Fra det himmelstræbende til det jordnære

Nyopførte museer har i de senere år udviklet sig til moderne katedraler, der i sig selv er en attraktion. Men mere jordnære tendenser er på vej, viser ny udstilling på kunstmuseet Louisiana

Mange af de nye museer er spektakulære og monumentale byggerier, ofte tegnet af kendte og højt profilerede arkitekter og tegnestuer. Udstillingen viser billeder af nogle af de mange nye projekter, som her Eyebeam Museum of Art and Technology i New York, der i øjeblikket er stillet i bero (computermanipulation). –
Mange af de nye museer er spektakulære og monumentale byggerier, ofte tegnet af kendte og højt profilerede arkitekter og tegnestuer. Udstillingen viser billeder af nogle af de mange nye projekter, som her Eyebeam Museum of Art and Technology i New York, der i øjeblikket er stillet i bero (computermanipulation). –. Foto: Louisiana.

Moderne kunstmuseer er ikke længere steder, der bliver bygget for kun at udstille og opbevare kunst. De nye kunstmuseer, der skyder op som paddehatte over hele verden, bliver i høj grad tænkt og bygget som selvstændige brands, der i sig selv skal tiltrække opmærksomhed.

Det er sket et regulært boom, ja nærmest en hysterisk vækst i museumsbyggerier inden for de seneste 10 år over hele verden, siger Poul Erik Tøjner, direktør på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København, der sommeren over viser udstillingen Museer i det 21. århundrede.

Selvom det siges, at vi arbejder mere og mere, lever vi i et fritidssamfund, hvor kultur i sig selv har fået en mere selvstændig plads som industri. Det er ikke længere noget, der er forbeholdt fritiden. Samtidig befinder vi os i et kommunikationssamfund, hvor det handler om at gøre sig synlig. Og de to tendenser er det nye århundredes museer et af de mere ekstreme eksempler på, tilføjer Poul Erik Tøjner.

I et forsøg på at blive synlige forsøger bagmændene bag museumsbyggerierne i disse år at skabe spektakulære og monumentale byggerier, ofte tegnet af kendte og højt profilerede arkitekter og tegnestuer, der i sig selv kan gøre museet så interessant og prestigefyldt, at det i sig selv er et besøg værd, uanset hvad museet udstiller.

Poul Erik Tøjner påpeger, ligesom en række andre kunsteksperter og historikere, at de moderne kunstmuseer er ved at udvikle sig til en form for moderne katedraler, hvor selve kunstmuseet frigør sig fra den kunst, den udstiller, og bliver selve hovedattraktionen.

Det fremmeste eksempel og det, der skød denne udvikling i gang, er det verdensberømte Guggenheim-museum i Bilbao, der også har fået sin plads på udstillingen på Louisiana. Museet er blevet verdenskendt for sin spektakulære form og har sat både Bilbao og Baskerlandet som region på kulturverdenskortet i et omfang, der siden er blevet døbt Bilbao-effekten af både tilhængere og modstandere.

Museer som det i Bilbao er nemlig også meget omdiskuterede, ikke mindst blandt mange kunstnere, der ikke overraskende mener, at de spektakulære museer tager for meget fokus fra selve kunsten, der bliver udstillet.

Det er klart, at mange bagmænd har en åbenlys interesse i at skabe monumentale museer for at tiltrække gæster. Det kan ofte være lettere at tiltrække interesserede fra en stor og enkel konstruktion end til udstillingerne som sådan, der ofte er mere komplicerede og sværere at fordøje for nogle, siger Poul Erik Tøjner.

Tendensen går igen herhjemme, mener museumsinspektør og kurator Kjeld Kjeldsen, der er hovedansvarlig for udstillingen på Louisiana.

De seneste år har vi set, at udenlandske arkitekter i stigende grad er blevet inviteret til at tage sig af opgaverne. Og det er klart, det er et forsøg på i højere grad at profilere selve museet som et selvstændigt brand, siger Kjeld Kjeldsen.

Han fremhæver dog, at der også er andre tendenser inden for bygningen af nye museer end ska-belsen af de såkaldte katedraler.

Der vil altid opstå modreaktioner og nye strømninger, der forsøger at gøre op med det dominerende i et forsøg på at give nye museer en egenværdi og en selvstændig identitet, der kan skille lige netop det museum ud fra mængden, siger Kjeld Kjeldsen. Han henviser til nyere museumsbyggerier ved historiske steder som blandt andet Stonehenge i England og Akropolis i Grækenland, hvor bagmænd og arkitekter har forsøgt at nedtone det monumentale. I stedet har de forsøgt at tage hensyn til stedets kulturhistoriske værdi og ladet museet indgå i symbiose med stedets kulturhistoriske kontekst. Ved Akropolis har arkitekterne forsøgt at smelte historie og museum sammen ved at bygge museet i og omkring det historiske monument, mens Stonehenge Museum ligger nedgravet i landskabet.

Kjeld Kjeldsen vurderer dog også, at der vil komme andre strømninger end de rent arkitektoniske, der vil påvirke en lang række museumsbyggerier fremover.

Der vil sandsynligvis komme en strømning, hvor arkitekterne forsøger at indtænke elementer som bæredygtighed og økologi i byggeriet. Og der er allerede i dag flere tegnestuer og arkitekter, der slår sig op på at tænke i de baner, siger Kjeld Kjeldsen, der dog ikke tror, at øko-tendensen vil blive dominerende.

Den vil blive en af mange parallelle tendenser og strømninger. Det mest generelle, man kan sige, er nok snarere, at der vil komme mange unikke byggerier, fordi det for både bagmænd og arkitekter handler om at give det enkelte museum en egenværdi eller selvstændig identitet, der kan skille det ud fra mængden, siger han.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk