Fra Daimi til Mads Moldt: Dansk tv har fundet amatørtalenter siden 1961

Siden årtusindskiftet har en ny type talentshows præget verden, og i Danmark gælder det blandt andet "X Factor", som i denne måned har ladet 16. sæson gå i luften. Men fænomenet begyndte i USA allerede i 1930'erne og havde dansk tv-premiere for over 60 år siden i et esbjergensisk stormagasin

Siden årtusindskiftet er tv-talentkonkurrencer blevet gigantiske show, blandt andet med nu 16 sæsoner af "X Factor". Her optræder vinderen af "X Factor 2022", Mads Moldt, sammen med popsangeren Andreas Odbjerg, som selv engang var en håbefuld "X Factor"-deltager.
Siden årtusindskiftet er tv-talentkonkurrencer blevet gigantiske show, blandt andet med nu 16 sæsoner af "X Factor". Her optræder vinderen af "X Factor 2022", Mads Moldt, sammen med popsangeren Andreas Odbjerg, som selv engang var en håbefuld "X Factor"-deltager. . Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

En helt almindelig tirsdag aften, den 11. april 1961 klokken 20.20, sendte Danmarks Radio en tv-udsendelse med den ikke særlig stjernebestrøede titel "Vi unge i Esbjerg" fra Centralmagasinet, et stormagasin i den vestjyske arbejderby.

Udsendelsen står måske ikke klar i særlig manges erindring i dag, men den aften blev både en stjerne født og et nyt tv-fænomen søsat, som skulle vokse sig kæmpestort.

Den kommende stjerne var 17 år og var egentlig kun til stede, fordi hun sammen med andre ungdomsskoleelever var med til at lave dekorationer. Men efter overtalelse fra Grete Hemmeshøj, som tilrettelagde programmet sammen med Mogens Vemmer, kom ungdomsskoleeleven foran kameraet. Siddende i et spejdertelt i stormagasinet optrådte hun med Cliff Richard-sangen "Travellin' Light", som hun spillede guitar til. Allerede næste dag blev hun kontaktet af et pladeselskab, der ville give hende en kontrakt.

Hendes navn var Daimi Augusta Larsen. Siden kom hun til at hedde Daimi Gentle og er i dag som 79-årig stadig et kendt navn efter en lang karriere som sanger og skuespiller.

Men det, som foregik den aften i Esbjerg, var ikke kun Daimis gennembrud. Ifølge DR Kommunikation var det danmarkspremieren på fænomenet tv-talentkonkurrencer, hvor ukendte talenter under overværelse af såvel seere hjemme i sofaen som publikum og dommere i salen  konkurrerer og bliver bedømte. 

Sangerinden Daimi Gentle blev et stort navn i dansk showbusiness i 1960'erne, og det hele begyndte, da hun som 17-årig optrådte i dansk tv-histories første talentshow.
Sangerinden Daimi Gentle blev et stort navn i dansk showbusiness i 1960'erne, og det hele begyndte, da hun som 17-årig optrådte i dansk tv-histories første talentshow. Foto: Palle Sønderstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix.

Vi springer nu 62 år frem i tiden – til i dag. Tv-sendefladerne er præget af talentkonkurrencer. Dygtige amatører dyster ikke kun på sang i den bedste tv-sendetid, men også på kagebagning, håndværkerfærdigheder, iværksætteri og flere andre discipliner. Flagskibet handler om sang og hedder "X Factor".

Sangeren frem for sangen

Det elskede og berygtede musikalske underholdningsprogram blev importeret af DR fra Storbritannien i 2008 og blev øjeblikkeligt en succes fredag aften. TV 2 overtog programmet fra DR i 2019, men samlet set kører "X Factor" nu på 16. sæson med fortsat pæne seertal. I uge 1 i 2023 var "X Factor" med 735.000 seere det næstmest sete program kun overgået af "Det sidste ord" med Lise Nørgaard. I uge 2 var det med 626.000 seere på femtepladsen overgået af fire gange VM-håndbold.

"'X Factor's popularitet er forblevet på et forbavsende højt niveau. Det har vist sig at være et program, som kan samle børn, unge og voksne til familieunderholdning, hvor ingen kommer til skade og alle kan se med," siger Hanne Bruun, medieforsker og professor ved Aarhus Universitet.

