Fotografi, vild natur og kunsthistorie: Kulturen lever på nettet

Kulturlivet ligger øde hen, men der er masser af kultur i digital form. Kulturredaktionen guider gennem den voksende skov af digitale muligheder

Er du til flotte kunstfotografier, vilde naturdokumentarer eller dansk kunsthistorie? Kulturredaktionen guider dig på nettet Foto: Bailey Mahon, Justin Kauffman / Unsplash, Fine Art Images/Heritage Images/Getty Images

Bøger og bølgebrus

Kulturmagasinet Atlas laver også meget andet end et kvalitetsblad, for eksempel podcasts. Magasinet har netop lanceret en ny podcastserie i fem afsnit med titlen ”Havets stemmer”, hvori det undersøges, hvordan havet skyller ind i litteraturen, musikken og kunsten. I den første episode ”Kun en tåbe frygter ikke havet” handler det blandt andet om forholdet mellem universet og havet, og til at belyse dette er sognepræst (og havbader) Andreas Riis Damgaard inviteret med for at tale om Bibelens grundlæggende syn på havet som et kaotisk urdyb, og den modsatte opfattelse, der gør sig gældende i en søfartsnation som vores: at havet kan tøjles. Med er også komponisten Anders Nordentoft, der i sin musik dyrker forbindelsen mellem stjernehimmelen og havets dyb. Podcastserien, der er støttet af Statens Kunstfond, kan lyttes til gratis her.

Harpedrømmerier under opvasken

Her under coronanedlukningen af kulturlivet er det ikke mange forundt at høre en klassisk koncert. Men blæser man godt op for tv’et derhjemme, kan man få lidt af oplevelsen, og måske endda nyde tonerne, mens man sætter lidt tallerkener i opvaskemaskinen efter søndagsmiddagen. På DR 2 vises med jævne mellemrum klassiske koncerter fra Koncerthuset, fuldstændig publikumstomt, som det er. I søndags var det med den unge amerikanske stjerneharpenist Zachary Hatcher, der sammen med DR Symfoniorkestret fortolkede drømmende fransk impressionisme fra begyndelsen af 1900-tallet, blandt andet Claude Debussys ”Danses Sacree et Profane” samt værker af Jean Cras og Maurice Ravel. Koncerten kan sammen med flere klassiske oplevelser streames, når det passer én her.

Fynsk caféstemning med plads til poesi

StudieStuen er en frivilligt drevet bogcafé i Odense, der har eksistereret siden 2010. Men under coronakrisen er cafeen også blevet et stemningsfyldt, digitalt spillested og litterært mødested, som man kan finde på Facebook. For nyligt kunne man for eksempel høre den lokale digter Poul G. Exner, som Deres anfaler selv engang mødte i det fynske lyrikmiljø, læse op af sin nye og stærkt personlige digtsamling, der udkom i efteråret på Det Poetiske Bureaus Forlag. Digtsamlingen begynder allerede på forsiden med det første titeldigt ”Jeg er ikke interesseret/ i at vide hvorfor/ du skriger// Jeg har brug for at vide/ hvorfor du ikke skriger / hele tiden.”

Når digtere skriger, lyder det som sød musik, som Kierkegaard engang skrev. Sådan lød det i hvert fald på StudieStuen, da Poul G. Exner optrådte sammen med den lokale sanger Jonas Hammer, der fremførte sine egne lyriske sange - blandt andet en, der er inspireret af Kim Leines roman ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Og sådan kan læseoplevelser altså også blive til musik.

Hvad forbinder CIA med rockbandet The Scorpions?

En amerikansk journalist har hørt et rygte. Ifølge ret pålidelige kilder var det ikke den tyske heavy metal-gruppe The Scorpions, der selv skrev nummeret ”Wind of change”, der udkom i 1990 og straks blev et kæmpehit. I virkeligheden var sangen skrevet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA som et forsøg på at bruge pop- og rockkulturen til at bane vej for afslutningen på den kolde krig. Lyder det for langt ude? Så lyt til podcastserien ”Wind of Change”, der udkom sidste år og bliv taget med rundt i både nutid og fortid, når journalisten Patrick Radden Keefe prøver at finde ud af, om han blot er på sporet af endnu en virkelighedsfjern konspirationsteori eller måske er på færten af noget større.

