Fra gudfrygtighedens planteskole

Dansk skolehistorie sætter flot af i første bind, der skildrer tiden fra senmiddelalder frem til 1780

Charlotte Appel & Morten Fink-Jensen: Da læreren holdt skole. Tiden før 1780. Bind 1 af "Dansk Skolehistorie 1-5". 446 sider. 399,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag.
Charlotte Appel & Morten Fink-Jensen: Da læreren holdt skole. Tiden før 1780. Bind 1 af "Dansk Skolehistorie 1-5". 446 sider. 399,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag.

Da læreren holdt skole er titlen på det første af fem planlagte bind om skolens historie i Danmark, som en række historikere og skoleforskere har udarbejdet i anledning af næste års 200-års-jubilæum for skoleloven af 1814. Bind 1 dækker perioden frem til 1780, altså fra senmiddelalder og den lutherske reformation til pietisme og oplysning.

Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen skriver her forbilledlig skolehistorie på mange niveauer. De udfolder de store linjer, samtidig med at blikket aldrig tabes for de personlige beretninger om skolebørn og deres lærere og for fysiske forhold som huse og undervisningsmateriale, pædagogik og gejstligt tilsyn. Den lille fortælling om livet i og omkring skolen eksemplificerer den store historie. I kraft af skolens centrale rolle er skolens historie også almen kulturhistorie.

LÆS OGSÅ: Modernitet og religion

Kirkeordinansen af 1537, et af de centrale udtryk for den lutherske reformation, har et helt afsnit om børneskoler. Grundlæggende er tanken, at skolen skal berede børnene til evangeliet; det er børnenes frelse, der er på spil. Til det formål blev der oprettet latinskoler rundt omkring i landets købstæder. Latinskolerne var vigtige for at sikre, at den lutherske reformation slog rod og for at sikre rekrutteringen af gejstlige til den protestantiske kirke. Latinskolerne var ikke forbeholdt de privilegerede, tværtimod mange adelige holdt selv skole for deres børn. På landet var det degnen, der skulle sørge for tilbud om undervisning i den kristne børnelærdom.

Drengene i latinskolen tjente penge til skolen, idet de sang til begravelser iklædt sorte kapper, heraf betegnelsen den sorte skole. Det var ikke altid ganske ufarligt; under en pestepidemi i København i 1650erne fortæller en af drengene, hvordan han sang til begravelse fra morgen til aften og gik alle steder og rørte ved de døde midt i den stærkeste pest. Børnedødeligheden var høj, ligesom der blev taget ganske hårdhændet på børnene, der blev betragtet først og fremmest som syndere, der skulle tugtes. Lærerens fremmeste arbejdsredskab var riset, og ferlen var rektors symbol. Da læreren holdt skole rummer flere eksempler på nærmest torturlignende afstraffelsesmetoder.

Afgørende i den beskrevne periode er året 1739, hvor Christian VI i statspietismens storhedstid og få år efter konfirmationens indførelse udsendte en forordning om skolen på landet, som hermed for første gang blev opfattet som et statsligt anliggende. Forordningen introducerede skolepligt for alle, uden at det dog blev en realitet; formålet var at sikre, at også de fattige børn blev undervist i troens grund og den evangeliske lære men også i at læse, skrive og regne, færdigheder, som blev betegnet som både nyttige og fornødne. Det nyttige og fornødne var dog ikke det, der blev brugt flest kræfter på i skolerne, og holdne forældre betalte ekstra, for at børnene også lærte netop at skrive og regne.

Undervisningsmaterialet omfattede først og fremmest Luthers Lille Katekismus, ABC og senere Erik Pontoppidans katekismusforklaring Sandhed til gudfrygtighed fra 1737, mens oplysningstidens mere positive tanker om barnets natur og den deraf afledte pædagogik ikke vandt stort indpas i perioden.

Det er værd atbemærke, at forældrene mange steder selv nedefra organiserede skole for børnene. Et kort over skoler i 1780 i Vester og Øster Flakkebjerg Herred ved Næstved viser således både rytterskoler, skoler oprettet af godsejere og andre skoler organiseret af folk i sognet og blot et enkelt skoleløst sogn. Forfatterne dokumenterer, at forældre stillede krav om ordentlige lærere, der holdt sig fra flasken og ikke tog alt for hårdt om riset. I det hele taget er lærerne et kapitel for sig, både hvad uddannelse, underhold og faktisk undervisning angår; mange blev lærere på grund af et handicap eller andet, der forhindrede dem i at udføre andre hverv.

Der er mange interessante forhold at fæstne sig ved over århundrederne. For eksempel at latinskolerne, der oprindeligt var åbne for alle også bønder og ubemidlede i 1700-tallet indførte en form for adgangsbegrænsning. Fænomenet var europæisk, drevet frem af merkantilistiske idéer om en effektiv udnyttelse af befolkningens arbejdspotentiale, som det hedder. Var lutherske foregangsmænd som Hans Tausen og Peder Palladius således blevet født nogle århundreder senere, var de næppe kommet i latinskole. Der var kritik af den nye ordning, men kongen lyttede til biskop Peder Hersleb, en fremtrædende pietist, der argumenterede for, at der ikke længere var brug for at sende bønder på universitetet; der var nok egnede kandidater fra højere sociale lag.

Også når det gælder det, man i dag kalder inklusion, er der interessante eksempler på det modsatte i form af social eksklusion. Rasmus Madsen, natmand i Aarhus i 1700-tallet, var ansat af byen til at fjerne skrald og tage sig af døde dyr, et foragtet erhverv, som betød, at ingen af byens seks skoler ville optage Rasmus Madsens døtre. To skoleledere bøjede sig og optog pigerne, de andre skoler fik store bøder. Det resulterede i, at de andre forældre tog deres børn ud af de to skoler, mens de andre skoler lukkede på grund af bøderne, så skolevæsenet i Aarhus lå underdrejet i en periode på grund af affæren.

Da læreren holdt skole er fornem skole- og kulturhistorie. Hvis de fire øvrige bind holder niveauet, kan man glæde sig af hjertet. Forlaget har gjort sig umage, layoutet er enkelt og gennemarbejdet med relevante illustrationer både i farve og sort-hvid, prisen overkommelig. Selv med begrænset plads i reolen anbefales det, at man rydder cirka 25 hyldecentimeter til Dansk Skolehistorie 1-5. Den er værd at have i huset for enhver, der interesserer sig for historisk perspektiv på kultur i almindelighed og skole i særdeleshed.