Fornem litteraturpris udsat for kritik

Fremtiden tegner usikker for litteraturprisen The Man Booker Prize, efter at dens hovedsponsor har trukket sin støtte

Den seneste vinder af Bookerprisen var den nordirske forfatter Anna Burns, der vandt for romanen ”Milkman”.
Den seneste vinder af Bookerprisen var den nordirske forfatter Anna Burns, der vandt for romanen ”Milkman”. Foto: Frank Augstein/Ritzau Scanpix.

Der er sået tvivl om fremtiden for Storbritanniens førende litteraturpris, The Man Booker Prize, efter at den store London-baserede investeringsfond, der i næsten to årtier har sponseret prisen, har trukket sig. Investeringsfonden Man Group bekendtgjorde forleden, at den efter dette års prisuddeling vil kappe forbindelsen til fonden bag prisen, der nu skal finde en ny sponsor.

Ifølge det britiske nyhedsmedie BBC News har forholdet mellem Man Group og Bookerpris-fonden været anspændt igennem en længere periode. Flere forfattere har kritiseret Man Groups rolle som finansiel institution, og som resultat følte investeringsfonden angiveligt ikke, at den britiske litteraturverden værdsatte dens støtte tilstrækkeligt. Man Booker tog blandt andet anstød, da forfatteren Sebastian Faulks i fjor betegnede den som ”fjenden”.

”De er ikke den slags mennesker, der bør sponsere litterære priser. De er den slags mennesker, som litterære priser bør kritisere,” sagde Faulks, der aldrig selv har været indstillet til The Man Booker Prize, til podcastprogrammet ”How to Fail”.

Bemærkningen udløste en bredere kontrovers og fik britiske kulturpersoner til at advare om, at den kunne få andre store virksomheder til at opgive at yde økonomisk støtte til kunst og litteratur. Man Groups direktør, Luke Ellis, påpegede, at Faulks’ bemærkning faldt på et tidspunkt, hvor den offentlige kulturstøtte udhules i Storbritannien.

”Litteraturen og kulturen har brug for, at de, der kæmper deres sag, træder til på de områder, hvor offentlige midler er blevet fjernet,” sagde han.

En talskvinde for Bookerpris-fonden siger nu, at dens forvaltere forhandler med en ny sponsor og er ”overbeviste” om, at det vil lykkes at finansiere prisen efter skilsmissen fra Man Group, der ifølge egne udregninger har bidraget med cirka 25 millioner pund (cirka 215 millioner kroner) i løbet af de seneste 18 år.

Man Group er ikke den første kommercielle virksomhed, som har mødt kritik fra forfattere for at sponsere en litteraturpris. I 2011 droppede to digtere, der var indstillet til T.S. Eliot-prisen, ud i protest mod investeringsfonden Aurum Funds’ sponsorskab. Og da forfatteren John Berger i 1972 vandt Bookerprisen for romanen ”G”, brugte han sin takketale på at klandre virksomheden Booker McGonnall, der dengang sponserede prisen, for at have bygget sin velstand på ”udnyttelse” af Caribien. Berger valgte at donere halvdelen af sin pengepris til den britiske gren af det militante politiske parti De Sorte Pantere.

Bookerprisen på 50.000 pund (cirka 430.000 kroner) er en af de mest prestigefyldte internationale bogpriser. Prisen var tidligere forbeholdt engelsksprogede bøger fra Storbritannien, Irland og Commonwealth-lande, men blev i 2014 udvidet til at omfatte alle bøger udgivet på engelsk. Dette har ført til kritik, fordi nogle litteraturkendere frygter amerikansk dominans. Vinderne i både 2016 og 2017 var da også amerikanere.

Den seneste vinder af Bookerprisen var den nordirske forfatter Anna Burns, der vandt for romanen ”Milkman”. På listen af tidligere modtagere står navne som Salman Rushdie, Ian McEwan, Arundhati Roy og Hilary Mantel.