Den vilde natur versus grådige mennesker

Patagonia er ikke bare et bæredygtigt tøjmærke. Det er et aktivistisk brand, der laver de flotteste dokumentarer om den vilde amerikanske natur, som er presset af kæmpe industrier, der ser økonomi i de store landskaber frem for kultur, skønhed og noget bevaringsværdigt.

Jeg har netop set den prisvindende dokumentar ”Public Trust”Patagonias YouTube-kanal, der handler om de resterende offentlige naturområder i USA, som nogle kæmpefirmaer ser som mulige indtægtskilder, mens lokale ildsjæle kæmper for, at de holder fingrene væk. Jeg blev sur helt ind i sjælen, da en af ”de onde gamle hvide kapitalistiske mænd” sagde helt åbent: Jeg ville bore på en kirkegård, hvis der var olie at finde. I flotte scener ser man Grand Canyon-agtige områder, hvor der er hulemandstegninger på klippevæggene og ruiner fra en anden tid. Et sted, der er i fare for at blive opkøbt og transformeret til en mineralindustri. Helt gratis kan du se dette drama udspille sig – og måske få lyst til at udforske den danske natur: eksempelvis Hammerknuden på Bornholm, hvor man kan se de mystiske helleristninger.

Kvindernes kunsthistorie

Savner du kunsthistoriske vitaminer i denne tid? Til daglig er cand.mag. og kunsthistoriker Rikke Zinck Jensen formidlingsansvarlig på Ordrupgaard, men i sin fritid inviterer hun på Instagram-profilen kvindernes kunsthistorie os med på opdagelse i kilder om og værker af danske og udenlandske kvindelige kunstnere. Om man er til kønsopdelt kunsthistorie eller ej, er de små velresearchede nedslag på profilen værd at dykke ned i. Hvert opslag er ledsaget af udførlige beskrivelser, hvad enten det gælder et glasmaleri fra den danske symbolist Agnes Slott-Møller (1862-1937) eller et selvportræt af en ung og selvsikker Marie Krøyer (1867-1940), som vi blandt andet kan læse har gået på privatakademi sammen med Anna Ancher (1859-1935) i Frankrig.

En litterær udflugt til Rusland

Weekendavisen har overtaget podcastserien ”24 spørgsmål til professoren” efter Radio24syvs lukning, og her inviterer videnskabsjournalist, ph.d. Lone Frank, hver uge en dansk forsker i studiet til en samtale og debat om et aktuelt tema. I marts har hun for eksempel haft besøg af lektor i russisk litteratur Tine Roesen i anledningen af 200-året for den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs (1821-1881) fødsel.

De kommer rundt om, hvordan forfatterens livshistorie og ophold i arbejdslejren i Sibirien har haft betydning for forfatterskabet. Hvad er mennesket, når man piller det hele af? Hvordan kan vi forstå forbrydelsen? De laver undervejs konkrete nedslag i forfatterskabet og dets karakterer. Om karaktererne siger Tine Roesen blandt andet, at Dostojevskij bruger sin sans for at beskrive menneskets psyke og følelser som en port eller åbning til det sjælelige, til den åndelige verden. Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.

Dokumentation af døden

Hvilke etiske overvejelser er der ved at fotografere døden? Dansk Dokumentarisme laver løbende podcastafsnit om dansk, fotografisk arbejde i brydningsfeltet mellem kunstfotografi og dokumentarisme. I det nyeste afsnit, ”Tæt på døden”, fra marts 2021 dykker de ned i et på en gang sårbart og svært emne: fotografisk dokumentation af døden.

Her fortæller fotograf Sofie Mathiassen om de erfaringer, hun gjorde sig, da hun gennem flere år fik lov til at dokumentere sine bedsteforældres liv. Bedstefaderen havde fået konstateret demens og Parkinsons sygdom, og hun fulgte gennem kameralinsen den følelsesladede tid både før og lige efter hans død. Senere i afsnittet deler fotograf Peter Nygaard også de uvante dilemmaer, som han stod i, da han i sit professionelle virke fik til opgave at fotografere en mere afstumpet og brutal død: Et drab. Afsnittet indeholder barske beskrivelser og er ikke for sarte sjæle.

Alle podcastafsnit fra Dansk Dokumentarisme kan lyttes til gratis her.