Fra dekadence til økonomisk deroute

Den estiske forfatter Jaan Kross fortæller med en vis østblokmelankoli om et livsforløb i et hjørne af det 20. århundredes Europa

I denne roman fortæller hans alter ego Jaak Sirkel om den lidt ældre, kunstneriske og højt begavede skolekammerat Ulrich Barends fra Wikman Gymnasiet i Tallinn.
I denne roman fortæller hans alter ego Jaak Sirkel om den lidt ældre, kunstneriske og højt begavede skolekammerat Ulrich Barends fra Wikman Gymnasiet i Tallinn. . Foto: Bente Lindegaard.

Forfatteren Jaan Kross er en af Estlands mest kendte forfattere. Født i 1920 og død i 2007 er hans liv forbundet med det baltiske lands dramatiske historie i det 20. århundrede.

I denne roman fortæller hans alter ego Jaak Sirkel om den lidt ældre, kunstneriske og højt begavede skolekammerat Ulrich Barends fra Wikman Gymnasiet i Tallinn.

Han følges over 60 år, og fortællingen om et livsforløb gør indtryk.

Undervejs væves hovedpersonens skæbne sammen med virkelige begivenheder og offentligt kendte personer fra Estlands nyere historie.

Romanen tager afsæt i 1920’erne, hvor Ulrich, senere blot Ullo, lever et ubekymret barneliv. En rejse til Tyskland med forældrene foregår i luksuriøse, dekadente omgivelser på hotel Adlon ved Französischer Platz. Dragere og portierer er i røde dragter, og kufferten er fuld af rødlilla pengesedler. I årene efter ændrer familiens forhold sig dog. Faren flytter sammen med en elskerinde, og enebarnet Ullo og hans mor flytter i Tallinn fra syvværelses lejlighed til seksværelses, til femværelses og ender uden for byen i et lille skur.

Trods den økonomiske deroute klarer familien sig. Ullo kommer ind på en af byens bedste skoler. Senere får han som voksen arbejde i centraladministrationen i det selvstændige Estland, kort før Anden Verdenskrig.

”Svirreflugt” er en titel, der rummer en vis østblokmelankoli. Et sted i romanen omtaler Ullo sin første tid i centraladministrationen i det unge, uafhængige Estland som en glad svirren. Senere bliver alt mere alvorligt, også for landet, der besættes. Romanen er således også en fortælling om en både personlig og national bevægelse væk fra en glad, ubekymret tid. Under Anden Verdenskrig besætter først Rusland, derefter Tyskland og så igen Rusland landet. Romanen slutter i midten af 1980’erne, før landets genvundne selvstændighed.

Ullo selv vælger at blive i Estland med sin kone, da regeringen flygter i 1944. De prøver ellers, men når kun et par kilometer på cykel, før de beslutter at vende om. Resten af sit liv arbejder Ullo på kuffertfabrik, med frimærker som sin hobby. Den intelligente mand er, som der står, ”dykket ned i proletariatet”.

”Svirreflugt” er fortalt på en måde, der mimer researcharbejde. Der refereres til samtaler og interviews med Ullo, og til brudstykker andre steder fra, der er med til, at hovedpersonens livsforløb kan stykkes sammen og til tider fortælles med indre synsvinkel. Ofte skriver fortælleren, at han ikke helt husker, hvad Ullo sagde, eller ikke kan finde det i sine notater.

Grebet distancerer, ligesom de mange begivenheder og personer fra Estlands nyere historie gør det. Det krævede for mig stor opmærksomhed at følge med i detaljerne i denne del af romanen. Forlaget Turbine har forsynet den danske oversættelse med en omfattende liste over virkelige personer, der nævnes, med korte beskrivelser af dem.

Men for den danske læser uden særskilt kendskab til Estland skal romanen især læses for fortællingen om et livsforløb i et hjørne af det 20. århundredes Europa.8