Denne karakteristik kan måske lyde nedladende, men professoren understreger, at "X Factor" efter hendes opfattelse er virkelig dygtigt lavet tv, hvor professionelle musikmennesker inddrager  seerne i en intelligent diskussion om, hvad god smag inden for musik er.

"Programmet bygger dels på den klassiske opstigningsmyte om ukendte unge mennesker, der rører vores sjæl og bliver kendte, fordi de er dygtige til at synge og ikke engang selv er klar over, hvor dygtige de er. Samtidig er det et formidlingsprogram, der sætter til diskussion, hvad dygtighed egentlig er. Anført af Blachman som den vrede, irettesættende dommer, men også som manden, der har sat sig for at opdrage Danmark musikalsk," siger hun.

Det sidste henviser til det danske "X Factor"s mest gennemgående figur, jazztrommeslageren og musikproduceren Thomas Blachman, der inden "X Factor"-premieren kun var halvkendt i offentligheden.

Dette fører frem til en af professorens pointer, som er, at selvom Danmark har haft tv-talentshows i 62 år, så har programtypen taget en klar drejning siden årtusindskiftet.

"De gamle talentshows var transmissioner fra enkeltbegivenheder, de nye er serier, som løber over flere afsnit. Ligesom ved Melodi Grand Prix var fokus tidligere ikke på personen, men  musikken. De nye talentshows er ikke koncertprogrammer, men reality-gameshows med fokus på personerne og udvælgelsen. Sangeren er vigtig, men den allervigtigste person er dommeren, som foretager udvælgelsen," forklarer hun.

Coca-Cola og store biler 

Hvis vi leder tilbage i tv-talentshowets kulturhistorie, finder vi ud af, at fænomenet allerede begyndte at tage form i 1930'erne, og at det skete i USA, hvor elektronisk underholdning og reklame gik hånd i hånd på en helt anden måde, end det kom til at gøre i den statsmonopoliserede og reklamefri danske radio- og tv-barndom, konstaterer Katherine L. Meizel. Hun er professor i musikkulturhistorie ved Bowling Green State University i den amerikanske stat Ohio og forfatter til bogen "Idolized" om amerikanske tv-talentshows samfundsmæssige betydning. 

"Talentshowene begyndte i radioen med shows som 'Major Bowes' Amateur Hour', der kom på tv i 1950'erne. Dengang var underholdningsprogrammer meget centreret omkring reklame, for eksempel var der et program med titlen 'Milton Berle's Buick Hour', hvor hver udsendelse begyndte med, at værten sad i en bil af mærket Buick. Da tv-seere i USA fra 2002 kunne se talentshowet 'American Idol', var det med den samme åbenlyse reklame indbygget i form af Coca-Cola-formede sofaer og en ugentlig bilreklame for Ford," forklarer Katherine L. Meizel.

Fænomenet talentshow stammer fra USA, hvor de første show foregik på alskens scener og blev sendt i radioen. Her optræder en sangkvartet ved en talentkonkurrence i 1944 i Newell, Californien.
Fænomenet talentshow stammer fra USA, hvor de første show foregik på alskens scener og blev sendt i radioen. Her optræder en sangkvartet ved en talentkonkurrence i 1944 i Newell, Californien. Foto: Wikimedia Commons .

Hun tilføjer, at et vigtigt punkt i udviklingen var den tekniske mulighed for at lade seerne stemme direkte under programmerne og dermed medvirke til udvælgelsen. Udviklingen af direkte telefonafstemninger blev først indført i det internationale Melodi Grand Prix i 1990'erne. 

"Men i nogle tidlige shows som 'Major Bowes' kunne publikum også stemme ved at sende et brev eller ringe ind mellem hvert show," fortæller professoren. 

Cowell, Trump og Blachman

Ifølge den amerikanske professor er det symbolsk, at "American Idol" blev født præcis ni måneder efter, at det amerikanske samfund blev rystet af terrorangrebet den 11. september 2001. Programmet kom til at placere sig i en tid, hvor USA skulle finde noget nyt at samles om, og hvor reality-tv og sociale medier var med til at skabe en ny form for offentlig debat og nye typer autoriteter, som ikke lignede noget, man havde set før. Autoriteter, som mange lyttede til, men som samtidig var antiautoriteter.

"I amerikansk reality-tv fungerede Simon Cowell og Donald Trump som kulturelle smagsdommere, som publikum kunne elske for deres ufiltrerede 'ærlighed', men som man samtidig kunne afvise som autoriteter. På den måde leverede tv en ny slags faderfigurer, som publikum skulle respektere og afsky på én og samme gang," forklarer Katherine L. Meizel.

