Prøv avisen

Fra det gamle Grønland

BØGER: »Unn fra Stjernestene« er en historisk roman af de helt store. Udkommer i dag

Det er et fabelagtigt og helt igennem storslået stykke grønlandsk natur, der toner frem på bogsiderne i Hanne Marie Svendsens nye, mesterlige roman, der har fået titlen »Unn fra Stjernestene«. Her er skyer formet som totter af lammeuld over solbeskinnede fjorde, klukkende bølger mod strandens sten og store kolonier af skræppende tejster, lunder og søkonger: »tjiiik, tjiiik, tjiiik«. Det er sommer i det gamle Grønland.

Ved Siglufjorden i Østerbygden på Grønlands sydspids ligger et gammelt benediktinerkloster. Vi er i midten af 1300-tallet; en brydningstid i det store land mod nord, hvor hedensk overtro, naturvidenskabelige landvindinger og religiøse skikke og traditioner for alvor tørner sammen.

I det gamle kloster møder vi to unge piger: den forældreløse Unn og hendes fostsøster Ingebjørg. Og med dem som hovedpersoner sendes vi ud på en lang og fascinerende rejse i middelalderens Grønland.

Unn mistede tidligt sine forældre i Vesterbygden, der fik »natteleje under stimænds økser«, som Hanne Marie Svendsen skriver i romanen, hvormed hun slår en sproglig tone an, der fint matcher den historiske scene. Unn kommer derfor i pleje hos Geirrid og Bjørn og bliver veninde med sin fostsøster Ingebjørg.

De to piger er sendt til oplæring i nonneklosteret og lever i en hverdag præget af bønner, fordybelse og forsagelse. Ingebjørg falder hurtigt til i klostrets faste rammer, hvorimod Unn har svært ved at indordne sig det regelrette og noget rutineprægede liv. Unn er impulsiv, temperamentsfuld og altid på jagt efter lidt eventyr, der kan lyse op i det fromme klosterliv. Men hvad skal hun egentlig stille op med sig selv:

»Kone på en gård vil hun ikke være, der er vel heller ingen, der vil gifte sig med et forældreløst barn uden medgift. Hun vil ikke være nonne, hun kan aldrig blive rigtig from. Hun vil lære alt, det er det, hun vil. Hun vil lære alt, hvad hun formår«(...)

Her bliver nonnen Edmonda en stor hjælp. Hun lærer Unn kunsten at læse latinske ord skrevet på lammeskind med blæk af melbærris. Og Unn suger videbegærligt lærdommen til sig og bistår Edmonda i arbejdet med at afskrive helgenlegender og Davids salmer, som dels bruges til undervisningen i klostret, og dels sælges videre til kirker rundt om i landet.

Unn og Ingebjørg følges tæt gennem romanen: fra klosterlivets tryghed i syd, over farefulde slæderejser gennem den lunefulde og til tider ubarmhjertige natur, til familieliv og gensynsglæde hos forældrene i nord.

Kærligheden og den spirende seksualitet får Unn og Ingebjørg også tid til at afprøve. De har begge et godt øje til den tapre jæger Eirik, der med mandsmod og skarpsleben harpun nedlægger den ene sæl efter den anden til akkompagnement af Unns og Ingebjørgs blussende kinder. Men i klostret har Unn engang hørt, at »kærlighed er som at samle honning mellem torne«, og det er ord, hun og Ingebjørg i høj grad må sande, efterhånden som romanen skrider frem, og de to søstre bevæger sig ud på hver deres vej i livet.

Hanne Marie Svendsen lader et væld af bipersoner defilere gennem fortællingen: præster, nonner, magtsyge embedsmænd, slægtninge og stridslystne naboer. Og der er masser af religiøse opgør, magtkampe om fiskerettigheder, familiefejder og skrantende ægteskaber, der alt sammen giver et farverigt og fantastisk spændende billede af tidsånd, klosterliv og hverdag i middelalderens Grønland.

»Unn fra Stjernestene« er en historisk roman af de helt store. De lærde nonner i 1300-tallets Grønland ville uden tvivl have skrevet nogenlunde således med blæk på lammeskind: »Sophos, sophos, Hanne Marie Svendsen, acclamo: gaudete, o lectores!« Jeg er helt enig og vil på klikkende tastatur og med en latinsk ordbog inden for rækkevidde samstemmende udråbe: »Bravo, bravo, Hanne Marie Svendsen«. Glæd jer, kære læsere!

Hanne Marie Svendsen: Unn fra Stjernestene. Roman. 488 sider. 348 kr. Gyldendal.

kultur@kristeligt-dagblad.dk