Prøv avisen
Interview

Formand: Kamp om e-bøger fører til dannelsestab

En ny EU-dom sidestiller rettigheder til digitale bøger med fysiske bøger, hvilket kan få indflydelse på det danske bogmarked. Foto: Polfoto

Folkebibliotekerne kan i dag kun udlåne cirka halvdelen af de e-bøger, der udgives, og det har konsekvenser for et lille sprogområde som det danske, mener Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening. EU-dom kan ændre vilkårene på bogmarkedet

I sidste uge vedtog EU-domstolen, at der principielt ikke er nogen forskel mellem udlån af en papirbog og udlån af en e-bog. Det kan få be-tydning for bogmarkedet i Danmark. Her er der nemlig stor forskel på digitale og fysiske bøger.

Bibliotekerne kan i dag ikke købe og udlåne e-bøger på samme måde, som de gør med papirbøger. Det skyldes særlige regler for ophavsret på e-bøger og betyder, at de kun har adgang til cirka halvdelen af den udgivne digitale litteratur.

Forlagene står på deres ret til at differentiere mellem salg af henholdsvis digitale og fysiske bøger med den begrundelse, at e-bogsmarkedet stadig er nyt og uforudsigeligt.

Mens kulturminister Bertel Haarder (V) foreløbig har taget EU-dommen til efterretning, byder biblioteksforeninger i Europa afgørelsen velkommen.

De håber, at den vil skubbe på en proces, der vil sikre, at biblioteker kan stille endnu flere e-bøger til rådighed og dermed leve op til deres forpligtelser i en digital tidsalder.

Det handler nemlig om adgang til den danske litteratur og dannelsen af befolkningen. Det mener Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening.

”I dag udgives der cirka 100.000 danske titler om året og 15.000 e-bøger. Bibliotekerne kan købe og udlåne 6000-7000 e-bøger. Det er hovedsageligt forlagene, der holder deres e-bøger tilbage fra bibliotekerne, fordi de frygter, at det vil underminere deres salg.”

Hvad er konsekvensen?

”I Danmark er der en kraftig selektion i, hvilke e-bøger der kommer ud til bibliotekerne. Det er tendensen i mindre købekraftige og små sprogområder som det danske. Jeg bliver bekymret, når jeg taler med europæiske kolleger om dette. I Island har de på bibliotekerne kun fire islandsksprogede e-bøger. Der er under 10 i Rumænien.

”Hvis vi skal passe på den danske litteratur, skal den findes et sted, og der skal være et marked for den, det gælder også e-bøger. Bibliotekerne står for cirka 10 procent af forlagenes omsætning. Især på den smalle litteratur og børnelitteraturen er bibliotekerne vigtige. Det er et vigtigt kulturpolitisk emne at sikre adgang til dansksproget litteratur i alle formater,” siger Steen B. Andersen.

Han mener, at e-bogssituationen på bibliotekerne gør Danmark ekstra sårbar over for det globaliserede marked, hvor bogmastodonten Amazon dominerer og rykker ind i små lande, som for eksempel Island og måske Danmark snart.

”Amazon er ikke interesseret i små sprogområder. De er, som forlagene, interesseret i at sælge bøger, og dem, der sælger bedst, er engelsksprogede og andre store sprogområder. Det er med til at skubbe e-bøger på små sprog ud, og i forvejen kan vi jo ikke udlåne dem alle.”

Hvad er den største udfordring for dansk litteratur set med dine øjne?

”Det er tydeligt, hvor vigtig en rolle bibliotekerne har for den smalle litteratur, digte og lyrik og børnelitteratur, både i fysisk og digital form. Digte og lyrik skubbes ud af forlagenes kataloger og ned fra hylderne. Forlag er jo ikke filantropiske virksomheder, slet ikke Amazon. Hvis vi skal have en bredde i litteraturen, både hvad angår litteraturarven og den levende og nye, så er vi nødt til at sikre, at bibliotekerne har mulighed for at købe bøger i stor stil og udlåne dem, også e-bøger. Problemet er ikke, at litteraturen ikke er til rådighed, den er det bare ikke for bibliotekerne.”

Forlagene er bekymrede for, at det vil gå ud over deres omsætning. Er det ikke for-ståeligt?

”Forlagene mener ikke, at de får den pris, de bør få, for e-bøgerne. De er især bange for, at de indgår aftale om en licens, der giver bibliotekerne mulighed for ubegrænset udlån af samme titel. Men det er ikke virkeligheden. Ligesom fysiske bøger har vi et køsystem og rettigheder til kun at låne samme e-bog ud et vist antal gange. Så jeg forstår ikke den bekymring.”

Vil EU-dommen, der ligestiller e-bøger og fysiske bøger, ændre noget i Danmark?

”Nu har vi også fået det juridiske fundament på plads. Vi har allerede økonomiske modeller for udlån, så forhåbentlig kan vi nå frem til nogle nye aftaler med forlagene. Det bør være en fordel for alle. Borgerne får adgang til litteraturen, vi får sikret den litterære arv, løfter læselysten i befolkningen. Vi kan jo se, at antallet af lån på bibliotekerne stiger i disse år, fordi folk låner flere e-bøger,” siger Steen B. Andersen.

Han håber, det ikke bliver nødvendigt at inddrage kulturministeren i sagen, men det kan blive en sidste løsning.

”Jeg synes ikke, vi skal sidde og vente i hver sit hjørne. Vi, eReolen (bibliotekernes e-bogssystem) og forlagene må sætte os sammen og finde en løsning. Vi har modellerne. Alternativet er at tale med kulturministeren om, hvorvidt det så er nødvendigt med lovgivning. Det er der ikke tradition for, og det vil vi helst undgå. Men det vigtigste er at få historierne ud til danskerne.”

Biblioteker bør kunne udlåne flere e-bøger end i dag, mener formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen.