Teologen Martin Herbsts bog om Dante har kun en virkelig fejl. Og det er titlen. Den hedder: ”Den Guddommelige Komedie for Alle”. Men det er bogen rigtignok ikke. Det er en ambitiøs bog, hvor Herbst diskuterer med andre forskere og forventer, at læseren er (næsten) lige så velorienteret i antikkens klassikere som forfatteren selv. Her var Ebbe Kløvedal Reich noget tættere på Herbsts bogtitel, da han i 1994 udsendte ”Fortællinger fra Dante - Den guddommelige komedie”.
Men ellers er der ingen tvivl om, at Herbst har skrevet en aldeles formidabel præsentation af den florentinske digter (1265-1321), der var overbevist om, at han kom fra noget stort og var født til noget stort. Herbst redegør grundigt for Dantes liv, og hvad der drev ham, men først og sidst er bogen en eksistentiel læsning af ”Den Guddommelige Komedie”, som Herbst kalder for ”en dannelsesrejse med tidløs aktualitet”.
Helvede er således det sted, hvor det man gjorde mod andre, kommer en selv i møde: ”Du gjorde en karriere ud af bullshit? Værsgo, lev nu i en flod af bullshit! Du ville bide nakken over på andre? Godt, mærk nu tænderne i din egen nakke? Du ville kun lytte til dig selv? Godt, lyt nu kun dig selv!”
Herbst pointerer, at Dantes forestilling om helvede i grunden er langt nemmere for den moderne læser at forstå end for eksempel Jean Calvins, der opererede med tanken om en forudbestemmelse. Hos Dante er der ingen forudbestemmelse, her er
det enkelte menneskes fri vilje og eget ansvar det afgørende.
Ved rejsens begyndelse møder Dante lossen, løven og ulven, som er billeder på Dantes egen fornuft, vilje og begær. Men ifølge Herbst repræsenterer dyrene ikke blot et kig ind i digterens sind, men i ethvert menneske, da denne treleddede struktur afspejler de erfaringer enhver kommer til at gøre sig undervejs gennem livet. Vi er en blanding af begær, vilje og fornuft, og eftersom disse tre ting stritter i hver sin retning, er vi mennesker ofte splittede.
Men ”Den Guddommelige Komedie” byder sig hertil som en dannelsesrejse, der er værd at begive sig ud på, fordi den er ”et drama om, hvordan det splittede, fragmenterede og forvildede menneske indledningsvis kun ser problemerne i omgivelserne, så genkender dem i sig selv for til sidst at blive forsonet med sin fundamentale menneskelighed i mødet med Guds grænseløse kærlighed.”
Det sker til slut i Paradiset, og nok lyder ordet Paradis overdrevent fromt, men sådan ser Herbst slet ikke på det: ”Det er snarere et bud på, hvordan mennesker kan virkeliggøre deres iboende potentialer samtidig med, at det bliver til beroligelse for deres medmennesker. Hvilket anliggende kan være vigtigere?”
Uimponeret af den enorme sekundærlitterær insisterer Herbst på at læse Dantes hovedværk som et kristeligt opbyggeligt værk, og det lykkedes han meget overbevisende med.
Martin Herbst: Den Guddommelige Komedie for Alle. 308 sider. 300 kroner. Forlaget Apuleius' Æsel.