Prøv avisen

Fra glade amatører til fusionsingeniører

TEgning Peter M. Jensen

Der er gået vokseværk i landets kulturhistoriske museer, der bliver samlet i stadig større enheder. Men museumsfusionerne er et brud på den historiske tradition for lokal frivillighed

De første danske kulturhistoriske museer så dagens lys i 1800-tallet. Allerede dengang reagerede lokale ildsjæle i provinsen mod kongen og den københavnske kulturelite, der havde opført store museumsmastodonter i hovedstaden. For kultur skulle være for hele folket. Grundtvigs idéer om, at dannelse ikke skulle komme fra oven, men nedefra – fra folket – kom på den måde ikke kun til udtryk i højskolebevægelsen og det spirende foreningsliv, men også som små museer, der pludselig skød op som muldvarpeskud i hele landet.

– De kulturhistoriske museer bygger på et fundament af frivillighed. For de blev skabt med hjertet af glade amatører, der elskede deres egns historie, arkæologi eller kunst, siger Nils Jensen, der er direktør for interesseorganisationen Organisationen Danske Museer, ODM.

Men i dag er både museerne og deres skabere under kraftig forandring. For i kølvandet på kommunalreformen er mange museer allerede blevet samlet i større administrative enheder. 40 statsanerkendte museer landet over har de seneste år slået sig sammen i større enheder, og antallet af museer er således faldet fra 140 til 116, viser tal fra Kulturarvsstyrelsen. Og det politiske system presser på for at fremme den udvikling. Sidste år lancerede forhenværende kulturminister Carina Christensen (K) sin strategi, "Kultur til alle", som blandt andet lægger op til strukturændringer på institutionerne, herunder fusioner og deciderede lukninger.

I den forbindelse blev der sat en større redegørelse i værk for museumsområdet herhjemme. Og det hilser ODM til gengæld varmt velkommen:

– Vi har længe efterlyst en analyse af feltet. Og vi glæder os derfor til, at den kommer. Men vi kerer os lidt om, at analysen bliver for hurtigt gennemført. For planen er, at den skal være færdig til foråret. Og vi vil hellere have en ordentlig og dybtgående analyse end noget, der bliver forhastet og dermed fører til forkerte beslutninger, siger ODM's direktør, Nils Jensen, og tilføjer:

– Men vi er helt klart klar til at blive kigget i kortene.

Han mener, at det er vigtigt, at man inddrager den lokale befolkning i beslutningsprocesserne, før man for eksempel gennemfører fusioner:

– I dag bliver museerne styret langt mere professionelt, end man har set tidligere, og det kan have mange fordele. Men man skal huske, hvad fundamentet for de fleste museer generelt er. Og der kommer man ikke uden om den lokale opbakning. Så det er en klar udfordring at bevare den lokale forankring, når flere og flere museer bliver fusioneret, siger Nils Jensen.

Den holdning deler Jens Olufsen, formand for Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark, SAMMUS, og næstformand for Ringkøbing-Skjern Museum:

– I forbindelse med sammenlægningen af Ringkøbing og Skjern Museer ved Kommunalreformen i 2007 valgte vi at bevare de to eksisterende støtteforeninger for at fastholde den lokale forankring for hvert vores museum. Vi har en vision om at slå os sammen, men først når tiden er moden, siger Jens Olufsen.

Det er Kulturarvsstyrelsen, der står bag de administrative fusioner af statsanerkendte museer. Og her lover kontorchef for museumsområdet Ole Winther, at fusionerne sker med respekt for lokalområderne.

– Fusionerne skal tage hensyn til det enkelte område. Det nytter for eksempel ikke at samle museerne i Thy, hvis borgerne i Thisted ikke har nogen følelser for et museum på Mors. Man skal tage den lokale og regionale kontekst med, siger Ole Winther, som dog påpeger, at fusioner kan være nødvendige.

– For museerne gælder det i dag om at tænke ud af boksen og sektorer. Mange foreninger har problemer med at tiltrække frivillige fra lokalområdet. Fodboldklubber kan ikke skaffe trænere, fordi fædrene har for travlt. Det er den samme diskussion om lokalt engagement, der går igen, fastslår Ole Winther, som ikke vil udelukke tanken om, at museer "flytter" sammen med en svømmehal eller et bibliotek i et stort kulturhus.

– Thisted har for eksempel en stærk kultur omkring sine sportsforeninger og en stærk grundtvigiansk forankring. Det kunne man for eksempel koble museerne op på.

Direktøren for Bornholms Kunstmuseum, Lars Kærulf Møller, tror til gengæld, at fusionstankegangen med tiden vil føre til en modreaktion i lokalsamfundene.

– "Big is beautiful" (stort er smukt, red.) er nærmest blevet et mantra for de danske kulturpolitikere. Men jeg tror, at vi kommer til at se flere små museer og arkiver, der bliver startet af lokale ildsjæle, der ikke kan identificere sig med de stadig større museumsenheder. For frivillighed udspringer ofte af kærlighed til ens eget nærområde, siger Lars Kærulf Møller.

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk
krasnik@kristeligt-dagblad.dk
washuus@kristeligt-dagblad.dk