Forsvar for det sydvestlige ”Skoddanmark”

For at tegne et mere afbalanceret billede af virkeligheden er der nu brug for også at tale Danmarks pragtfulde egne uden for de store byer op

"Da jeg efter en sommerferie i Sydslesvig spurgte to af mine børnebørn, hvad der havde været rejsens højdepunkt, svarede de: Sønderborg. Vi havde i smukt solskinsvejr netop spist frokost på en fortovsrestaurant på havnen med udsigt til broen, slottet, sundet, havet og Dybbøl Mølle," skriver Niels Davidsen-Nielsen.
"Da jeg efter en sommerferie i Sydslesvig spurgte to af mine børnebørn, hvad der havde været rejsens højdepunkt, svarede de: Sønderborg. Vi havde i smukt solskinsvejr netop spist frokost på en fortovsrestaurant på havnen med udsigt til broen, slottet, sundet, havet og Dybbøl Mølle," skriver Niels Davidsen-Nielsen. . Foto: Henrik Pyndt Sørensen.

For nylig skrev en af mine venner om en tanke, der havde tegnet sig i hendes hoved efter folketingsvalget: at flytte grænsen mellem Danmark og Tyskland nordpå til Kongeåen - altså grænsen i perioden 1864-1920.

Det var nok ment halvt i spøg, men i Sønderjylland er der for hende at se nu så mange problematiske og udanske træk, at tanken om at afhænde landsdelen til tyskerne altså meldte sig.

En af dem, der har bidraget markant til at tænke i disse baner, er forfatteren Erling Jepsen, der er aktuel med bogen ”Hjertets dannelse” (Gyldendal). Jeg har læst alle hans romaner undtagen den seneste og finder dem tankevækkende, originale, velskrevne og herligt humoristiske. Men samtidig har det generet mig, at han fremstiller Sønderjylland som en helt igennem forfærdelig landsdel. Jepsen skriver utvivlsomt på basis af egne bitre erfaringer, både fra familien og egnen, og selvfølgelig skal der ikke røres ved hans kunstneriske udtryksfrihed. Men det er altså deprimerende - sikkert også for andre end sønderjyder - at det næsten udelukkende er medaljens bagside, der vises frem. At landsdelen i den grad tales ned.

Her i avisen gav Lars Handesten ”Hjertets dannelse” en noget forbeholden anmeldelse. I den kunne man læse, at romanen giver et trøstesløst billede af en mindre by ved den tyske grænse, der både materielt og åndeligt er i forfald, med bordeller, hvor unge piger fra østlandene holdes som sexslaver, og hvor byens dominerende mand står for både levering af nye prostituerede og for et vagtværn, der skal holde fremmede ude af Danmark.

Anmeldelsen fik mig til at tænke på en hårdtslående svensk film fra 1996 - ”Jægerne” - om en politimand, spillet af Rolf Lassgård, der vender tilbage til sin forfærdelige hjemstavn i Norrland. Et beslægtet plot finder man i Jepsens roman ”Frygtelig lykkelig”, der blev filmatiseret af Henrik Ruben Genz i 2008, og hvis hovedperson også er politimand (Jakob Cedergren).

I enhver politisk debat tales der om ting, som udtrykker bestemte opfattelser og værdisæt. Og her er det præsentationen snarere end virkeligheden, der vejer tungest. Når ministerielle embedsmænd skal beskytte en minister, der er kommet i vanskeligheder, er det vigtigt, at de i deres argumentation fremhæver forhold, der tjener dette formål og samtidig nedtoner - eller måske endda helt ignorerer - dem, der ikke gør det. En velkendt debatstrategi er altså at tale noget op og andet ned.

I debatten om hovedstad og periferi er landets randområder nu i længere tid blevet talt ned, og for dem, der er betænkelige ved, at Danmark med den nuværende udvikling risikerer at brække over i to dele - ligesom for eksempel Italien og Storbritannien - er det selvfølgelig en uønskelig udvikling. For at tegne et mere afbalanceret billede af virkeligheden er der derfor nu brug for også at tale disse områder op. Det kan ikke være svært, heller ikke hvad Sønderjylland angår. For eksempel indtager Sønderborg - den by i landsdelen, jeg kender bedst - førertrøjen i konkurrencen om at gøre Danmark grønnere.

Senest i 2029 bliver kommunen CO2-neutral, godt 20 år før resten af landet. Siden byrådet vedtog sit projekt, er der skabt 800 grønne arbejdspladser, og kommunen regner yderligere med at skabe 900 grønne arbejdspladser frem mod 2020. De kan så føjes til de mange arbejdspladser, der er i store virksomheder som Danfoss og Linak. Så selvom byen er blevet svækket ved at være blevet frataget sin kaserne, sit domhus med mere, er den altså blevet styrket på andre områder.

Da jeg efter en sommerferie i Sydslesvig spurgte to af mine børnebørn, hvad der havde været rejsens højdepunkt, svarede de: Sønderborg. Vi havde i smukt solskinsvejr netop spist frokost på en fortovsrestaurant på havnen med udsigt til broen, slottet, sundet, havet og Dybbøl Mølle. Så selvom Gottorp Slot, marsken og Halligerne var stærke konkurrenter, var deres valg ikke svært at forstå.

Fra 1864 til 1920 kæmpede Sønderjylland for at blive genforenet med Danmark, og i Første Verdenskrig mistede landsdelen cirka 4000 unge mænd alene på Vestfronten. Det er stærk tobak at tænke sig den leveret til Tyskland og så endda gratis. Det er i det hele taget absurd at fremstille den som et stykke Skoddanmark, det er på tide at slippe af med. Trist, at nogen kan finde på bare at tænke i de baner - selv med sort ironi.