Fascinerende forudanelser om undergangen

Maxim Billers ”I hovedet på Bruno Schulz” er en mesterlig fortælling om den tysk-jødiske litteratur og de skygger, som holocaust har kastet

Billers fortælling balancerer i et grænseland mellem realitet og apokalyptiske drømmescenarier. Den hører på trods af sit beskedne omfang hjemme blandt de mest fascinerende udgivelser fra den nyere tyske litteratur gennem de seneste år, skriver vores anmelder. Arkivfoto
Billers fortælling balancerer i et grænseland mellem realitet og apokalyptiske drømmescenarier. Den hører på trods af sit beskedne omfang hjemme blandt de mest fascinerende udgivelser fra den nyere tyske litteratur gennem de seneste år, skriver vores anmelder. Arkivfoto.

I dette efterår genopliver den tyske fjernsynskanal ZDF en af de mest populære kulturudsendelser i nyere tid: udsendelsen ”Das literarische Quartett”, ”Den litterære kvartet”, hvor tre kritikere og en inviteret gæst gennem næsten 15 år, i perioden 1988-2001, diskuterede aktuelle, litterære udgivelser.

Sammensætningen i den nye version af udsendelsen er ikke den samme som tidligere. Den karismatiske, polsk-fødte litteraturkritiker Marcel Reich-Ranicki (1920-2013), der med sin særlige stemmeføring og sin passionerede tilgang til litteratur tilførte udsendelsen storartet underholdning, uden at der derfor blev givet afkald på dens litterære niveau, døde for to år siden, og de øvrige kritikere, der dengang hørte til udsendelsens faste medlemmer, er ikke længere blandt de inviterede deltagere.

Blandt de nye navne, der skal styre programmet fra oktober 2015, er ved siden af to yngre kritikere en forfatter, som for mange Quartett-fans var et overraskende valg: Maxim Biller.

Biller hører til de mange aktuelle, tyske forfattere, der selv har østeuropæisk baggrund: hans russisk-jødiske forældre flyttede i deres ungdom fra Sovjetunionen til det daværende Tjekkoslovakiet, hvor Biller blev født i 1960. Først i en alder af 10 år flyttede han med familien til Vesttyskland, hvor han har boet siden. Sammen med yngre forfattere som Katja Petrowskaja, Nellja Veremej, Vladimir Kaminer, Ilija Trojanow, Terezia Mora og Olga Martynova hører han således til den stadig voksende gruppe af tysksprogede forfattere, der har østeuropæisk baggrund.

At Biller blev inviteret til at være blandt de faste medlemmer i den nye ”Das literarische Quartett”, skyldes imidlertid nok ikke hans tysk-tjekkisk-russisk-jødiske baggrund. Efter alt at dømme handler det snarere mest om forfatterens skarpe, ofte ret provokerende tilgang til litterære emner, hvor han gentagne gange har kritiseret den i hans øjne alt for kedelige, slappe og intetsigende tyske samtidslitteratur. Man kan nok forvente god underholdning fra hans side, ingen tvivl om det.

At Biller samtidig er en fremragende forfatter, kan danske læsere få bekræftet ved at læse den korte, fængslende fortælling ”I hovedet på Bruno Schulz”, som Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad har oversat til dansk på fortræffeligste vis. Fortællingen handler om et brev, som den tysk-jødiske forfatter og tegner Bruno Schulz (1892-1942) skriver til nobelpristageren Thomas Mann i 1938, kort før begyndelsen af Anden Verdenskrig.

Udgangspunktet er, for så vidt vides, ægte nok: Virkelighedens Bruno Schulz skrev efter alt at dømme et brev til Mann, som Schulz' svigermor, der skulle rejse til Schweiz, fik besked om at aflevere til den berømte tyske forfatter. Om brevet kom frem, og hvad der stod i det, ved vi derimod intet om. Biller opfinder brevets indhold og skriver det ind i en nærmest surrealistisk historie om de skygger, som Anden Verdenskrig og holocaust kaster forud for deres tid. Billers bog er skrevet med tilbageblik, med viden om de historiske begivenheder, som den ægte Schulz selvsagt endnu ikke kunne vide noget om.

Denne fiktive tilgang er imidlertid en klar styrke for bogen. Biller viser med afsæt i Schulz' fiktive brev, hvordan det østeuropæiske Galicien engang udfoldede sig som smeltedigel mellem eksempelvis tysk, polsk, ukrainsk og jødisk indflydelse, og hvordan denne særlige blanding frembragte en slags højdepunkt for blandt andet den tysk-jødiske litteratur. Og især, hvordan dette helt særlige kulturelle miljø med tiden bliver truet af krig og nationalisme. Med et fascinerende sprogligt overskud viser Biller i apokalyptiske scenarier, hvordan det europæiske holocaust ikke opstod ud af ingenting; hvordan det kunne forudanes, hvordan det gjorde sig bemærket, allerede inden det blev gennemført. At den historiske Bruno Schulz selv døde i en ghetto under den tyske besættelse, er en væsentlig pointe, vi som læsere har forhåndsviden om.

Billers fortælling balancerer i et grænseland mellem realitet og apokalyptiske drømmescenarier. Den hører på trods af sit beskedne omfang hjemme blandt de mest fascinerende udgivelser fra den nyere tyske litteratur gennem de seneste år. Et lille fund, der genåbner for en forgangen epoke i den central-europæiske litteratur. Bogen hører til de værker, man nærmest ikke kan komme udenom - og som man måske skal have læst, inden man til efteråret læner sig tilbage for på tysk fjernsyn at se Biller kaste sig over, og blive uvenner med, alle og enhver i den tyske litterære verden. Det er hans egne sproglige og litterære kvaliteter, der giver ham ret til det.

kultur@k.dk