunne få bekræftet min opfattelse af dele af teksten og blive udfordret til at se på andre dele med nye øjne. Og ved at se på teksten så konkret, hjalp det mig også til at koncentrere mig mere om skrive den, siger Alen Meskovic, der ifølge Johannes Riis kan regne med, at Gyldendal vil strække sig langt for at bevare den slags samarbejder:

Selvfølgelig skal forlaget levere alt det, der står i forlagskontrakten; men det er netop ved at leve op til forfatternes både mulige og umulige krav, ved at vise personligt engagement og yde det ekstra, der rækker ud over kontrakten, at forlagene kan bevare deres eksistensberettigelse, og derfor siger jeg til jer forfattere: Ja, vi skal kunne det hele og være det alt sammen og mere til: For at få tid til at læse jeres manuskripter vil vi ofre vores nattesøvn, vi vil risikere at pådrage os den farlige og oftest uhelbredelige sygdom manuskriptose, vi vil udsætte os for deraf afledte ægteskabelige skærmydsler, vi vil give jer gode råd og forære jer frieksemplarer, vi vil invitere jer på frokost, vi vil respektere jer hver især med jeres fobier og idiosynkrasier, vi vil bringe jer sammen til litterære sammenkomster og receptioner og anbringe jeres bøger i interessant selskab i kataloget, sagde Johannes Riis.