Fortiden er aldrig forbi

Per Petterson er en af Nordens største nulevende forfattere. Han oplever stor succes med romanen Ud og stjæle heste, men succesen truer med at flytte fokus fra det væsentlige i livet

– Jeg tror, at bogen rammer bredt, fordi vi alle har en længsel i os efter at flytte væk og reflektere over vores liv uden forstyrrelser, siger den norske forfatter Per Petterson om den store succes med ”Ud og stjæle heste”. –
– Jeg tror, at bogen rammer bredt, fordi vi alle har en længsel i os efter at flytte væk og reflektere over vores liv uden forstyrrelser, siger den norske forfatter Per Petterson om den store succes med ”Ud og stjæle heste”. –. Foto: Mette Frandsen.

En mand flytter ud i en skov. Han vil finde ro og have fred efter et langt liv med strabadser. Konen er væk, søsteren er væk, begge er døde nu er manden alene med sin hund, naturen og sine erindringer.

Sådan er setupet i norske Per Pettersons roman Ud og stjæle heste. Men får hovedpersonen, den 67-årige Trond, nogensinde fred? Nej. Langsomt begynder minderne at vælde frem. Stilheden i skovhytten bliver afbrudt af fortidens kværnen en fortid med en elsket far, der var aktiv i modstandsbevægelsen, men som pludselig forsvandt fra Trond og hans mor. Den store amerikanske forfatter William Faulkner sagde engang: Fortiden er aldrig forbi. Den er ikke engang fortid. Sådan er det også i Ud og stjæle heste, erfarer hovedpersonen.

Heller ikke i det virkelige liv er fortiden forbi. Per Pettersons personlige historie kaster sine lange fangarme op til i dag. De fleste af hans romaner handler om hans egen familie. Særlig I kølvandet er stærkt personlig. Den handler om skibskatastrofen med Scandinavian Star i 1990, hvor Petterson mistede flere familiemedlemmer. I årene efter katastrofen var forfatteren engageret i sorgarbejde for de efterladte, og det var naturligt for forfatteren at bruge katastrofen i fiktiv form i romanen, der udkom i 2000.

Men også den helt nære fortid holder Petterson fast, fortæller han, da Kristeligt Dagblad møder ham på et hotel i Københavns indre by. Vi spiser frokost sammen, og mellem bidderne beretter Petterson om den enorme succes, som romanen Ud og stjæle heste har. En succes, der truer med at tage al opmærksomheden fra det egentlige: livet som forfatter, gårdejer på en lille farm uden for Oslo og familiefar til to døtre.

Romanens tyste sprogtone er vokset i styrke, og hele verden kender nu den lille roman om Trond. I hjemlandet har den solgt 140.000 eksemplarer og modtaget alle de store litteraturpriser. Også i Danmark har anmeldere og læsere tage bogen til sig, ligesom mange forfattere har: Den er krystalklar og ren, den har en enkel kvalitet, der minder om Martin A. Hansens Løgneren, den er som et kammerspil i naturen, sagde forfatteren Ida Jessen fornylig til Information i en anbefaling. I Tyskland og Frankrig er romanen modtaget med åbne arme og begejstrede anmeldelser. I USA bæres den for tiden frem af stærke anbefalinger fra forfatterkolleger som Marilynne Robinson og Anne Tyler, mens den stryger til tops på magasinet Times top ti over årets bedste bøger.

Succesen vil ingen ende tage. Mens vi spiser, løber nyheden ind om, at Ud og stjæle heste nu er nomineret til Los Angeles Times Book Prize 2007 i konkurrence med de største amerikanske navne. Hvordan forklarer Per Petterson selv succesen?

Det er meget uventet. Meget. Som at slå en sekser med terningen igen og igen! Den ene anbefaling har taget den anden, og nu ender det med, at romanen også skal filmatiseres.

Det er jo dejligt med opmærksomheden, og jeg kommer rundt til steder i verden, som jeg aldrig har set. Og jeg tror, at bogen rammer bredt, fordi vi alle har en længsel i os efter at flytte væk og reflektere over fores liv uden forstyrrelser, ligesom hovedpersonen Trond. Driften efter det enkle liv er meget stærk. Men jeg bliver også distraheret af al opmærksomheden, det er klart. Og jeg savner at arbejde mere med den næste bog.

Den udkommer efter planen til efteråret og adskiller sig fra Ud og stjæle heste, der er en far-søn-roman, ved at handle om det konfliktfyldte forhold mellem en mor og hendes søn. Hovedpersonen hedder Arvid Jansen, som læsere af Pettersons romaner vil kende som en gennemgående figur i forfatterskabet med flere selvbiografiske træk. Meget mere vil forfatteren dog helst ikke sige. Ikke fordi der er noget mystisk ved den kommende roman, eller fordi han ønsker at være hemmelighedsfuld. Men fordi Petterson aldrig selv ved, hvordan hans fortællinger udvikler sig.

Det sker hele tiden, at han kommer på idéer undervejs i skriveprocessen. Hans hovedpersoner opfører sig på overraskende måder. Og så er det bare med at følge instinktet og skrive ned. Indfald skal ikke skjules, så bliver det til en skolestil. Eksempelvis anede han ikke, at Anden Verdenskrig skulle blive et tema i Ud og stjæle heste. Men noget ville, at krigen skulle frem. Og hvis man på forhånd præcist ved, hvad man vil, hvorfor så gøre det? spørger Petterson med et lidt melankolsk smil.

Frokosten er ved at være slut. Den snakkesaglige nordmand er altid glad for at være i Danmark og møde læserne, fortæller han, men lige nu glæder han sig også til at komme tilbage til gården og til arbejdet med den næste bog. Måske han kommer til sommer igen.

Indtil da, og til den næste roman udkommer, kan danske læsere glæde sig over en række genudgivelser fra hans danske forlag Batzer og Co. Senere på måneden kommer Ud og stjæle heste som billigbog efterfulgt af novellesamlingen Aske i munden, sand i skoene, der er Pettersons debut. I maj er forlaget så klar med Ekkoland, hans anden bog.

Og dét er måske den største gevinst ved al virakken omkring Petterson: at de lidt glemte bøger fra tidligere i forfatterskabet nu ser dagens lys igen. Litteraturpriser griber tilbage i tiden og genrejser det glemte.

Fortiden er aldrig forbi. Den er ikke engang fortid.

bach@kristeligt-dagblad.dk