Prøv avisen

Forsker: Omfattende biblioteksombygning er tegn på identitetskrise

Dokk1 i Aarhus er et eksempel på en udbredt byggeaktivitet blandt bibliotekerne i disse år. Foto: Martin Dam Kristensen

Hvert fjerde folkebibliotek blev i 2014 udbygget eller flyttet til større rammer for at få plads til en lang række nye tilbud. Udviklingen kan føre til opløsning af bibliotekernes egentlige formål, mener forsker

I juni åbnede Aarhus Kommune det største offentlige bibliotek i Skandinavien, som sprænger rammerne for, hvad et bibliotek er og kan.

Dokk1, som bygningen hedder, er et eksempel på en udbredt byggeaktivitet blandt bibliotekerne i disse år. Både hovedbiblioteker og filialer landet over har travlt med at vokse sig større enten i eksisterende lokaler eller i nye omgivelser.

I 2014 byggede hvert fjerde folkebibliotek om eller flyttede ind i helt nye rammer, fremgår det af tal fra Kulturstyrelsen om bibliotekernes udvikling.

Ofte sker ombygningen eller flytningen i forbindelse med et ønske om at placere bøger ved siden af andre tilbud som kommunal borgerservice eller som element i et kommunalt kultur- eller medborgerhus.

Foredrag, debatter og andre former for arrangementer, der ikke handler om bogudlån, fylder mere og mere på bibliotekerne. Siden 2011 er antallet af alternative tilbud steget med næsten 40 procent.

Det går i den rigtige retning, mener kulturminister Bertel Haarder (V):

”Det ser ud til, at bibliotekerne er i stand til at indgå i en dynamisk dialog med borgerne, så de både er i stand til at tilpasse sig en ændret efterspørgsel og at indbyde til nye måder at bruge biblioteket på. Det er vigtigt, for på den måde har folkebiblioteket mulighed for at fastholde sin centrale position som kulturel og demokratisk bropille i samfundet,” udtaler ministeren i forbindelse med Kulturstyrelsens rapport, der blev offentliggjort i sidste uge.

I 2014 byggede ni folkebiblioteker et nyt hovedbibliotek eller en ny filial, og 17 udvidede deres eksisterende rammer.

Næsten halvdelen af landets kommuner har foretaget nyindretning af et eksisterende bibliotek i løbet af året, og byggeaktiviteten ser ud til at fortsætte de kommende år, hvor 37 kommuner planlægger at ombygge et bibliotek eller flytte det til en anden lokalitet.

58 biblioteker meddeler Kulturstyrelsen, at de enten vil bygge om eller indrette sig anderledes i eksisterende rammer.

Byggeaktiviteten landet over afspejler bibliotekernes identitetskrise i disse år, påpeger biblioteksforsker Henrik Jochumsen, der er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet.

”Biblioteket har ikke længere den klassiske biblioteksfunktion og udvider biblioteksbegrebet kraftigt i disse år, hvor bøgerne får mindre plads på hylderne,” siger han.

Det er ifølge Henrik Jochumsen til diskussion i biblioteksverdenen, om udviklingen går i den rigtige retning. Han mener, at bibliotekerne står i et dilemma.

”Hvor går grænserne? Jo længere væk fra det klassiske bibliotek de kommer, desto sværere bliver det for dem at definere en identitet og berettigelse. På den ene side må bibliotekerne jo gøre sig relevante i forhold til brugernes behov. På den anden side risikerer de at opløse formålet med deres eksistens,” siger Henrik Jochumsen.

Ifølge Kulturstyrelsens rapport er bibliotekernes udgifter stort set uforandret siden 2010, og antallet af hovedbiblioteker og filialer har ligeledes ligget nogenlunde konstant.