Fra det brillante til det rutinemæssige

Maleren Niels Hansen har stået i skyggen af de store Fynboer, men på en god dag kunne han male dem sønder og sammen. Det mener direktøren for Faaborg Museum, Susanne Thestrup Truelsen, der nu bringer hans kunst til ære og værdighed med stor udstilling

Selvportræt (1943). – Foto fra udstillingen.
Selvportræt (1943). – Foto fra udstillingen.

En kunstkritiker sagde engang om maleren Niels Hansen, at den største hindring for, at han blev en maler i verdensklasse, var Niels Hansen selv. Talentet var uomtvisteligt, men der var noget utålmodigt i hans sind, der gjorde, at han aldrig blev en af de rigtig store. Måske havde han for travlt med at tjene penge ved at male portrætter og var lidt for effektiv med at sprøjte det ene oliemaleri ud efter det andet. Og måske var han lidt for meget levemand til at blive taget helt alvorligt.

LÆS OGSÅ: Et kunstnerblik på Himmerland

Historierne om ham er mange og modsatrettede, men det, der står , er først og fremmest en masse dejlige billeder, hvoraf 95 fra på lørdag bliver udstillet på Faa­borg Museum for fynsk malerkunst. Langt den største del af billederne på udstillingen er fundet blandt private samlere i Svendborg og på resten af Sydfyn, hvor Niels Hansen levede en stor del af sit liv.

Niels Hansen, der er født i 1880, var samtidig med de store Fynboer: Fritz Syberg, Johannes Larsen og Peter Hansen, og han regnedes for at være i periferien af denne kunstnerkreds.

På en god dag kunne han male de andre Fynboer sønder og sammen, mener direktøren for Faaborg Museum, Susanne Thestrup Truelsen, der er begejstret for at kunne vise Niels Hansens omfattende portrætkunst og hans mange naturbilleder. Malerierne fra naturen er først og fremmest inspireret af hans store glæde ved at opholde sig til søs. Selv sagde han, at der var fire ting, han i særlig grad forstod sig på: Napoleon, søvæsen, farvelære og erotik.

Niels Hansens veje til kunsten var under alle omstændigheder uortodoks. Han havde gået på Zahrtmanns malerskole i København, set impressionisterne i Frankrig, og han kendte sin kunsthistorie, sine klassikere og tidens strømninger, men gik alligevel sine egne veje. Han skiftevis tilsluttede sig og forlod datidens kunstnersammenslutninger og ville helst holdes uden for den løbende kunstdebat. Han betegnes af flere som meget social og selskabelig, men kollegialt var han alt andet end social, og han ville ikke tages til indtægt for kunstneriske strømninger.

En af dem, der har studeret Niels Hansens liv og malerkunst, er journalist Jan Horskjær, der er bosat på Fyn og en ivrig samler af Niels Hansens kunst. Han har samlet sin viden i bogen Niels Hansen 1880-1946, som udkommer på lørdag samtidig med åbningen af den store udstilling i Faaborg.

Kunstnerisk spændte Niels Hansen fra det brillante til det rutinemæssigt uinspirerede. Nogle af hans værker er verdenskunst, mens der er andre, man kan undre sig over, at han satte sit navn under, siger Jan Horskær og tilføjer, at Hansens personlighed samtidig spændte fra det mest fordomsfri, indtagende og charmerende til det groft hensynsløse.

Hans kunst var i stand til at begejstre og fremkalde anmeldernes superlativer, men han blev også beskyldt for plagiat og sløseri med talentet. For mig er der dog ingen tvivl om, at han var et virtuost og lysende naturtalent, der kom nemt til sin malerkunst, siger Jan Horskjær, der også beretter, at en ven engang sagde om Niels Hansen: at han kæmpede i livet og rekreerede sig i kunsten.

Niels Hansen var født på Tåsinge og kom som 14-årig i malerlære i Svendborg. I 1899 kom han, ved Fritz Sybergs hjælp, ind på Zahrtmanns malerskole, og han debuterede herefter i 1904 på Charlottenborgs forårsudstilling. I 1915 var han medstifter af Grønningen, og her udstillede han frem til 1921, hvor han etablerede sig med sin familie på den sydfynske ø Thurø. Hans ry som portrætmaler var vokset gennem årene i København, og han tog mange opgaver, der efterhånden gjorde ham til en velhavende mand. Da han flyttede til Thurø, købte han lystbåden Katja, som blev hans fristed. I flere år tilbagte han fire til seks måneder i sommerhalvåret i sin båd, der både bragte ham ud til kunder og inspirerede ham til motiver. Ud over portrætter og naturskildringer udførte Niels Hansen også store dekorative værker til rådhusene i Odense og Svendborg og i Stærekassen, Det Kongelige Teaters nye scene.

Niels Hansen var gift med Anna Kiær, der var ud af en kendt tandlægefamilie i Svendborg. Det er blandt andet hos efterkommere af den familie, Faaborg Museum har lånt mange af de værker, der vises på den store udstilling.

Vi er meget glade for at få lov at vise de mange malerier som supplement til de ni værker, vi selv råder over, siger Susanne Thestrup Truelsen, der især er begejstret for de stærke koloristiske udtryk, der ligger i mange af Niels Hansens portrætter.

Det er portrætter, enhver har lyst til at have hængende, uanset hvem den portrætterede er, mener hun.

Niels Hansen søgte blandt andet inspiration hos norske malere som Ludvig Karsten og Henrik Lund, der igen var inspireret af Edvard Munch. Han betegnes som ekspressionist, men sagde selv, at han var et naturtalent, der ikke kunne rubriceres i nogen bestemt gruppe.

Niels Hansen døde i 1946 som 66-årig og er begravet på Thurø Kirkegård.

Udstillingen med Niels Hansens værker kan ses på Faaborg Museum for fynsk malerkunst frem til den 3. juni.

Frokostbordet (1911). – Foto fra udstillingen.
Frokostbordet (1911). – Foto fra udstillingen.