Prøv avisen

Forsker: Fundamental sprogkrise i dansk politik

Alfabetet her skrevet med danske bogstaver. Gamle trykbogstaver. Foto: Torben Åndahl Denmark

De folkevalgte har i stigende grad svært ved at formulere sig og anvender primitive metaforer, mener eksperter

Mange gentagelser. Primitivt billedsprog. Platte metaforer. Danske politikere og topledere har problemer med mundtøjet og det danske sprog, når de skal forklare en politisk problemstilling eller kommentere andres udtalelser. Det mener dr.phil. og litteraturforsker Hans Hauge fra Aarhus Universitet.

Danske politikeres sprog er primitivt

Der er ifølge ham tale om en fundamental sprogkrise i dansk politik, især blandt venstrefløjspolitikere og fagforeningsfolk. Det gælder for eksempel, når de anvender tillægsord. "Mange kan ikke finde på adjektiver," skrev Hans Hauge forleden i en kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten. I stedet tilføjer de "rigtig" foran adjektivet og gentager det op til fire gange. Det er tegn på primitivt sprog, mener Hans Hauge.

En anden "talefejl" blandt politikere er brugen af ord som "klokkeklart" samt "den lange og den korte bane", et udtryk blandt andre kulturminister Per Stig Møller (K) ynder at anvende, hævder Hauge.

Eksperter i politisk kommunikation genkender billedet, og ifølge Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, er politikernes sprog blevet værre.

"Politikerne har en tendens til en kedsommelig brug af forslidte metaforer. Så længe jeg kan huske, har de brugt dårlige, kedelige og misvisende vendinger og metaforer," siger Christian Kock, som blandt andet giver politikernes korte taletid i medierne skylden for tendensen.

At politikerne jævnthen mislykkes i deres forsøg på at konstruere metaforer – sproglige billeder – gælder ifølge Hans Hauge både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og De Konservatives formand, Lene Espersen. Men Hans Hauge langer især ud efter fagbevægelsens og venstrefløjens brug af det, han kalder "platte" voldsmetaforer. For eksempel udtaler Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, at regeringen "dolker helt almindelige lønmodtagere i ryggen". Et andet eksempel er Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som ifølge Hauge stod fadder til vendingen "Hvis viden er det pureste guld, skyller han det ud i lokummet".

"Forbindelsen mellem billedsprog og virkelighed er forsvundet," mener Hans Hauge.

Gentagelser behøver ikke være dumme

Ifølge retoriker ved konsulentvirksomheden Rhetor Jesper Troels Jensen er politikerne simpelthen dårligere retorikere.

"Politikere tror, at de kan forklare verdens problemer med et godt citat, der lige passer til en smart overskrift i aviserne. De har en tendens til at forklare noget kompliceret overfladisk og gentage sig selv på en ubegavet måde. De siger: 'Drik cola, drik cola, drik cola'," siger Jesper Troels Jensen.

Han mener sagtens, at man kan komme med begavede gentagelser, ligesom H.C. Andersen i "Den lille pige med svovlstikkerne", hvor forfatteren virkelig uddyber, at det er aften og koldt:

"Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige."

Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er det formelle sprog, som folketingsmedlemmer anvendte før i tiden, efterhånden forsvundet. Politikere slækker i dag på formerne og skal begå sig i et nyt offentligt og mindre formelt rum.

"Politikerne trænes i at gentage sig kort over for medierne og tager mere frit på sproget. Det har ført til, at de tager mere beskidte ord i munden og har problemer med at formidle politiske begreber," siger Johannes Andersen.

Han tilføjer, at politikernes sprogblomster kan være blevet fattigere af, at partiernes kommunikation i dag er mere centralt styret, og at der mangler interne politiske diskussioner i partierne, hvor politikerne kan trænes i at formidle politiske budskaber.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk