Foucault vildleder i artikelserie om Grønland

Artikelsamlingen om Grønlands historie og sociale forhold er både oplysende og vildledende

Der er mange aspekter at gå på opdagelse i i den nye bog om Grønland. Her ses skibet P-570 Knud Rasmussen, som er det første skib i Knud Rasmussen-klassen og er bygget til at patruljere i farvandene omkring Grønland.
Der er mange aspekter at gå på opdagelse i i den nye bog om Grønland. Her ses skibet P-570 Knud Rasmussen, som er det første skib i Knud Rasmussen-klassen og er bygget til at patruljere i farvandene omkring Grønland. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix.

Denne bog er et mindeskrift over professor Robert Petersen, der var første rektor på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet). Den falder i fire dele: "Magtens historie", "Tilbageblik på magten", "Selvstyret i funktion" og "Samfundet og selvstyret", og den giver stor indsigt i grønlandske forhold.

Den danske interesse i Grønland begyndte for 300 år siden som et ønske om at kristne landet og sikre handelsmuligheder. Danskerne så på grønlænderne som mindre civiliserede mennesker med den skepsis, det giver. Dog var der også positive iagttagelser, som når danskerne undrede sig over, at børn, der hverken fik skældud eller tæsk, sådan som danske børn da fik det i rigt mål, blev fornuftige og kærlige mennesker.

Danskerne holdt sig på afstand af grønlænderne, og det fremmede ikke samarbejde eller integration. Men da den nordjyske storkøbmand Jacob Severin i 1734 overtog handelen, forbedredes relationerne. Han smed Holmens fordrukne og liderlige matroser ud af Grønland og indførte i stedet bønderkarle fra sit nordjyske gods. Dem lod han gifte sig med grønlandske kvinder.

Når man betragter styrets senere udvikling, er det påfaldende, at grønlænderne tilsyneladende selv ønskede påvirkning og integration med Danmark. Augo Lynge og Frederik Nielsen ville i 1940'erne integrere grønlænderen til "en god, dansk borger". Danskerne var derimod mere tilbageholdne. Det grønlandske ønske var forståeligt. Både retsplejen og sundheden var dårlige og trængte til forbedring, og bogen giver flere eksempler på samarbejder fra sidste århundrede, som lykkedes godt. De var i øvrigt som regel indledt efter grønlandsk ønske. For eksempel var der fint samarbejde mellem DR og Grønlands Radio om at lave lokalradio og -tv, og både minen i Ivittuut og flådebasen i Grønnedal gav de lokale bedre muligheder for arbejde, indkøb og lægehjælp.

Ind i dette mønster føjer sig også Louise Hollerups bidrag om hendes bedsteforældre. De rejste som lærere til Grønland uden ønske om at udfolde magt eller autoritet. De ville opleve noget og tjene penge til en bedre tilværelse senere i Danmark.

I de to sidste dele om det moderne Grønland ændrer bogen karakter. Forfatterne anlægger en synsvinkel, de har fået fra den franske filosof Michel Foucault (1926-84). Han mente, at alle relationer kunne forstås som magtudøvelse, og at viden også kan være et magtredskab. I hans filosofi spiller handlinger, sproget og det, vi konstruerer med sproget (diskurser), en stor rolle. Hans magtbegreb er uden moralsk retning: Det er bare magtudøvelse, når en nærgående chef tager på praktikanten, og når en lærer dygtig til klasseledelse skaber et godt og trygt læringsrum for eleverne.

Hensat til en uvirkelig verden

Endvidere fylder fysiske og økonomiske realiteter ikke meget i Foucaults hoved. Det gør, at vi i disse dele af bogen hensættes til en sær uvirkelig verden. Nogle gange er den bare langstrakt som i bidrag om covid-19 eller anorakken som en identitetsmarkør. Andre gange er den ubegribelig. Om en naturkatastrofe som et fjeldskred, der ødelægger en bygd, hedder det: "Uanset om det, der sker, er et jordskælv, oversvømmelse, vulkanudbrud, cyklon, løbeild, tørke, atomar nedsmeltning, olieudslip eller andre forurenende stoffer, er den underliggende determinant social. Vi skaber selv farerne og katastroferne."

Her må man nok spørge, om vi ville have skabt en katastrofe, hvis ikke fjeldet var skredet i fjorden og havde skyllet en tsunami ind over bygden.

På samme måde analyseres alderdomshjem eller, som det hedder med Foucaults specielle sprog, "måden at praktisere alderdom på i Grønland", ud fra synspunktet, at bygninger uden trapper og med håndlister var designet til at svække og disciplinere gamle grønlændere. Andre ville kalde det en praktisk måde at bygge på. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at der også er enkelte fine artikler om det moderne Grønland. For eksempel artiklen som seksuel vold – et stor problem i Grønland. Den gør op med synspunktet, at både krænker og krænkede er ofre i en cyklus, fordi krænkeren – påstås det – tit selv har været krænket som barn. Det er naturligvis et bekvemt synspunkt for dem, der ikke tør kritisere nogen.

En fransk leg med ord

Artiklen stiller dette træffende spørgsmål: Hvordan kan det så være, at krænkerne næsten altid er mænd og de krænkede piger? Det kan jo ikke skabe den påståede cyklus.

Grønland er et svært problem. Danskere forsømmer ofte landet. Hvorfor rejser så få danske skoleklasser derop, hvorfor er vi ofte uinteresserede, ofte lidt nedsættende over for Grønland, når man ser bort fra dronning Margrethe, der altid omtaler Færøerne og Grønland med ægte hengivenhed? På den anden side er grønlænderne ofte urealistiske  angående Grønlands muligheder. Hvordan finder vi så en selvbærende selvstændighed for Grønland som et land, Danmark er særligt knyttet til? Foucault er ikke vejen frem, når grønlænderne skal forholde sig til de økonomiske realiteter som den, at Danmark betaler halvdelen af landets udgifter. Så må de forholde sig til udenrigspolitik, brug af naturen og minedrift. Det kommer denne bog ikke ind på.

Der er tegnsætningsfejl på de fleste sider, selvom bogen er udgivet af et universitetsforlag. For ikke at slutte i en negativ tone nævner jeg til sidst, at der på side 451 er et gribende smukt billede: 10 grønlændere i farverige dragter, som smiler, fordi de lige er dimitteret fra Ilisimatusarfik som sygeplejersker. Det viser, at der er noget bedre at bygge på i Grønland end en fransk leg med ord.

Magt og autoritet i Grønland. Redigeret af Ole Høiris, Ole Marquardt og Claes Andreasen. 599 sider. 400 kroner. Syddansk Universitetsforlag.