Simon Cowell er den britiske opfinder af såvel "American Idol" som "X Factor", der iscenesatte sig selv i rollen som den grove og usympatiske, men også ærlige og generøse musikalske smagsdommer. Thomas Blachmans rolle i det danske "X Factor" er tydeligt inspireret af Cowell.

Hovedmanden bag det moderne tv-talentshow er briten Simon Cowell, som har præget hele verden med sine programformater og sin usympatisk-ærlige dommerstil.
Hovedmanden bag det moderne tv-talentshow er briten Simon Cowell, som har præget hele verden med sine programformater og sin usympatisk-ærlige dommerstil. Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix.

At Donald Trump nævnes i denne sammenhæng skyldes, at rigmandens vej til at blive USA's præsident fra 2017 til 2021 gik over reality-showet "The Apprentice", hvor Trump fra 2004 var nådesløs overdommer over håbefulde talenter, ikke inden for musik, men virksomhedsdrift. 

En stjerne fødes – eller ikke

Talentshowene har altid trukket på den klassiske amerikanske drøm om, at enhver kan blive rig og berømt ved at gribe en chance og gøre en indsats.

"Mytologien om den amerikanske drøm tog til under depressionen i 1930'erne. I filmen 'A Star is Born' fra 1937 drømmer hovedpersonen, den fattige pige fra landet Esther Blodgett, om at komme til Hollywood og blive en stjerne. Drømmen sammenlignes med hendes bedstemors historie som en af de nybyggere, der erobrede vesten," forklarer Katherine L. Meizel, som ser en direkte parallel til den nutidige fortælling om countrysangeren Carrie Underwood, som i 2005 blev forvandlet fra fattig pige fra landet til superstjerne, da hun vandt "American Idol".

Listen over sangere, som er lykkedes med at blive globale superstjerner efter at have været med i et tv-talentshow, er lang og omfatter i USA navne som Britney Spears, Justin Timberlake og Beyoncé, og i Storbritannien gruppen One Direction, som brød igennem i det britiske "X Factor", og hvorfra især sangeren Harry Styles har haft stor efterfølgende succes.

I Danmark er der blevet skrevet en del artikler om de vindere af "X Factor" og andre talentshow, der ikke just fik en lysende musikkarriere, men ud over Daimi findes der faktisk danske eksempler på tidligere talentshow-deltagere, der blev noget ved musikken, selvom det indimellem tog sin tid.

Da "X Factor" kom til Danmark i 2008, var sangerne Basim og Martin Hedegaard med i opløbet, som blev vundet af sidstnævnte. Siden vandt Basim det danske Melodi Grand Prix i 2014, og Martin blev i 2017 "rigtig" rockstjerne i bandet Saveus.
Da "X Factor" kom til Danmark i 2008, var sangerne Basim og Martin Hedegaard med i opløbet, som blev vundet af sidstnævnte. Siden vandt Basim det danske Melodi Grand Prix i 2014, og Martin blev i 2017 "rigtig" rockstjerne i bandet Saveus. Foto: Khan Tariq Mikkel/Ritzau Scanpix.

Ved "X Factor" 2009 deltog for eksempel en ung mand ved navn Andreas Odbjerg, som dengang blev sorteret fra inden live-programmerne, men godt et årti senere indfandt den store succes sig, og da "X Factor" 2022 blev afgjort med 16-årige Mads Moldt som vinder, dukkede Odbjerg op i finalen som den superstjerne, en ung stjernedrømmer var benovet over at få lov til at synge sammen med.

Også den allerførste danske vinder af "X Factor" i 2008, den dengang 15-årige Martin Hedegaard fra Ørum i Midtjylland, troede mange var gået i glemmebogen, indtil han i 2017 dukkede op som frontfigur i bandet Saveus og fik succes.   

Men ifølge Hanne Bruun rummer talentshowene langtfra garanterede stjernefødsler. Mange har måttet nøjes med at være "Stjerne for en aften", som DR's forløber til "X Factor" fra 2001 til 2005 hed:

"Programmerne er en mulighed for unge talenter, men de ender jo ikke ret tit som stjerner. Mange vender tilbage til igen at være tømrer i Nørre Snede, men det gør heller ikke noget, for det var bare for sjov."