Fra frø til fest: Her er juletræets rejse

Når juletræet står pyntet og oplyst i danskernes stuer juleaften, er det kulminationen på en rejse, der strækker sig over mange år

Halvdelen af de juletræskøbere, der finder deres træ lokalt, vælger at fælde det selv. Men det har ikke altid været uproblematisk: I 1521 satte byrådet i den tyske by Kinzheimer vagter ud i skoven, der skulle forhindre borgerne i at fælde juletræer.
Halvdelen af de juletræskøbere, der finder deres træ lokalt, vælger at fælde det selv. Men det har ikke altid været uproblematisk: I 1521 satte byrådet i den tyske by Kinzheimer vagter ud i skoven, der skulle forhindre borgerne i at fælde juletræer. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Hvert år bruges der 1,6 millioner juletræer i danske husholdninger. Men før juletræet står pyntet og med gaver under sig juleaften, skal det igennem en hel årrække, adskillige flytninger og en lille håndfuld udfordringer.

Lad os forestille os et gennemsnitligt juletræ, der skal stå i en gennemsnitlig dansk families gennemsnitlige stue til juleaften i år. Hvilken rejse skal træet igennem?

Svaret på det spørgsmål begynder med en lille frøkapsel. Frøet stammer fra den slægt af juletræer, der hedder ædelgran, og er formodentlig en nordmannsgran ligesom 79 procent af de danske juletræer.

For 20 år siden var det mest almindelige juletræ en rødgran, men nordmannsgranen har tættere grene og en klarere grøn farve, og mange foretrækker det derfor frem for rødgranen, som har et lidt forpjusket og stridt udseende i sammenligning.

Frøet er blevet udvundet fra grankogler fra frøplantager rundt om i landet. Her har man igennem mange år forædlet nordmannsgranen, der oprindeligt stammer fra områder omkring Georgien og Tyrkiet, og har fremavlet varianter af juletræet, der klarer sig så godt som muligt i det danske klima.

Der sælges 100.000 træer, som er meget større end de gennemsnitlige 1,75 meter. Her er det juletræet, som stod på Rådhusplad-sen i København i 2016.
Der sælges 100.000 træer, som er meget større end de gennemsnitlige 1,75 meter. Her er det juletræet, som stod på Rådhusplad-sen i København i 2016. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Et grantræ udvikler kun kogler med frø, når det er mellem 15 og 20 år.

I frøplantagerne udvælges de pæneste træer, koglerne bliver høstet her, og de små frø, der lidt ligner en lillebitte udgave af ahorntræets propelfrø, rystes ud af koglerne. Der er mellem 150 og 300 frø i hver kogle. Det frø, som skal blive til vores juletræ, puttes nu en pose med tusindvis af andre frø og ligger i mørket her.

Et lille grønt fiskeben

Efter høsten sælges frøene som oftest til en planteskole.

Et kilo granfrø kan blive til et sted mellem 3000 og 5000 træer, men kun halvdelen ender med at blive til juletræer, der kan fældes og sælges.

Frøet fyldes i en plantepose under rindende vand. Det suger så meget vand op, at det svumler til den dobbelte størrelse.

Herefter sås det i plantebede, som er luget for ukrudt (som ellers kan udkonkurrere grantræerne) og ikke må være for våde, da det kan betyde, at der går svampesygdomme i frøene.

Men vores frø klarer skærene og spirer op af jordbunden. Det ligner et meget lille grønt fiskeben. Gran betyder i øvrigt ”fiskeben” på oldnordisk.

Her står vores træ de første tre år af sit liv. Når de år er gået, er vores træ omkring 20-30 centimeter højt. Det bliver taget op af bedet i planteskolen og købt af en juletræsdyrker, som planter det, normalvis på jord, der tidligere har været brugt til landbrug. Det er i hvert fald tilfældet for 80 procent af de arealer, som bruges til juletræsdyrkning. Samlet set bruges 25.000 hektar land i Danmark til at dyrke nordmannsgran.

Her vil vores træ stå, indtil det er mellem 8 og 12 år gammelt og har nået en højde på mellem 1,5 meter og 1,75 meter.

Hvert år beser juletræsproducenten træerne mellem 40-50 gange. Det vigtigste kriterium for en høj salgspris er, at træerne har tætte nåle, et flot topskud og er symmetriske at se på. En undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer viste sidste år, at 55 procent af danskerne betragter et symmetrisk udseende som vigtigt for valget af juletræ.

Derfor vil vores træ have en plastikpind med en klamme i toppen af sig, så større fugle ikke slår sig ned i det og ødelægger toppen. Marken, hvor det vokser, vil formodentlig være indhegnet, så hjorte og kaniner ikke kan spise af de nye skud. Slutteligt vil producenten skære grene af fra bunden – både for at sikre et symmetrisk udseende og for at gøre plads der, hvor juletræsfoden engang skal have fat i stammen. Nogle træer har to topskud – så skal det ene også klippes af.

Juletræerne kan angribes af bladlus, som bliver bekæmpet med sprøjtemidler. I de første år af træets liv vil producenten enten sprøjte mod ukrudt eller fjerne det mekanisk.

På vej til nye ejere

Nu er vores træ både symmetrisk, cirka 1,75 meter højt og har en smuk, dyb grøn farve. Det har fået den første nattefrost, hvilket betyder, at nålene er gået i vinterdvale og derfor vil sidde på træet længere, uden at det behøver vand.

Det næste, der kommer, er høsten. Det sker typisk fra den 15. november til den 5. december: I de dage, hvor juletræerne høstes, er mere end 5000 mennesker beskæftiget i Danmark hver dag med opgaven.

Juletræet fældes, de nederste grene fjernes, og det omsluttes af et net for at fylde mindst muligt. Herefter fragtes det til det sted, det skal sælges.

65 procent af danskerne køber deres juletræ hos en lokal producent. Omkring halvdelen af danskerne tager selv ud og fælder juletræet.

Traditionen med at hænge danske flag og pynt i rødt og hvidt på juletræet stammer tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor Danmark var i krig, og det blev vigtigt at markere sit nationale sindelag.
Traditionen med at hænge danske flag og pynt i rødt og hvidt på juletræet stammer tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor Danmark var i krig, og det blev vigtigt at markere sit nationale sindelag. Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Når træet er hjemført og skal pyntes, ville man i gamle dage have hængt levende lys og sukkergodter på de grønne grangrene. Nu om dage har mange dog skiftet de levende lys ud med elektriske af slagsen. I 2020 brugte 23 procent af danskerne således levende lys på træet, mens der blev danset og sunget salmer omkring det.

Når julen er ovre, vil træets skæbne enten være komposten eller forbrændingen. Hvert år kan energien fra afbrændte juletræer opvarme cirka 5000 danske husstande. Men hyppigst vil juletræet blive smidt på genbrugspladsens kompost, hvor det vil nedbrydes og blive brugt som muld. Måske på en planteskole, hvor et nyt juletræsfrø kan spire i det.

Kilder: Iben Margrethe Thomsen, seniorrådgiver på Københavns Universitet. Ulrik Kejser Nyvold, leder af Levinsen A/S, der producerer frø. Claus Jerram Christensen, direktør for brancheforeningen Danske Juletræer.