Forsker: Religion skal fylde mere på danske museer

Det netop afsluttede treårige forskningsprojekt ”Religion – Levende kulturarv” viser, at religion ofte nedtones i danske kulturmuseers udstillinger. Det håber religionsforsker Marie Vejrup Nielsen, at projektet kan ændre på

De besøgende på Immigrantmuseet kunne blandt andet opleve en mindevæg med private fotos fra det danske sikh-samfund.
De besøgende på Immigrantmuseet kunne blandt andet opleve en mindevæg med private fotos fra det danske sikh-samfund. . Foto: Mikkel Arnfred.

Hvis du er blandt de mange danskere, der hvert år vandrer ned gennem de juledekorerede gader i Den Gamle By i Aarhus, så husker du måske bedst lyskæderne, de pyntede juletræer og de elektroniske julemænd. Måske minder udstillingerne dig i mindre grad om, at det er Jesu fødsel, der fejres.

At formidle den danske kulturhistorie i et sekulariseret skær har været almen praksis ved mange danske kulturmuseer, hvor religion er blevet nedtonet. Det vil forskningsprojektet ”Religion – levende kulturarv” gerne lave om på. Resultaterne fra det treårige projekt er netop offentliggjort.

Det er lektor ved religionsvidenskab på Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen, der har været tovholder på projektet. Formålet har været at undersøge, hvordan religion kan formidles ude på landets kulturmuseer. Og projektets udgangspunkt var, at religion ikke er noget, som en del museumsinspektører naturligt tænker ind i deres udstillinger. Det til trods for, at der er religiøse elementer i mange af de genstande, som bliver udstillet.

”Religion er ikke et perspektiv, der bliver aktiveret særligt meget, især ikke i samtidsudstillingerne på de danske kulturmuseer. I stedet bliver religion ofte behandlet, som noget der hører til i den danske fortid eller er noget eksotisk. Men når vi taler med folk på museerne, så er der en stor interesse for og villighed til at åbne for perspektivet” forklarer Marie Vejrup Nielsen.

Museumsinspektør ved Den Gamle By, Anneken Appel Laursen, genkender klart denne tendens. Da hun kom med i projektet ”Religion – levende kulturarv”, fik hun og hendes kolleger hurtigt øjnene op for, at religion sjældent bliver inddraget som en del af deres egen museumsformidling. Hun prøvede derfor at bringe religion op som samtaleemne under frokosten med sine kolleger. Til sin store overraskelse oplevede hun, at der var en stor interesse og nysgerrighed for at tale om religion.

”Vi har nok erkendt, at vi mest formidler religiøse perspektiver gennem traditioner, og at vi sagtens kan formidle det religiøse i vores udstillinger mere klart. I de mange udstillinger om julen, er der meget få hovedtekster, der formidler et religiøst perspektiv. Det mest tydelige eksempel er et skilt ved stuen fra 1625, der henviser til Jesusbarnet, og hvor det tydeligt fremhæves, at julen er en religiøs højtid. Ellers fortæller vi mest om julelege og juletraditioner,” uddyber museumsinspektøren.

I et igangværende arbejde på museet, hvor de danske kulturelle traditioner skal fremhæves, er der blandt andet sat fokus på påsken i Danmark. Her vil de besøgende møde påskens fortællinger i forskellige tider, og de vil erfare, at den danske påske blandt andet har rod i den jødiske pesach. Desuden kan de besøgende i Købmandsgården fra 1864 møde køkkenpigen, som er godt inde i, hvad der sker med Jesus i påsken.

På Immigrantmuseet, som også har været med i projektet, er de vant til at arbejde med det religiøse perspektiv i deres formidling. Derfor bekræftede erfaringerne fra ”Religion – levende kulturarv”, at når de arbejder med formidling af immigration i Danmark, så arbejdes der naturligt med religion.

”Man kan ikke lave en udstilling hos os, uden at der ikke også er religion med, for religion er noget, man som immigrant tager med sig,” fortæller museumschef på Immigrantmuseet, Cathrine Kyø Hermansen.

En af de udstillinger, som Immigrantmuseet tog med ind i ”Religion – levende kulturarv”, var en større samling af genstande fra det danske sikh-samfund. Her havde de først en udstilling på deres eget museum, hvor det religiøse var en tydelig del af udstillingen, men da udstillingen blev flyttet til DOKK1 i Aarhus, måtte religion ikke formidles som hovedtema.

”Vi oplevede dog, at selv når vi prøvede at udstille sikh-genstandene uden at trække det religiøse perspektiv frem, så var den alligevel til stede overalt, fordi religion er så stor en del af deres kultur,” uddyber Cathrine Kyø Hermansen.

Da repræsentanter fra det danske sikh-samfund spurgte museet, om de ikke gerne ville hjælpe med at formidle deres historie i Danmark, var Hermansen og hendes kolleger meget nysgerrige og satte det straks i gang. De oplevede hurtigt en stor interesse fra de besøgende.

”Sikhernes historie bliver en del af en dansk national historie med denne udstilling. Museet bliver et demokratisk rum for forskellige samfund, der kan styrke dialogen på tværs af samfundsgrupper, når de mødes i det personlige, som for eksempel det religiøse. Den der nysgerrighed på religion, vil vi gerne have, at museet kan være en platform for,” siger museumschefen.

På Roskilde Museum, som også har været en del af forskningsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, har det virket oplagt, at museet som del af en domkirkeby havde religion som del af deres forskning og formidling, men det har indtil for nogle år siden ikke fyldt så meget. Museumsinspektør Laura Maria Schütze har dog skrevet en ph.d.-afhandling om forholdet mellem museumsformidling og religion, så da hun kom til museet, blev det en naturlig del af hendes arbejde.

”Det sekulære perspektiv er meget udbredt i museumsverdenen. Religion fremhæves mest, når vi har arbejdet med oldtiden, middelalderen og lande uden for Europa. Så det at arbejde med religion, mangfoldighed og kulturmøder i nutiden, er ret nyt. Vi er ifølge museumsloven forpligtet til at dokumentere vores kulturarv og sætte den i perspektiv i forhold til lokale, nationale og internationale områder. Det, at interessere sig for religiøse retninger, synes jeg er noget, vi er forpligtet til som museum,” forklarer hun.

Til efteråret vil Marie Vejrup Nielsen og nogle af projektets deltagere ud og tale med flere danske kulturmuseer og fortælle om erfaringerne fra ”Religion – levende kulturarv”. Hendes håb er, at museerne vil inspireres til at lade religionsperspektivet træde tydeligere frem i deres udstillinger.

”Ved at bringe religion ind i udstillingerne og formidlingen, kan vi få en større forståelse af den kompleksitet og forskellighed, der er i vores samfund. Det kræver modige museumsfolk, som dem vi har haft med i projektet, som tør åbne op for dette perspektiv i deres udstillinger,” slutter Vejrup.